HHIB00386U HIS 38. Nationer og nationalisme i Europa ca. 1800-2014

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

HIS 38. Nationer og nationalisme i Europa ca. 1800-2014

Uddannelse
Historie
Område D: Historie og kommunikation (Fagelement 38) [Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen]
Kursusindhold
Nationer og nationalisme i Europa ca. 1800-2014
Omkring år 1800 begyndte befolkningerne i Europa i stigende grad at identificere sig med deres nation. Danskerne begyndte at identificere sig med dét at være dansk, svenskerne med visse særligt svenske værdier, franskmændene med ”det særligt franske” osv. Den nationale identitet blev en vigtig identifikationsfaktor, der efterhånden kom til at reducere betydningen af andre identiteter, f.eks. den lokale identitet omkring landsbysamfundet, identifikationen med kirken osv.

I sidste halvdel af 1800-tallet blev de nye nationale identitet mange steder i Europa basis for udviklingen af en stærk nationalisme, som var rettet imod andre omkringliggende stater og nationer, og i 1. verdenskrig 1914-1918 og 2. verdenskrig 1939-1945 kulminerede denne udvikling med verdenshistoriens hidtil mest omfattende krige.

Trods de negative erfaringer med nationalismen fra første del af det 20. århundrede fortsatte nationen og ”det nationale” med at spille en stor rolle i mange europæiske stater og samfund efter 1945. Herunder ikke mindst det politiske liv, hvor partier med en stærk skepsis over for det europæiske samarbejde inden for rammerne af EF/EU samt en udpræget skeptisk holdning over for indvandring fra ikke-vestlige lande navnlig fra omkring 1970 begyndte at få vind i sejlene.

I kurset følger vi udviklingen af den nationale identitet og nationalismen i Europa fra udviklingen af de mange nye nationer i begyndelsen af 1800-tallet til de moderne EU- og indvandrerkritiske partiers og bevægelsers fremmarch i mange europæiske lande i slutningen af 1900-tallet og begyndelsen af det 21. århundrede.

Vi vil se på forskellige teorier om årsagerne til udviklingen af national identitet og nationalisme i Europa i perioden og belyse forskellene og lighederne mellem de europæiske lande med hensyn til, hvilken rolle og betydning, det nationale har haft i de forskellige lande. Hvorfor har Dansk Folkeparti og Fremskrittspartiet for eksempel stået så stærkt i hhv. Danmark og Norge i mange år, mens lignende partier indtil for nyligt ikke har haft den samme styrke i lande som Sverige, Finland, Storbritannien, Belgien, Spanien og Portugal? Hvorfor har EF/EU-skepsisen siden EF’s oprettelse i 1957 generelt stået stærkere i de nordiske lande end i andre små lande i Europa, som f.eks. Holland, Belgien og Luxembourg? Og hvorfor er tilslutningen til anti-EU og anti-immigrationspartierne generelt vokset i Europa siden begyndelsen af 1970’erne og navnlig i de første år af det 21. århundrede? Vi vil i kurset forsøge at finde svar på nogle af disse spørgsmål med udgangspunkt i en række analyser af, hvordan det nationale og nationalismen har udviklet sig i de forskellige lande i Europa siden begyndelsen af 1800-tallet.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne)
Den studerende kan efter kurset:
• gennemføre et skriftligt projekt, der eksemplarisk analyserer en problemstilling inden for temaet: ”Nationer og nationalisme i Europa ca. 1800-2013”
• perspektivere det emne, der fokuseres på i projektet, til en bredere europæisk historisk kontekst
• diskutere forskellige mulige fortolkninger af den historiske udvikling, der undersøges i projektet, med udgangspunkt i relevant historisk faglitteratur og evt. relevante primære kilder
• gennemføre projektet og formidle dens resultater ved hjælp af et korrekt, klart og forståeligt skriftligt dansk, der lever op til fagets grundlæggende akademiske standarder
• anvende relevante teorier og/eller teoretiske begreber fra kommunikationsteori, teorier om national identitet og nationalisme, diskursanalyse, begrebshistorie og/eller international politik teori på den valgte problemstilling

- Philip Spencer & Howard Wollman: Nationalism: A Critical Introduction. London, SAGE, 2002.
- E.J. Hobsbawm: Nations and nationalism since 1780 (2.ed., Cambridge University Press 1992.
- Piero Ignazi: Extreme right parties in Western Europe (expanded and updated, Oxford University Press, 2006.
- Peer Stray Jørgensen: Talegaver: mundtlig fremstilling for studerende. Samfundslitteratur, 2001.

Der vil desuden indgå enkelte andre, mindre tekster (kilder mv.) + et kompendium med tekster om kommunikationsteori.

Holdundervisning /seminar
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 6
  • Holdundervisning
  • 56
  • I alt
  • 62
Point
15 ECTS
Prøveform
Andet
Kriterier for bedømmelse