HHIB00391U HIS 39. Kejser Justinian og generobringen af Det romerske Imperium

Kejser Justinian og generobringen af Det romerske Imperium
Kejser Justinian herskede som byzantinsk kejser i en periode på godt 40 år. Hans regeringsperiode med generobringen af Det Romerske Imperium blev skelsættende, og hans tidsperiode er af nogle historikere blevet betegnet som overgangen fra antikken til middelalderen.

I undervisningen vil det blive undersøgt, hvorledes Justinian gennem militære operationer, økonomiske og juridiske tiltag og en aktiv religionspolitik forsøgte at genskabe det universelle romerske kejserdømme. Vi vil også diskutere, hvorfor hans projekt, der havde enorme menneskelige omkostninger, faldt fra hinanden igen umiddelbart efter hans død.

Kejser Justinian var stærkt engageret i de religiøse spørgsmål, og han betragtede sig selv som Guds statholder. En analyse af hans religionspolitik og ensretning inden for troens område via bekæmpelse af anderledes tænkende vil derfor have en central plads i undervisningen. Man kan argumentere for, at det først er under Justinian, at man kan tale om et egentligt kristent imperium. Også inden for det juridiske område arbejdede Justinian for ensretning, det kom bl.a. til udtryk i lovsamlingen Corpus juris civilis.

Justinian opholdt sig næsten i hele sin regeringstid i Konstantinopel, og relationen mellem kejser og by vil også blive undersøgt. Her vil forklaringer på Nika-opstanden i Konstantinopel blive diskuteret. En konkret følge af opstanden blev opførelsen af kirken Hagia Sofia. Også forholdet mellem kejserparret, kejser Justinian og kejserinde Theodora – en tidligere prostitueret, er livligt blevet debatteret i forskningen.

En af hovedkilderne til perioden er historikeren Procopios, der skrev tre meget forskellige værker om Justinian og hans tid, bl.a. Anekdota (Den hemmelige historie) med en tilsvining af kejserparret. En kritisk analyse af hans forfatterskab vil derfor stå centralt i kurset.

Kursusemnet vil give rige muligheder for projektemner inden for mange forskellige grene: militærhistorie, religions- og kirkehistorie, politisk historie, retshistorie, kvinde- og kønshistorie m.m.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• udføre en mindre historisk undersøgelse
• udvælge relevant kildemateriale og forskningslitteratur
• redegøre for en vigtig periode i antikkens historie
• diskutere centrale forskningssynspunkter og sætte dem ind i en historiografisk tradition
• kritisk analysere og vurdere et meget komplekst kildemateriale
• opnå forståelse for religiøse spørgsmål og deres politiske implikationer
• skriftligt formidle et historisk emne