HDAA0361JU Ude og hjemme. Skrift og steder hos Johs. V. Jensen

Kurset tilbyder et studium af Johannes V. Jensens forfatterskab med hovedvægt på de tidlige skrifter frem til 1906 og med en særlig opmærksomhed på (re)præsentationen og betydningen af rum, som ofte tydeligt inddeles i hjemsteder og fremmedsteder. Der vil også blive et udblik til udvalgte senere tekster, således at vi får en fornemmelse af Jensens rute fra halvfemsernes dekadence til den i egen selvforståelse modne darwinisme. Han var fra første færd interesseret i danskhed, ligesom han ivrigt opsøgte de(t) fremmede i Danmark, Europa og Orienten. Vi skal læse hans tre værker, Danskere (1896), Einar Elkær (1898) og Kongens Fald (1901) i den romangenre, som han efterfølgende erklærede ude af trit med den moderne verden. I lyrikgenren læser vi de indflydelsesrige frie vers om jordomrejsen 1902-03 i Digte 1906, samt smagsprøver på de senere traditionelle digte. Forholdet mellem ude og hjemme kommer også tydeligt til orde i Jensens reportage-fiktive skrifter fra hans mange udlandsrejser, bl.a. i Skovene (1904) og i de bedste værker i den mytegenre, han mente at være ophavsmand til. Ud over steder bliver der også lejlighed til at reflektere over Jensens iscenesættelser af kunst, køn, slægt, patologi og død. Indledningsvis placeres Jensens tekster i et idehistorisk klangrum, der dannes af Darwin, Brandes og Nietzsche, så vi kommer også til at diskutere evolution, modernitet, vitalisme og metafysikkritik. Teksterne vil blive udsat for en retorisk informeret nærlæsning, der gerne skulle samle sig til en forståelse af forfatterskabet og dets position i dansk litteraturhistorie.