HHIB00397U HIS 39. Socialdemokratisk antikommunisme i det 20. århundrede

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

HIS 39. Socialdemokratisk antikommunisme i det 20. århundrede

Uddannelse
Historie
Bachelorprojekt i historie (Fagelement 39) [Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen]
Kursusindhold

Socialdemokratisk antikommunisme i det 20. århundrede
Under kursets første del vil de studerende blive indført i emnet, der geografisk primært vil begrænse sig til Danmark og Norden. Ligeledes vil de studerende blive præsenteret for en række teoretiske tilgange til emnet og vi vil tale om hvordan man inkorporerer teori i opgaven.

Antikommunismen bliver defineret bredt, dvs. vi arbejder både med negativ (direkte eller indirekte angreb på kommunismen) og positiv (foranstaltninger der har til hensigt at overflødiggøre kommunismen) antikommunisme. Vægten lægges på socialdemokratisk antikommunisme, men der er mulighed for også at arbejde med andre grupperinger og organisationer – dog primært som selvstudier.

Vi vil tale om socialdemokratiets position som på den ene side regeringsbærende parti og på den anden side privat partiorganisation. Periodemæssigt vil vi primært se på fænomenet i en koldkrigskontekst, men naturligvis bevæge os tilbage til konfliktens start i mellemkrigstiden.

Ved afslutningen af kursets første del skal de studerende have valgt et emne for bacheloropgaven.

Under kursets anden del vil vi arbejde mere specifikt med opgaveskrivning og individuel vejledning. Der vil blive mulighed for at præsentere sit projekt for de andre på holdet og få sparring herfra såvel som fra underviseren. Vi vil også tale om hvordan man formulerer en solid problemstilling og bruger den som rettesnor i opgaveskrivningen.

De studerende vil blive præsenteret for et udvalg af litteratur og kilder, men forventes også selv at være aktive (og med et vist mål af selvstændighed) mht. informations- og litteratursøgning og -indhentning.

Vi tager en tur på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, hvor de fleste relevante kilder befinder sig, og orienterer os i arkivet. Da bacheloropgaven har et begrænset omfang (25. sider), forventes de studerende ikke at udforske et omfattende kildemateriale, men anbefales at holde sig til en håndfuld centrale kilder.

Andre relevante kildegrupper kan være f.eks. folketingsforhandlinger og avisartikler, men det kommer helt an på det enkelte projekt.

Når semesteret nærmer sig vil der blive lagt meddelelse på Absalon om obligatorisk læsning til de første undervisningsgange.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
•

Grundbøger:
- Iben Bjørnsson: Arbejderbevægelsens Informations-Central. Socialdemokratiets kamp mod kommunismen 1944-1973. København: SFAH, 2012.
- Niels Jul Nielsen: Mellem storpolitik og værkstedsgulv. København: Museum Tusculanum, 2004.
Desuden anbefales det alle at anskaffe:
- John T.Lauridsen, Rasmus Mariager, Thorsten Borring Olesen, and Poul Villaume: Den kolde krig og Danmark. København: Gads Forlag, 2011 og læse Rasmus Mariagers artikel heri om dansk koldkrigshistoriografi.

Øvrig litteratur i udpluk:
- Eduard Bernstein: Sosialismens forutsetninger. Oslo: Pax Forlag A/S, 1973.
- Iben Bjørnsson: Norse Brothers: Social Democratic anti-Communism in Norden 1945-62. Phd-afhandling, Københavns Universitet 2012.
- Christian Bruhn Henriksen: “HIPA - propaganda- eller efterretningsorganisation?” IN Arbejderhistorie, nr. 1 (2007: s. 1-19).
- Anthony Carew: “The politics of productivity and the politics of anti-communism: American and European labour in the Cold War.” IN Intelligence and National Security 18, no. 2 (2003: p. 73-91).
- Wilhelm Christmas-Møller: Obersten og kommandøren: efterretningstjenste, sikkerhedspolitik og socialdemokrati 1945-1955. København: Gyldendal, 1995.
- Danmark under den kolde krig: den sikkerhetspolitiske situation 1945 - 1991. København: DUPI, 2005.
- Sarah Von Essen: “NATO sikrer freden. Atlantsammenslutningen oprettelse og tidlige virke.” IN Arbejderhistorie, nr. 1 (2001: s. 38-54).
- Hartvig Frisch: Pest over Europa. Bolschevisme - Fascisme - Nazisme. København: Henrik Koppels Forlag, 1933.
- Henning Grelle: “AIC – propaganda- eller efterretningsorganisation?” IN Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Årsskrift 1998 (s. 30-37). Copenhagen: ABA, 1999.
- Guldet fra Moskva. Finansieringen af de nordiske kommunistpartier 1917-1990. Red. Morten Thing. København: Forum, 2001.
- Hans Hansen: Kommunisterne splitter: Et Opgør med de kommunistiske Splittelsesmænd paa Grundlag af officielle Aktstykker. København: Fremad, 1933.
- Morten Heiberg: Stay-behind og Firmaet. Efterretningsvæsen og private antikommunistiske organisationer i Danmark 1945-1989. (Pet-kommissionens beretning, bind 5). København: Justitsministeriet, 2009.
- Trine S. Jansen: “Komintern og dannelsen av de skandinaviske kommunistpartier.” IN Arbejderhistorie, nr. 3 (2003: s. 20-44).
- Dino Knudsen: Amerikaniseringen af den danske fagbevægelse: Marshallhjælp, kold krig og transatlantiske forbindelser, 1945-56. København: Museum Tusculanum Press, 2012.
- Lars Olof Lampers: Det grå brödraskapet : en berättelse om IB: forskarrapport till Säkerhetstjänstkommissionen. (SOU 2002:92). Stockholm: Fritzes Offentliga Publikationer, 2002.
- Johnny Laursen: Politiets efterretningstjeneste 1945-1968. PET’s grundlæggelse og registreringer på det politiske område 1945-1968. (PET-kommisisonens beretning, bind 2). København: Justitsministeriet, 2009.
- Bo Lidegaard: Jens Otto Krag: 1914 - 1961. København: Gyldendal, 2003.
- Ketil Lund: Rapport til Stortinget fra kommisjonen som ble nedsatt av Stortinget for å granske påstander om ulovlig overvåking av norske borgere. (Lund-rapporten). Oslo: Stortinget, 1996.
- Klaus Petersen and Rasmus Mariager: “Socialdemokratiet og forholdet til DKP under den første kolde krig.” IN Arbejderhistorie, nr. 4 (2004: s. 55-76).
- Regin Schmidt: PET’s overvågning af arbejdsmarkedet 1945-1989. Fra samarbejde til overvågning. AIC, fagbevægelsen og faglige konflikter under den kolde krig. (PET-kommissionens beretning, bind 8). København: Justitsministeriet, 2009.
Det er en betingelse for at kunne indstille sig til eksamen i Bachelorprojekt, at den studerende har bestået 120 ECTS-point af sit bachelorstudium. I de beståede prøver skal indgå Litteratur og information (fagelement 32) samt Historisk Metode A og B (fagelement 31 og 35).
Holdundervisning /seminar og individuel vejledning
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 0
  • I alt
  • 0
Point
15 ECTS
Prøveform
Andet
Kriterier for bedømmelse