HHIB00T01U HIS A: Staten og Individet i det klassiske Grækenland, ca. 500-322 f.Kr.

Staten og Individet i det klassiske Grækenland, ca. 500-322 f.Kr.
Kursets overordnede formål er (a) at give deltagerne en grundig indføring i det klassiske Grækenlands historie og (b) at gøre deltagerne særligt fortrolige med en velafgrænset problemstilling, som indtager en central rolle i forståelsen af den behandlede periodes historie. Sideløbende sigter kurset tillige mod at videreudvikle deltagernes evne til at analysere, tolke og formidle relevant historisk stof – mundtligt såvel som skriftligt –, og til at sætte de derved vundne indsigter i en større historisk sammenhæng, herunder at relatere dem til deres egen tid.

Kurset består af to dele. Den første del sigter imod at skabe overblik over periodens vigtigste begivenheder samt over de sammenhænge, som kan siges at eksistere imellem disse begivenheder og nogle centrale historiske nyskabelser (fx opståen af specifikke politiske systemer, samfundsinstitutioner m.m.). Et vigtigt delmål her er at stifte bekendtskab med hovedlinjerne i moderne historieskrivning inden for området og at blive introduceret til de kilder, som danner basis for vores viden herom. Undervisningsforløbet vil i denne del blive baseret dels på gennemgang af en bred, moderne historisk fremstilling, dels på læsning af udvalgte antikke kilder (i oversættelse). Kursets anden og længere del er viet en systematisk og dybtgående behandling af en konkret problemstilling. I det 5. årh. f.Kr. opstod i Grækenland en ny slags politisk tænkning og en ny regeringsform, som primært var baseret på idéen om ’lighed’, nemlig demokratiet. En stat, Athen, adskiller sig i denne sammenhæng fra alle andre, ikke mindst pga. den relativt store mængde kilder, som er bevaret derfra. Som bekendt har både idéen om demokratiet og det athenske demokrati som en historisk styreform øvet (og øver fortsat) afgørende indflydelse på den moderne verden – tænk blot på den nyudkomne Demokratikanon. Det er derfor yderst relevant nærmere at studere de tanker, som lå til grund for det athenske demokrati og ikke mindst de institutioner, som gjorde dets virke muligt i hverdagen. Imidlertid er der også gode grunde til at stille spørgsmålet om ’lighedens grænser’: Havde demokratiet sine begrænsninger? I så fald, hvordan kommer de til udtryk, hvad skabte dem og hvad betyder deres tilstedeværelse for vores vurdering af det athenske demokrati? Eksempelvis betød Athens status som imperium i det 5. årh., at det lighedsprincip, som bystatens interne politiske liv var organiseret efter, ikke gjaldt udadtil. Ligeledes blev den lovsikrede ’politiske lighed’ mellem borgerne aldrig udvidet til at omfatte ’økonomisk lighed’. Til belysning af problemstillingen vil vi gennemgå en række moderne værker. De pågældende forfatteres synspunkter vil blive diskuteret og vurderet hovedsagligt på baggrund af et udvalg af antikke kilder, som til stadighed vil udgøre grundstammen i undervisningsforløbet.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• gøre rede for hovedlinjerne i det klassiske Grækenlands historie
• diskutere samt tage stilling til de vigtigste forskningssynspunkter om det athenske demokrati og det athenske imperium
• selvstændigt strukturere og formidle et afgrænset emne med relation det athenske demokrati og det athenske imperium
• kritisk analysere, vurdere og tolke de gennemgåede antikke kilder mhp. historiske rekonstruktioner
• perspektivere de gennemgåede problemstillinger ved at sætte den inden for en teoretisk ramme eller/og i en større historisk ramme