HHIA00374U HIS 37. Videnskab i kolonierne: Naturvidenskab, medicin, kolonialisme og kulturmøder, ca. 1500-1900

Videnskab i kolonierne: Naturvidenskab, medicin, kolonialisme og kulturmøder, ca. 1500-1900
Moderne naturvidenskab blev traditionelt anset, og anses stadig i vide kredse, for at være en ren vestlig opfindelse; det ultimative symbol på sandhed, rationalitet, modernitet og materielle fremskridt – kort sagt civilisation. I forlængelse heraf opfattedes naturvidenskaben tidligere som et fænomen, der blev udbredt fra ”vesten” til ”resten” af verden med den europæiske kolonisering. Denne opfattelse er blevet undermineret af de sidste tre årtiers forskning. Naturvidenskaben opfattes nu som socialt konstrueret, ganske som andre typer viden, og forestillingen om en envejs udbredelse af ideer fra vesten er forladt. Det har nemlig vist sig, at naturvidenskaben i kolonierne, og herunder medicinen, havde vidtrækkende betydning for udviklingen i de vestlige samfund, og at produktionen og spredningen af denne koloniale viden var en kompleks proces, som indfødte og europæiske aktører i kolonierne havde stor indflydelse på. De var ikke, som man tidligere mente, blot simple indsamlere og leverandører af råmateriale til den avancerede naturvidenskabelige forskning i kolonimagternes metropoler, men var selv dybt involveret i skabelsen af ny videnskabelig viden. Indfødte eksperter, oversættere og mellemmænd bidrog med afgørende viden til skabelsen af de naturvidenskabelige landvindinger i Europa, samtidig med at de i den koloniale kontekst omtolkede den vestlige naturvidenskab og anvendte den til deres egne formål.

På denne baggrund vil vi på kurset undersøge naturvidenskabens og medicinens rolle i den koloniale verden ca. 1500-1900. Vi vil udforske naturvidenskabens forbindelser til handelen med koloniale varer, til religionen og som redskab for kolonimagters og imperiers magtudøvelse over deres koloniale undersåtter. Vi vil bevæge os fra det overordnede niveau af koloniale institutioner, transnationale organisationer (kompagnier, missioner) og langdistance netværk mellem centre og periferier, ned til de enkelte aktører og den praktiske erfaring med at udøve og skabe naturvidenskaben i det koloniale møde.

Kursets geografiske fokus vil især ligge på det indiske subkontinent, fordi det sikrer adgang til en lang række kildetekster på engelsk, men der vil også være eksempler og cases fra de iberiske, nederlandske, franske og dansk-norske kolonier/imperier. Som det ene af to særligt studerede områder vil vi se på forbindelsen mellem mission og naturvidenskab, eksemplificeret ved jesuitterne (Mellem- og Sydamerika, Indien, Kina), den Dansk/Engelske Halle-mission (Indien) og Herrnhut missionen (Caribien, Grønland, Indien).

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• gøre rede for og kritisk reflektere over de væsentligste problemstillinger forbundet med naturvidenskabens og medicinens rolle i den europæiske kolonisering
• diskutere naturvidenskabens rolle i det britiske imperiums kontrol af det indiske subkontinent
• diskutere relationerne mellem naturvidenskab, medicin og mission
• anvende og analysere relevante kilder fra perioden
• udvælge og analysere videnskabelig litteratur og forklare den anvendte litteraturs historiografiske placering
• selvstændigt bearbejde og fremlægge stoffet
• vise overblik i bredden og præcision i dybden