HMKA03203U Moderne kultur: Kulturpolitisk emne: Kulturarvisering i en global värld

I samtiden ser vi en forskydning fra kulturpolitik til ”kulturarvisering”. I stedet for at offentligheden understøtter fremadrettet kulturproduktion, rettes stadig mere interesse og stadig flere ressourcer mod at forvalte kulturarven samt (gen)skabe kulturarven. Hvad indebærer denne forskydning? Hvad indebærer denne anvendelse af kultur og historie i samtiden – når forskere og museumsfolk i årtier har påpeget hvordan historien og kulturarven har været brugt til at skabe nationalstaten og danne den nationale identitet? Hvordan er det så, vi bruger historien i dag? Hvilke konsekvenser får det, at aktører som UNESCO med sine lister over verdenskulturarv tillægges så stor betydning for regioner, byer og staters udvikling? Hvor kompatible er de idealer, som lå bag UNESCOs verdenskulturarvs-institution, med samtidens postmoderne og globaliserede (demokratiserede) forestillinger om historie og erindring?

I kurset kommer vi til at studere nogle konkrete tilfælde af kulturarvisering og også nogle af det seneste årtis velkendte tilfælde, hvor kulturarven har været en del af storpolitikken: Irak, Mali og Afghanistan. Men også mindre kendte tilfælde, hvor lokalt og globalt mødes med kulturpolitiske implikationer på alle niveauer. Desuden kommer vi til at studere storpolitikkens forskellige niveauer fra lokale over nationale og til internationale niveauer.

Kurset vil være opdelt i nogle forskellige temaer:

• UNESCO – en global kulturpolitisk aktør. Hvad betyder det? En historisk overblik som slutter i den seneste udviklingen og kritikken af UNESCO World Heritage og deres lister. Ikke mindst kommer den vestlige rationale bagen for at studeres.
• Intersektional kritik av verdensarvspolitik: hvordan kan den forstås fra et feministisk, fra et sydligt, fra et ikkevidt etcetera perspektiv? Det vil sige, hvordan ser kulturpolitik ud fra forskellige ”brugerperspektiver”? Her bliver både antropologiske og postkoloniale perspektiv relevante.
• Verdensarvsinstitutionen er et børn av krig: av det anden verdenskrig – hvordan karakteriserer dette arv i sig dagens brug af denne institution. Her kommer vi at ha brug for især affektteorier og materialitetsteorier.