HDAÅ01271U ÅU DAN Moderne litteratur og litteraturteori

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Modern Literature

Kursusindhold

Modulet giver den studerende historisk, analytisk, teoretisk, metodisk og formidlingsmæssig kompetence over for dansk litteratur efter ca. 1870. Dette omfatter flg. dimensioner:

Viden om og forståelse af

de litteraturhistoriske perioder og deres centrale genrer, forfatterskaber og værker

de centrale litteraturhistoriske begreber (fx kontinuitet og brud, udvikling, transmission og intertekstualitet)

litteraturens samspil med andre kulturelle og mediemæssige udtryk

centrale dele af moderne litteraturteori med tilhørende analysestrategier som grundlag for eksaminandens fortsatte udvikling af egen litteraturanalytisk praksis

overblik på det 20. århundredes teorihistorie som en selvreflekterende udvikling af systematisk formulerede interessefelter i og omkring det litterære objekt som kommunikativt felt, dvs.

teksten som autonom størrelse

teksten forstået ud fra dens afsender (empirisk/implicit forfatter)

teksten belyst som rettet mod dens modtager (empirisk/implicit læser/ publikum)

tekstens kontekst (økonomisk, social, kulturel, politisk).

Færdigheder i at

undervise i litteraturhistoriske emner i forskellige sammenhænge

medvirke i den offentlige diskussion af litterære emner som både debattør og arrangør

fortætte og anskueliggøre centrale litteraturteoretiske kontroverser og analytiske strategier

anvende sproget, herunder litteraturhistoriske og litteraturanalytiske begreber, nuanceret og præcist i tale og skrift

fremfinde digitale tekster og markere dem ud fra formelle, stilistiske ogtematiske kriterier med henblik på præsentation af egne relevante iagttagelser

præsentere og formidle egne litteraturhistoriske iagttagelser og refleksioner under smidig anvendelse af it.

Kompetencer i at

reflektere over faget litteraturhistorie, dvs. diskutere fagets centrale begreber og se dem i historisk sammenhæng (som retningsgivende eksempler kan nævnes litteraturhistorien som genre eller konstruktion, periodebegrebet, genrebegrebet og begrebet ’litteratur’)

se litteraturen dels som en kunstart i stadig forandring, dels i dens samspil med andre kulturelle og mediemæssige udtryk

indhente relevant og præcis information via forskellige medier: Fra fagets litteraturhistoriske oversigter og leksika over biblioteker og arkiver til elektroniske søgeværktøjer

organisere en fagligt forsvarlig fremstilling af litteraturhistoriske emner, såvel mundtligt som skriftligt, og citere og henvise på en fyldestgørende og forståelig måde (dette inkluderer også en tekstkritisk bevidsthed om, at litterære værker indgår i et tilblivelses- og overleveringsforløb, og om forholdet mellem autentiske og bearbejdede (normaliserede, forkortede, oversatte) tekster).

Holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af øvelser og
opgavebesvarelser. Forelæsningsformen kan også anvendes.

ÅRGANGSFORELÆSNINGER:
Tirsdage kl.15-17 i lokale 23.0.50.

1. (3.9.) Litteraturhistorisk overblik – fra Georg Brandes til Mette Moestrup (Svend Skriver)
2.(10.9.) Litteraturhistorie og tekstanalyse. Principielle betragtninger – med J.P. Jacobsens lyrik som eksempel (Erik Skyum-Nielsen)
3. (17.9.) Nykritik og højmodernisme (Erik Skyum-Nielsen)
4. (24.9.) Biografisk metode – med Georg Brandes’ Kierkegaard-biografi (1877) som eksempel (Johnny Kondrup)
5. (1.10.) Karen Blixens forfatterskab – hele vejen rundt (Svend Skriver)
6. (8.10.) Heretica – med Martin A. Hansens Løgneren som eksempel (Marianne Stidsen)
7. (22.10.) James Joyce og psykoanalysen (René Rasmussen)
8. (29.10.) Klaus Rifbjerg i queer-belysning (Mons Bissenbakker Frederiksen)
9. (5.11.) Velfærdsstatens poetik – med Villy Sørensen og Anders Bodelsen som eksempler (Lasse Horne Kjældgaard)
10. (12.11.) Per Højholt som poet, prosaist og teoretiker – og som prisme for litteraturen i anden halvdel af det 20. århundrede (Erik Skyum-Nielsen)
11. (19.11.) Strukturalisme og poststrukturalisme – med systemdigtningen som eksempel (Marianne Stidsen)
12. (26.11.) Nyere og nyeste realisme (Mads Bunch)
13. (3.12.) Performativitet, performativ biografisme og selviscenesættelse i litteraturen (Louise Zeuthen)
14. (10.12.) Affekt og stemme (Lilian Munk Rösing)
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 48
  • I alt
  • 48