HHIA03413U HIS, Fremtidens historier. Forestillinger om vækst, udvikling og bæredygtighed i moderniteten

Fremtidens historier. Forestillinger om vækst, udvikling og bæredygtighed i moderniteten
Troen på menneskets evne til at forme fremtiden er et af de mest markante kendetegn ved den moderne verden. I den forstand er fremtiden – eller i det mindste forestillinger om den – selv historisk. Og den kulturelle foregribelse eller tilegnelse af fremtiden har så godt som altid taget udgangspunkt i en forudsætning om uafbrudt fremskridt, vækst og optimering som den moderne verdens betingelse og mål. Vi har derfor ofte særdeles svært ved overhovedet at forestille os en fremtid uden vækst. Men i dag står vi over for så omfattende globale problemer med hensyn til klimaforandringer, social ulighed, overforbrug af naturressourcer og energi, forurening og biologisk forarmelse, at fortsat universel økonomisk vækst må anses for umulig.

Selv om denne indsigt ikke er ny, og er blevet formuleret ofte gennem de seneste årtier, er den imidlertid kun i yderst begrænset omfang blevet omsat til politisk-økonomisk handling i retning af noget, der bare tilnærmelsesvist kan betegnes som en bæredygtig fremtid. Snarere er advarende fremtidsscenarier altid blevet mødt med fornægtende kollektiv inaktivitet, og det er denne (med Tim Jacksons ord) ’damaging denial’, vi på kurset vil forsøge at komme til at forstå. Vi vil se på den historiske baggrund for centrale begreber som vækst, udvikling og bæredygtighed, på teoretiske muligheder for samfundsmæssig udvikling uden vækst, og på historiske eksempler på det intrikate forhold mellem videnskabelig erkendelse og politisk handling i moderniteten.

Der bliver tale om et forholdsvis læsetungt kursus, som forudsætter et højt aktivitetsniveau af deltagerne. Sideløbende med gennemgangen af de fire grundbøger vil vi i første del af kurset gennemgå en vifte af mulige årsagsforklaringer og analytiske samfundsvidenskabelige tilgange og begreber til belysning af de historiske betingelser for forståelse af vækstparadigmets hegemoni og bæredygtighedsbegrebets marginalisering nationalt såvel som internationalt gennem det seneste halve århundrede (bl.a. global governance, kapitalens profitmaksimeringsbehov, normskred, diskusivitet/framing, usable knowledge, videnssociologi).

I anden del af kurset vil vi sammen prøve at anvende disse tilgange på analyse af et antal konkrete eksempler på velbegrundede internationale og danske advarsler om behovet for ”nulvækst”, en såkaldt ”bæredygtig udvikling” eller udviklingen af ”ligevægtssamfund”, som uden nævneværdig effekt har været formuleret siden 1950erne, f. eks. det danske Oprør fra midten (1978) og Brundtlandkommissionens Our Common Future (1987). Hvad var deres baggrund, indhold og form, hvilke konsekvenser fik de, og hvorfor (ikke)?

Alle deltagere forudsættes at opgive de fire grundbøger til eksamen (1020 ns), og den selvvalgte litteratur ud over disse skal relatere sig til enten en af de cases, der er gennemgået i fællesskab, eller en af de teoretiske forklaringsrammer, som har været bragt i anvendelse på kurset. Opgivelser udenfor dette felt vil ikke blive godkendt. For at sikre arbejdsro og fuld aktivitet gennem hele semestret, vil studienævnet blive ansøgt om kollektiv dispensation til sen aflevering af petitum.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• gøre rede for den historiske udvikling af begreberne vækst, udvikling og bæredygtighed, og sætte dem i forhold til deres kontekst i form af blandt andet generelle politisk-økonomiske udviklingsteorier
• diskutere mulige indbyrdes sammenhænge mellem de tre begreber og bruge dem til at analysere det samfundsmæssige felt af muligheder og begrænsninger med hensyn til udvikling uden vækst
• anvende teoretisk indsigt i relationer mellem videnskab, politik og økonomi som redskaber i historiske analyser af udvalgte eksempler på forsøg på at fremkalde kvalitativ samfundsmæssig udvikling uden kvantitativ økonomisk vækst