JJUA04389U Offentlig forvaltning

Kurset tilstræber at give studerende, der påtænker at søge ansættelse i det offentlige eller i advokatsektoren, et bredere grundlag for behandlingen af offentligretlige problemer gennem indsigt i de offentlige myndigheders virksomhed, indretning og styring, således som disse forhold er bestemt af lovgivningen og forvaltningspolitiske principper. Den tekniske betegnelse for faget "Offentlig forvaltning" er forvaltningslære, der kan ses som det (rets-)sociologiske modstykke til det juridiske grundfag forvaltningsret. Selv om retlige kompetenceforhold også har betydelig interesse i denne sammenhæng, må det derfor understreges, at faget ikke er et repetitionskursus i forvaltningsret, men et selvstændigt fag med egen metode, begreber og problemstillinger, som det også fremgår af kursusforløbet nedenfor.

Kurset falder i 3 dele: En 1. del, der især omhandler generelle udviklingstendenser i den offentlige forvaltning, en 2. del, der specielt vedrører centraladministrationens forhold, og en 3. del, der behandler det kommunale selvstyre.

1. del omfatter en introduktion til faget, herunder en afgrænsning af forvaltningsbegrebet og fastlæggelse af forvaltningsorganer samt endvidere en introduktion til teorier om offentlig forvaltning som "bureaukrati". I øvrigt gennemgås hovedlinierne i central- og lokaladministrationens udvikling, herunder med særlig henblik på den nyere tids store forvaltningsreformer. Interessen knytter sig i den forbindelse navnlig til de seneste årtiers forsøg på at omstille og forny den offentlige sektor, det såkaldte "moderniseringsarbejde".

2. del indeholder en gennemgang af relationerne mellem Folketing og regering, ministerens roller som politisk og administrativ leder, principperne for centraladministrationens organisation og rekruttering af personale, samspillet mellem de ministerielle enheder indbyrdes og i forhold til interesseorganisationer og politiske partier m.v. Hovedinteressen knytter sig her til spørgsmålet om centraladministrationens placering i det samlede politiske system, herunder med hensyn til fordelingen af magt og indflydelse på fastlæggelsen af den politiske "dagsorden".

3. del tager udgangspunkt i de kommunale selvstyreideer, og det undersøges her, i hvilken udstrækning og på hvilken måde disse ideer er realiseret, herunder med hensyn til kommunal inddeling og styrelse, kommunernes opgaver og økonomi, deres styring og kontrol og de forskellige former for kommunedemokrati og borgerdeltagelse. Hovedinteressen knytter sig i den forbindelse navnlig til spørgsmålet om kommunestyrets placering i den samlede offentlige forvaltning, herunder med hensyn til kommunernes muligheder for at omstille og forny deres virksomhed i takt med ændrede lokale behov og ønsker.

Der undervises herved efter nedenstående plan:
• Offentlig forvaltning som bureaukrati.
• Udviklingen af den offentlige forvaltning.
• Det parlamentariske regeringsstyre.
• Ledelsesforhold i centraladministrationen.
• Centraladministrationens organisation.
• Statslige selvejede institutioner og selskaber.
• Det administrative personale.
• Ministerielle samspilsrelationer.
• Det kommunale selvstyre.
• Kommunernes inddeling og styrelse.
• Kommunernes opgaver og økonomi.
• Kommunernes styring og kontrol.
• Kommunedemokrati og borgerdeltagelse.