HHIA03503U HIS, Ex Oriente lux?

Ex Oriente lux?
Der er en udbredt tendens til - og ikke kun i populær historieskrivning - at Europas kulturhistorie i før-moderne tid anskues som et resultat af kulturelle impulser fra Asien.

I en række tilfælde er den asiatiske indflydelse veldokumenteret, f. eks er der universel enighed om at landbruget har nået Europa fra Lilleasien. I andre tilfælde er der tale om at "ex oriente lux" (fra Østen kommer lyset)  bruges som en universalforklaring på hvordan nye ting dukker op i Europa, også når dokumentationen for udefra kommende impulser er svag eller ikke-eksisterende.

Der er tale om en gammel måde at opfatte kultur på. Den findes hos Herodot og er dukket jævnligt op lige siden. Blandt andet hos kirkefædre, frimurere, orientalister mm.

Ikke mindst er fremvæksten af moderne teknologi og videnskab i Vesten i de sidste 1000 år blevet set som resultat af omfattende diffusion af teknik og viden østfra. Dette kulturhistoriske skema er i de senere år blevet overordentligt populært i bl.a. Kina, hvor det bruges til at understøtte ambitioner om at blive førende indenfor netop naturvidenskab og teknologi.

At se verdenshistorien på denne måde rejser dog spørgsmål om, hvorfor orientens riger ikke selv tog springet ind i moderniteten, når nu de angiveligt var så meget foran. Men måske hviler gåder som denne på et falsk grundlag.

Vi skal se på, hvordan ex oriente lux-temaet overhovedet opstod i Europa. Kurset begynder med den omfattende kontrovers, som i 1990’erne udsprang af Martin Bernals ”Black Athena”. Et værk, der hævder at det klassiske Hellas’ kulturelle gæld til Ægypten og Levanten var umådeligt mere omfattende end nogen moderne forskere har indset, og at der eksisterer et konspiratorisk forsøg på at skjule denne kulturelle gæld.

Vi skal kaste et kritisk blik på mange påstande om diffusion af teknologi og videnskab fra Asien til Europa med særligt henblik på årtusindet før moderniteten (800-1800).

Passer det, at europæiske historikere har benægtet eller underdrevet mængden af kulturel diffusion østfra for at legitimere politisk dominans? Vi tager livtag med orientalisme-debatten.

Hvorfor er ex oriente lux-perspektivet så populært i nutiden, hvorfor tror mange, at det er et helt nyt perspektiv, og hvordan påvirkes den kulturhistoriske forskning af nutidige ideologiske interesser?

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
•