JJUA54046U Stat, familie og barn

”Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse” lyder FN’s verdenserklæring om menneskerettighederne artikel 16, stk. 3, fra 1948. Bag bestemmelsen ligger en harmoniforestilling om familien. Siden 1948 har der fortsat fundet en individualisering sted af familien, som har rykket ved harmoniforestillingen til fordel for, at forældre lige så vel kan leve konfliktfyldt. Retligt set har dette indebåret en begrebsudvikling i dansk ret inden for forældreskab i form af forældremyndighed, bopæl og samvær, som tilsammen regulerer forældres individuelle forhold til deres fællesbørn. Herved har der både fundet en mere indgående regulering sted af familien ved at beskytte begge forældres rettigheder og en mindre indgående regulering sted, for så vidt som friheden til at stifte familie uden for ægteskab og uden at bo sammen er retligt accepteret. Familier konsolideres i dag typisk ved, at et barn fødes. Tidligere var indgåelse af ægteskab afgørende. Denne udvikling er afspejlet i en retsgrundsætning om barnets bedste. Væk er de tidligere retlige kategorier – inden for og uden for ægteskab - og i stedet er kommet en differentiering af forældrepar på grundlag af barnets bedste med udvikling af andre supplerende magtformer end ret, nemlig pædagogik og forhandling. Kursets formål er med afsæt i gældende familieret om forældreskab at sætte familien og familieretten ind i sin historiske sammenhæng og filosofere over rettens begrænsninger i at understøtte barnets bedste, og hvilken betydning det har for grænserne for den retlige regulering.

Faget behandler gældende ret om følgende emner:
- Retligt forældreskab
- Forældremyndighed, bopæl og samvær
- Forsørgelsespligt og værgemål
- Den retlige relation mellem forældremyndighedsindehaverne og barnet i relation til forskellige samfundsforhold