HHIB00382U HIS 38. Kejser og kirke i senantikken

Kejser og kirke i senantikken
Kurset har et dobbelt mål: De studerende vil dels erhverve sig viden om en vigtig historisk periode, dels opnå kommunikativ viden og praktiske færdigheder.

År 312 var skelsættende, ikke kun i antik selvforståelse, men også ifølge senere historiske tolkninger. Efter sin sejr i Slaget ved Den Milviske Bro takkede kejser Konstantin ikke de gamle romerske guder for sejren, og den udlægning opstod hurtigt, at den kristne Gud havde skænket ham sejren. I den efterfølgende tid gjorde Konstantin kristendommen til en tilladt religion, og han støttede kirken aktivt, bl.a. med kirkebyggeri.
Dette var et klart brud med hidtidig romersk politik, og en ny situation opstod, hvor en kristen kejser og kirken skulle samarbejde. Fra at være en til tider forfulgt menighed blev kirken til en loyal samfundsstøttende organisation.

I generationerne efter kejser Konstantins omvendelse skete der en lang række samfundsændringer i det nu kristne imperium. Denne proces kulminerede under kejser Justinian, der i det kristne kejserdømme så sig selv som Guds statholder. Kirken fremstod som bærende kulturinstitution og blev dybt integreret i samfundslivet. Der var nu tale om et kristent imperium.

I undervisningen vil der blive fokuseret på de mange forklaringer, der gennem tiden er givet på, hvorfor dette skifte skete og med hvilke konsekvenser. Et centralt spørgsmål er, hvorfor Konstantin valgte at støtte sig til kirken, der på det tidspunkt udgjorde en minoritet i Romerriget; men et lige så vigtigt spørgsmål er, hvorfor valgte kirken at samarbejde med den romerske kejser?
En ny alliance var etableret, men ikke uden problemer, for hvordan skulle magtforholdet være mellem kejser og kirke. Hvilken rolle skulle kejseren spille inden for kirken, og hvordan måtte fordømte kirkeretninger reagere, når kejseren greb ind i teologiske stridigheder.

Der er således tale om en central periode med religiøst skifte og forandringer i magtstrukturen og de økonomiske forhold, hvilket vil blive analyseret i løbet af undervisningen.

Det kommunikative aspekt vil blive behandlet både gennem indføring i elementær kommunikationsteori og via diskussion af praktiske eksempler på kommunikation. Forskellige typer af skriftlig kommunikation vil blive præsenteret.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne)
Den studerende kan efter kurset:
•