HHIA00373U HIS 37. Europa 1450-1700 (Den Store Divergens)

Europas historie 1450-1700 (Den Store Divergens)
Studiet af Europa i den tidligt moderne periode har undergået en veritabel revolution i de senere år. At anskue verdensdelens nyere historie ud fra et globalhistorisk perspektiv er gået fra at være en obskur lille niche til at være selve den røde tråd, som giver andre studier perspektiv.

På kurset skal vi stifte bekendtskab med den omfattende debat der har været ført om den store divergens, dvs. spørgsmålet om, hvornår, hvordan, om overhovedet, det vestlige Europa slog ind på en vej der førte til moderniteten.

Alle forventes bekendte med en kanonisk sekvens af makrobegivenheder der omformede den middelalderlige latinske Kristenhed til oplysningstidens europæiske civilisation (Renæssance – Reformation – Religionskrige – Enevælde osv.). Men hvordan tog denne del af verden sig ud i et globalhistorisk perspektiv? Hvad betød det stærkt forbedrede kendskab til fremmede lande for europæisk samfundsliv og verdensopfattelse?

Var renæssancen en tilbagevenden til oldtiden, en fortsættelse af middelalderen, eller noget helt nyt? Vi ser på spørgsmålet i globalt lys. Når det kommer til stykket, er det at forsøge at genskabe svundne tiders tabte lærdom et særdeles almindeligt fænomen i før-moderne civilisationer.

Hvordan tog Reformationen ud i forhold til de hyppigt tilbagevendende reformatoriske vækkelser i den muslimske verden? Er Max Webers hypotese om sammenhængen mellem protestantisk etik og kapitalistisk ånd stadig i live?

Traditionelt har europæiske historikere brugt mange kræfter på at beskrive kongemagtens gradvise institutionelle vækst, men måske er dette ikke noget videre unikt. Et i komparativt perspektiv langt mere interessant karaktertræk i perioden er de ”konservative revolutioner” i bl.a. Nederlandene 1568-81 og England 1642-49. Vi ser på hvad revolutionerne kan fortælle om stænderstatens politiske kultur.

Med særligt henblik på Danmark spørger vi, om Kongeloven af 1665 (”Europas mest fuldendte enevælde”) gav den danske konge samme magt indadtil som den osmanniske sultan eller den kinesiske kejser.

Set i det globalhistoriske perspektiv bliver det store spørgsmål hvorvidt Europa som den eneste civilisation bevægede sig skridt for skridt hen mod den moderne verden, eller om andre civilisationer i samme periode gennemløb tilsvarende udviklingsforløb.

I disse år sidder mange med en opfattelse af, at den vestlige verden er ved at blive overhalet af Asien. Underviseren bilder sig ikke ind, at kurset kan vende denne udvikling, men i det mindste vil deltagerne opnå indsigt i, hvorvidt Vestens tab af magt markerer en tilbagevenden til det normale, eller om vi er på vej mod en historisk anomali.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• gøre rede for de i traditionel historiografisk litteratur fremhævede begivenhedsforløb i perioden
• demonstrere kendskab til det 20. århundredes vigtigste komparative kulturstudier
• diskutere de væsentligste aspekter i de seneste 15 års debat om den store divergens
• forholde sig kritisk til alle former for ideologisk omklamring af dette forskningsfelt