HSSA03511U Indføring i sprogpsykologi - forståelsens psykologi

Med afsæt i mentaliseringsteorien giver kurset en psykologisk orienteret indføring til studiet af forståelse mellem mennesker. Mentalisering beskriver menneskers tilbøjelighed til at forstå sig selv og andre i forhold til mentale tilstande, og kurset indfører altså til den del af forståelse der handler om vores individuelt varierende evne til at afkode og tage højde for egne og andres ønsker, følelser, tanker og behov. Mentalisering vil blive diskuteret i forhold til relaterede begreber som empati, primær intersubjektivitet og teorien om det mentale.

Mentaliseringsevnen er først og fremmest redegjort for i forhold til mennesker med forskellige psykiske lidelser. På dette kursus vil vi imidlertid følge den tendens at betragte mentalisering som en almenmenneskelig evne der er afgørende for hvordan vi kommunikerer med og etablerer relationer til andre mennesker.

Evnen til at forstå egne og andres mentale vil blive belyst ud fra 4 af psykologiens centrale discipliner:

Det udviklingspsykologiske perspektiv: Vi sætter fokus på hvordan mentaliseringsevnen udvikler sig; hvilke betingelser og omgivelser kræves for at det lille barn gøres parat til at kunne forstå egne og andres mentale tilstande?

Det personlighedspsykologiske perspektiv: Der introduceres overordnet til det psykodynamiske og især psykoanalytiske fundament som mentaliseringsteorien hviler på, og vi diskuterer hvilken betydning et sådant fundament har for studier og opfattelser af forståelsesprocesser.

Det neuropsykologiske perspektiv: Evnen til at forstå andres og egne mentale tilstande belyses i forhold til det neurologiske grundlag den antages at have. Der introduceres samtidig til mulighederne for at inddrage kropslige aspekter i arbejdet med forståelsesprocesser.

Det socialpsykologiske perspektiv: Med udgangspunkt i studier af mentaliseringsevner sætter vi fokus hvilke relationelle konsekvenser mentaliseringsevner har i diverse professionelle kommunikationssituationer: Hvilke konsekvenser har det at lægen kan mentalisere i konsultationen med patienten, at lederen kan mentalisere i samtalen med medarbejderen, eller at underviseren kan mentalisere i mødet med de studerende? I forbindelse hermed skal vi studere hvordan mentaliseringsevner undersøges, og vi skal diskutere og foreslå alternative metoder til at teste mentalisering med. På baggrund af den læste litteratur skal vi ligeledes diskutere mulighederne for at opøve professionelle aktørers mentaliseringsevner i kontekster uden for det terapeutiske rum: Kan lederen gennem for eksempel psyko-edukation blive bedre til at mentalisere?