HHIA03512U HIS/ETN, Biopolitik i velfærdsstaten

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

HIS/ETN, Biopolitik i velfærdsstaten

Uddannelse
Historie
Modul I-VI [Kandidatuddannelsen, 2008-ordningen]
KA-Tilvalg: [Kandidattilvalg, 2008-ordningen]
Internt BA-tilvalg for historiestuderende: [Bachelortilvalg, 2013-ordningen]

Etnologi
KA-Tilvalg: Modul 12 Aktuel kulturforskning [Kandidattilvalg, 2008-ordningen]
Kursusindhold

Biopolitik i velfærdsstaten
Et tværfagligt kandidatkursus om aldring, sundhedsopfattelser samt politisk og social praksis i Danmark 1880-2014.

Igennem størstedelen af det 20. århundrede har det været erkendt at befolkningerne i den vestlige verden og dermed også i Danmark bliver ældre. De strukturelle demografiske udviklinger har betydet at politiske, videnskabelige, sociale og individuelle strukturer og praksisser omkring den ældre del af befolkningen, deres sundhed og muligheder har ændret sig markant i løbet af det 20. og 21. århundrede. Udviklingerne har aktualiseret kulturhistorisk viden om ældre og deres rolle i den moderne velfærdsstat. Kurset stiller derfor skarpt på ældres historiske og nutidige betydning for velfærdsstatens udvikling, videnskabens opfattelse af ældre og ikke mindst de ældres livsbetingelser og hverdagsliv.

Forskning i ældres livsvilkår og sundhed har siden gerontologiens gennembrud i Danmark i 1950/60erne været et tværfagligt forskningsfelt. I dag forskes der, netop på grund af den demografiske udvikling som aldrig før i, hvordan vi holder de ældre sunde i længere tid, ikke mindst på SAXO-Instituttet som huser både Center for Sund Aldring og CALM projektet; to af de største tværfaglige forskningsprojekter på det Humanistiske Fakultet. Begge projekter forsker i en række aspekter af ældres sundhed. Kurset vil indeholde flere seminarer, hvor du vil blive introduceret til den etnologiske og historiske forskning, der for tiden foregår på projekterne samt til hvordan naturvidenskabelige fag forsker i ældres sundhed. Kurset vil, udover det tematiske fokus på ældre, sundhedsopfattelser samt politisk og social praksis, gennem introduktionen til aktuel forskning indenfor en række fag også stille skarpt på betydningen af metodiske og teoretiske valg for et forskningsprojekts resultater. Det, at du kan reflektere over og gennemskue de valg forskere fra andre og eget fag foretager, er helt essentielt for, at du, også i andre sammenhænge, kan navigere og forske i et tværfagligt forskningsfelt.

Kurset består af en blanding af holdundervisning, workshops og seminarer samt gruppearbejde, der fokuserer både på det tematiske og det tværfaglige/metodiske med det formål at gøre dig i stand til sammen med andre at forberede, udarbejde og forsvare en publicérbar faglig artikel.

Udover den tematiske viden vil du i løbet af kurset blive trænet i at:
• identificere og forholde dig kulturhistorisk til politiske, sociale og videnskabelige strukturer og processer
• analysere aktuelle tværfaglige forskningstemaer
• reflektere over dit eget og andre fags teori og metode
• arbejde sammen med andre om at planlægge og producere et publicérbart produkt
• skrive en faglig artikel

Kompetencemål for Modulet
Den studerende opnår:
• en omfattende og velstruktureret viden om et fagligt væsentligt område af samtidshistorien defineret i tid og rum som led i opbygningen af en generel forståelse for historiske processer
• erfaringer med og færdigheder i komparation, abstraktion og generalisering som momenter i den historiske erkendelse
• en styrkelse af evnen til at identificere og reflektere over teoridannelser og teorielementer fra andre videnskabelige traditioner samt at anvende metodisk bevidste overvejelser på det etnologiske/historiske stof
• viden om mere specialiserede forskningstemaer, der kan anvendes til refleksioner over historikeres og etnologers konkrete arbejdsopgaver
• færdigheder i, på et aktuelt forskningsgrundlag, at tage stilling til tværfagligt samarbejde, faglige nybrud eller udefrakommende inspirationskilder
• kompetence i kritisk og konstruktiv faghistorisk eller forskningsaktuel problematisering af etnologisk og historisk kulturforskning

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• placere det valgte tema i dets kulturelle og samfundsmæssige kontekst og diskutere temaet i hovedtræk, som det skildres i den opgivne litteratur med bredt sigte
• perspektivere udviklingen af væsentlige emneområder og grene indenfor kursets genstandsfelt og deres samarbejdsflader til andre fagområder eller deres betydning for politisk-eller ideologisk- praksis
• placere speciallitteraturens emner og synspunkter i forhold til periodens overordnede udvikling/tematik samt udvælge et relevant problemkompleks og begrunde valget
• vælge og anvende relevante metodiske og teoretiske tilgange til analyse af problemfeltet og begrunde valget
• reflektere og forholde sig til viden om genstandsfeltet skabt af andre fagtraditioner samt disse traditioners metode(r)
• gøre rede for væsentlig aktuel grundforskning, nybrud inden for fagområdet eller mere specialiserede problemstillinger, der forskes i aktuelt
• diskutere væsentlig aktuel forskning af mere specialiseret kulturvidenskabelig eller faghistorisk art
• formidle sin viden og sine refleksioner veldisponeret og med sprogbeherskelse, præcision og klarhed

Holdundervisning /seminar
- med aktiv inddragelse af de studerende. Dette vil f.eks. ske gennem studenteroplæg, gruppearbejde, metodeworkshops, eventuel udførelse af feltarbejde m.m.

De lange linjer, specialiserede former for problematik og særligt udvalgte emneområder i aktuel og/eller faghistorisk forskning præsenteres i holdundervisnings/​forelæsningsform. Der vil blive lagt særligt vægt på historisk/etnologisk metode og teori, samt tværvidenskabelig viden. Der vil blive afholdt to til tre seminarer samt workshops i løbet af kurset.

De studerende vælger delemner i grupper af 2-3, som de selv studerer, fremlægger i undervisningen og producerer en faglig artikel på baggrund af.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • I alt
  • 56