HBIB00033U Litteratur & litteraturformidling

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Literature and the Promotion of Literature

Uddannelse
Bachelor i Informationsvidenskab og kulturformidling
Kursusindhold

Dette temakursus handler både om æstetisk betonet litteratur, primært skønlitteratur, og formidlingen af samme. Begge dimensioner fremtræder i stigende grad som komplekse og vanskeligt overskuelige felter, men at kunne håndtere disse er en vigtig kompetence for mange informationsspecialister og kulturformidlere. Hensigten med kurset er at introducere bredt til den aktuelle status på områderne på en måde, så de studerende kan arbejde med mere afgrænsede problemstillinger.

Med hensyn til litteraturen selv er udviklingen især kendetegnet ved to tendenser. Den ene er, at traditionel, trykt skønlitteratur i dag suppleres af forskellige former for digitalt født litteratur, som på alle niveauer adskiller sig væsentligt fra den trykte, og som på trods af dens digitale status kan være svær at få øje på. Hvad kendetegner denne litteratur, og hvordan kan formidlingen styrke dens synlighed? Den anden markante tendens er, at grænsen mellem fag- og skønlitteratur udfordres kraftigt i disse år. Nogle skønlitterære værker er meget lidt fiktive, fx autofiktion, eller der anvendes teknikker, som primært forbindes med faglitteratur. Omvendt ligner nogle former for faglitteratur romaner, idet de er udformet som fortællinger. Begge hybridformer tiltaler en bred læserskare, men i praksis er den slags titler svære at fremfinde og derfor en stor udfordring for formidlingen. Kurset fokuserer dog også på mere traditionel skønlitteratur.

Men også litteraturformidling forstået som en vifte af anvendte metoder er i stigende grad et komplekst fænomen. Nogle formidlingsformer har længe været kendt: Anmeldelsen, interviewet, håndbogen, den bibliografiske beskrivelse, forfatterarrangementet, blot for at nævne et udvalg. Men flere af de velkendte former udfolder sig nu på helt nye måder, fx læseklubben, og dertil kommer en lang række former, som kun er mulige i lyset af digital teknologi, fx bloggen, sms-beskeden, Web 2.0 sitet. Som helhed udspiller litteraturformidling sig altså i stadigt flere sammenhænge og på stadigt flere platforme. Imidlertid er det i mindst lige så høj grad den kvalitative udvikling, der er interessant, for er de nye formidlingsformer netop kun et spørgsmål om nye former – eller giver de også mulighed for at formidle æstetisk betonet litteratur på mere tilfredsstillende vis?

Målbeskrivelser

2. semesters projektarbejde introducerer til projektarbejdsformen og problembaseret projektarbejde, herunder vidensproduktion og skriftlig formidling. Som afsæt for projektet udbydes der på dette semester en række temakurser, der tager udgangspunkt i 1. semesters tre moduler. Temakurserne giver mulighed for at tone uddannelsen i forskellige retninger.

I de enkelte temakurser indgår teoretiske og metodiske kursuselementer af relevans for temaet.

Projektarbejdet har på dette semester til formål, at den studerende arbejder med en selvstændigt valgt og relevant problemstilling inden for informationsvidenskab og kulturformidling med udgangspunkt i et af de udbudte temakurser. Den studerende skal i arbejdet med den valgte problemstilling tilegne sig såvel faglige kompetencer som kompetencer, der fremmer den studerendes evne til, alene eller i samarbejde med andre, at arbejde selvstændigt, kritisk og selvkritisk. Målet er endvidere at fremme den studerendes evne til selvstændigt at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og formidle et projekt.

Målbeskrivelse

Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende:

Viden

  • have viden om og kunne forstå anvendte teorier og metoder 

Færdigheder

  • kunne identificere og formulere en selvvalgt relevant problemstilling indenfor emnet af projektsemestrets temakursus
  • kunne identificere samt anvende og diskutere relevante teorier og metoder til dataindsamling og–analyse 

Kompetencer

  • kunne planlægge et projektarbejde samt styre, afslutte, evaluere og formidle dette
  • kunne indgå i samarbejdsrelationer og -processer

Litteraturgrundlaget for projektarbejdet på 2. semester omfatter dels projektlitteratur, dels tekster og materiale der relaterer sig til det valgte temakursus samt selvvalgt litteratur i forbindelse med det konkrete projektarbejde. Omfanget af litteraturen opgives i antal sider (ca. 100 sider pr. ECTS). Litteraturgrundlaget er på ca. 1600 sider i alt, fordelt med ca. 500-600 sider litteratur om projektarbejde, akademisk opgaveskrivning og metode, ca. 500 – 600 sider litteratur opgivet på temakurserne samt 300 – 400 sider litteratur i relation til de selvvalgte projekter (valgt af de studerende i samråd med vejleder).


Eksempler på litteratur i tilknytning til temakursets emne

  • Björneborn, L (2008). Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek. Dansk biblioteksforskning, 4(2), 43-56.
  • Eriksson, R. (2012). Hvad er det der skal formidles: to indgange til skønlitteratur og en vurdering af bibliografiske beskrivelser som ressource i litteraturformidlingen. Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, 1(3), 31-40.
  • Grøn, R. (2010). Oplevelsens rammer:Former og rationaler i den aktuelle formidling af skønlitteratur for voksne på danske folkebiblioteker. Aalborg: Det Informationsvidenskabelige Akademi.
  • Skønlitteratur og faglitterære fortællinger som eksempelmateriale.
Holdundervisning, øvelser, workshops, vejledning, evt. ekskursion.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 40
  • Vejledning
  • 6
  • I alt
  • 46
Point
20 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 30 minutter
Modulet bedømmes ved en ekstern prøve. Prøven har form af en projektopgave med mundtlig fremlæggelse. Der gives en karakter efter 7-trins skalaen.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode
Endnu ikke fastlagt. Skriftlig opgave formentlig i slutningen af maj med efterfølgende mundtlig eksamen i juni.
Reeksamen
Endnu ikke fastlagt. Skriftlig opgave formentlig i 1. uge af august med efterfølgende mundtlig eksamen i sidste halvdel af august måned.
Kriterier for bedømmelse

Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

Karakteren 12:
Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.

  • Den studerende kan selvstændigt formulere en relevant problemstilling indenfor emnet af temakurset samt begrunde de anvendte teorier og metoder i projektets analyse
  • Den studerende kan selvstændigt redegøre for videnskabsteoretiske positioner i relation til de anvendte teorier og metode samt diskutere metoder til dataindsamling og -analyse
  • Den studerende kan gennemføre, evaluere og formidle et projekt

Karakteren 7:
God præstation, der demonstrerer opfyldelse af modulets mål med en del mangler.

  • Den studerende kan med en vis sikkerhed formulere en relevant problemstilling indenfor emnet af temakurset samt med visse begrænsninger begrunde de anvendte teorier og metoder i projektets analyse
  • Den studerende kan med visse begrænsninger dels redegøre for videnskabsteoretiske positioner i relation til de anvendte teorier og metode samt dels diskutere metoder til dataindsamling og -analyse
  • Den studerende kan med visse begrænsninger gennemføre, evaluere og formidle et projekt

Karakteren 02:
Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af modulets mål.

  • Den studerende kan med store begrænsninger formulere en relevant problemstilling indenfor emnet af temakurset samt begrunde de anvendte teorier og metoder i projektets analyse
  • Den studerende kan med store begrænsninger redegøre for videnskabsteoretiske positioner i relation til de anvendte teorier og metode samt diskutere metoder til dataindsamling og -analyse
  • Den studerende kan i et begrænset omfang gennemføre, evaluere og formidle et projekt