HHIÅ0T011U ÅU HIS Område 1: Introduktion til historievidenskab med studieteknik - Modul 1A

Nordens historie 1905-2013
I stedet for at analysere Danmarks historie, Norges historie, Sveriges historie, Finlands historie osv. hver for sig er idéen med undervisningsforløbet, at betragte Nordens udvikling under ét med henblik på at undersøge i hvilket omfang og på hvilke måder, det er relevant at tale om en region med visse særlige karaktertræk, som adskiller regionen fra andre regioner i Europa, når det gælder den politiske, økonomiske og sociale udvikling fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag.
 
Vi vil i undervisningsforløbet desuden analysere årsagerne til, at de nordiske samfund trods alle lighederne på visse centrale områder udviklede sig temmelig forskelligt i løbet af perioden. Demokratiet udviklede sig eksempelvis ikke i samme tempo i alle dele af Norden. Parlamentarismen blev indført i Norge allerede i 1884, mens den i Danmark og Sverige først slog igennem i hhv. 1901 og 1917. Hvorfor denne utakt i de nordiske landes demokratiske udvikling?
 
Store forskelle kan man også finde på det udenrigspolitiske område. Under 2. verdenskrig (1939-1945) blev Danmark og Norge besat af Tyskland, mens Sverige opretholdt sin neutralitet, Finland kom i krig med Sovjetunionen, og Island blev besat af allierede tropper. Efter krigen blev der ført forhandlinger om dannelsen af et skandinavisk forsvarsforbund (1948-49), men forhandlingerne kuldsejlede, og de nordiske landes veje skiltes. Danmark, Norge og Island meldte sig ind i NATO i 1949, mens Sverige og Finland valgte at stå udenfor. Hvad var baggrunden for de meget forskellige udenrigspolitiske prioriteringer landene imellem?
 
I diskussionen om et evt. EF-medlemskab, som blev aktuel fra midten af 1950’erne, stillede alle de nordiske lande sig skeptiske. Dette var et fælles nordisk træk, som klart adskilte de nordiske lande fra f.eks. de små lande Holland, Belgien og Luxembourg, som lå placeret centralt på det europæiske kontinent. I 1950’erne og 1960’erne forsøgte de nordiske regeringer at danne et Nordisk Fællesmarked som et alternativ til indmeldelse i EF. Vi vil både diskutere årsagerne til Nordens skepsis over for det øvrige Europa og årsagerne til, at de nordiske lande på trods af denne til sidst valgte forskellige veje i deres Europa-politik. Planerne om dannelsen af et nordisk fællesmarked brød endegyldigt sammen i 1970 og efter en folkeafstemning i 1972 trådte Danmark ind i EF i 1973, mens alle ”broderlandene” blev udenfor, for Norges vedkommende efter en folkeafstemning, hvor et flertal stemte imod medlemskab. Først i 1995 meldte to af de øvrige nordiske lande (Sverige og Finland) sig ind i EU, som det nu var kommet til at hedde. Norge og Island blev imidlertid stadig stående uden for.

Vi vil i undervisningen koncentrere os om nogle af de væsentligste forskelle og ligheder mellem de nordiske landes politiske, økonomiske og sociale udvikling i perioden fra opløsningen af den svensk-norske personalunion i 1905 og frem til i dag. Desuden vil vi diskutere udviklingen af forestillingen om det nordiske fællesskab og baggrunden for denne. Ligner vi hinanden så meget, som vi går og tror. Er forestillingen om en særlig nordisk samfundsmodel en myte eller en realitet? Hvorfor ser de ledende danske og svenske politikere så forskelligt på spørgsmålet om flygtninge og indvandrere, hvis de nordiske lande ligner hinanden så meget, som vi bilder os ind? Og hvorfor har det nordiske samarbejde inden for visse områder (f.eks. velfærdsområdet, det sociale område, miljøområdet og kulturområdet) været en kæmpesucces, mens det aldrig er lykkedes at skabe et nordisk samarbejde om ”tunge” politiske emner som for eksempel sikkerhedspolitik og markedspolitik?
 
I forbindelse med undersøgelsen af disse og en række andre problemstillinger inden for perioden vil vi se på, hvordan Nordens historie er blevet behandlet og beskrevet af forskellige historikere. Vi vil inddrage generelle teorier om bl.a. udviklingen af national identitet og nationalisme, ligesom vi vil stifte bekendtskab med forskellige teoriretninger inden for studiet af international politik.