JJUA54032U Klimaret

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Climate Law

Kursusindhold
I løbet af de sidste 150 år har der været en stigning i koncentrationen af menneskeskabte drivhusgasser primært fra afbrænding af fossile brændstoffer. Om end der er usikkerhed og til dels uenighed om omfanget af følgerne, har klimaproblemet udløst overvældende politisk debat og handling, og derfor også en række retlige tiltag. Regulering af drivhusgasser på globalt, EU-niveau og dansk niveau udgør på mange måder en udfordring for retsordenen. Kurset giver en grundlæggende indføring i de folkeretlige, EU-retlige og nationalretlige aspekter af denne regulering, hvilket suppleres af en gennemgang af energireguleringen med fokus på de nye regler om vedvarende energi, energibesparelser og CO2 lagring samt en omtale af den regulering, der vedrører tilpasning til klimaændringer.

Kurset er opbygget i fem dele:
Første del omfatter en indføring i de folkeretlige aftaler med vægt på klimakonventionen, Kyoto-protokollen og de aftaler, der folkeretligt måtte blive indgået frem til ultimo 2010, og omfatter resultatet af COP15 i København og COP16 i Mexico. Der rettes fokus på Kyotoprotokollens forpligtelser, de fleksible mekanismer og optag i skove og jorde, herunder afskovning, samt de yderligere krav, der måtte blive fastsat for perioden efter 2012.
Såvel internationalt, EU-mæssigt som nationalt er der sat konkrete lofter over de industrialiserede landes udledninger af CO2 og andre drivhusgasser. Samtidigt er der udformet en ramme for opfyldelse af disse mål, der giver mulighed for handel med emissionskvoter. Folkeretligt ses intet fortilfælde og både den under Kyoto-protokollen etablerede ramme for handel med emissionskvoter, de i EU vedtagne kvotedirektiver og den danske gennemførelse betræder på ganske mange områder ny juridisk jord, og giver anledning til betydelig usikkerhed.

Anden del indeholder en indføring i EU’s kvoteregulering og handel med emissionskvote, mens tredje del vedrører den danske gennemførelse af kvotereguleringen. Den Europæiske Union har på mange måder taget føringen i de internationale bestræbelser på at reducere CO2 udledningen. EU er part i såvel Klimakonventionen og Kyotoprotokollen. Denne eksterne kompetence svarer til en intern kompetence, som udmønter sig ved, at det er EU, der fordeler Kyoto-loftet for drivhusgasudledninger. Den ordning for handel med kvoter, der er fastsat i kvotedirektivet, omfatter alle medlemslande i EU og mere end 10.000 produktionsenheder. Både ordningen for handel med kvoter for perioden 2008-2012 og de nye regler for perioden 2013-2020 gennemgås med henblik på at klarlægge forskelle, tvivlsspørgsmål samt fordele og ulemper ved de forskellige ordninger. Handel med kvoter er et markedsbaseret reguleringssystem, der anses for at være en omkostningseffektiv og fleksibel metode til at beskytte miljøet. Kvotetildelingen rejser imidlertid en række principielle juridiske spørgsmål om grundlaget for tildeling, om beskyttelsen af de tildelte kvoter og om konsekvenserne af handlen. Hertil kommer selvstændige problemer med at etablere institutionelle mekanismer, som kan sikre den for markedets tillid fornødne verifikation og kontrol.

Fjerde del omhandler reguleringen af vedvarende energi, energibesparelser og CO2-lagring. Da energiforbruget resulterer i op mod 80 % af drivhusgasserne, har man særlig fokus på denne sektor. Det resulterer i konkrete foranstaltninger for at øge anvendelsen af vedvarende energi, besparelser i energiforbruget og gennem forskning og udvikling af nye energiformer og transportformer. Teknologioverførsel til udviklingslande er også et vigtigt element - ikke mindst til de nye store forbrugerlande som Kina, Indien og Brasilien. Desuden er der den kontroversielle kernekraft og affaldshåndteringen og spørgsmålet om CO2 udslip kan lagres i undergrunden.

femte del omhandler nye tiltag og lovgivning, der sigter på en tilpasning til de klimaforandringer, der må forventes. Områder, der fokuseres på omfatter bl.a. langsigtet planlægning, beredskab, varsling, omlægning af erhverv, investeringer i infrastruktur og beskyttelse af kyster, natur og land.
Målbeskrivelser
- Identificere komplicerede juridiske problemer
- Analysere komplekse problemstillinger indenfor klimaretten ud fra forskellige, relevante fagligt begrundede indfaldsvinkler
- Argumentere for forskellige fagligt begrundede løsninger, foretage en kritisk afvejning af de relevante argumenter og træffe et sagligt begrundet valg for teoretiske og praktiske løsninger
- Perspektivere klimarettens konkrete problemstillinger på en måde, der viser overblik og indsigt i dette reguleringsområde
- Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde
Der vil til kursusfaget blive udgivet en lærebog: ”Grundlæggende klimaret”, DJØF. Bogen forventes udgivet ultimo 2010. På ”Absalon” vil endvidere blive uploadet relevante regler og lovgivning.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 34
  • I alt
  • 34
Point
10 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 20 min
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode
2. - 6. juni 2014 (vejl. periode)