HHIB00381U HIS 38. Den hellenistiske verden

Den hellenistiske verden
’Den hellenistiske verden’ er en moderne betegnelse for perioden fra Alexander den Stores død i 323 til 31 f.Kr. Karakteristisk for denne tid er de store riger og deres kongedynastier, som skabtes af Alexanders generaler efter at de havde delt kongens erobringer imellem sig: Antigonos grundlagde Antigoniderriget i Makedonien, Seleukos Seleukiderriget i Asien og Ptolemæos Ptolemæerriget i Ægypten; dertil kom nogle mindre men magtfulde riger, f.eks. Attaliderriget i Pergamon. Hver af disse riger bestod ikke alene af kulturelt og etnisk forskellige befolkninger, men også af mangfoldige landskaber og ressourcer. At en betragtelig del af verden øst for Italien nu regeredes af konger af græsk-makedonsk afstamning er således et væsentligt brud med den klassiske oldtid.

Kursets formål er (1) at give en generel indføring til periodens historie; (2) at behandle indgående et mere afgrænset problemkompleks; og (3) at styrke de studerendes kommunikative viden og færdigheder gennem introduktion til elementere kommunikationsteori og poraktisk arbejde med kommunikationsformer, genre og målgrupper. Et centralt studieobjekt er eksempelvis den hellenistiske monarkis karakter samt kongernes forhold både til hinanden og til befolkningerne inden for deres riger. Særlig opmærksomhed påkalder sig de udfordringer, som de hellenistiske konge blev stillet over for, i sin bestræbelser på at optræde som legitim hersker over et enormt territorium – et territorium, han vel at mærke betragtede som sin personlige erobring og ejendom. Én udfordring hidrørte fra selve monarkernes indbyrdes (og vedvarende) stræben efter hinandens besiddelser. En anden kom fra de eksisterende lokale magtcentre, religiøse såvel som sekulære. En tredje opstod af kongens behov for at råde over de materielle og immaterielle ressourcer, der skulle sikre hans magtposition. Fokus på dette overordnede emne kan give anledning til at studere kommunikationen mellem herskeren og imperiets befolkning ved at rette fokus på emner såsom 'selvfremstilling og iscenesættelse', 'kommunikation og legitimtitet', og 'hersker-ideologi og strategier til forhandling af magten'.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne)
Den studerende kan efter kurset:
•