AØKA08018U Forvaltningslære

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Theory of Public Administration and Institutions

Uddannelse
Bacheloruddannelsen i økonomi
Kandidatuddannelsen i økonomi
Kursusindhold

Formålet med faget er at give de studerende en grundig viden om, hvorledes den danske offentlige forvaltning er bygget op (struktur/ organisation), og hvorledes den arbejder (funktion). En gennemgående interesse knytter sig til samspil og sammenhænge mellem politik og forvaltning. Faget har grænseflader til en række andre faggrupper som bl.a. politologi, jura, organisationsteori, økonomi, sociologi, historie. Principielt fokuserer forvaltningslære på den faktiske adfærd og de faktiske funktioner i politisk-administrative systemer - snarere end på de formelle og normative strukturer.

Sigtet med faget er først og fremmest at give empirisk/ praktisk kundskab om offentlig forvaltning, men samtidig at give et kendskab til selve faget forvaltningslæres udvikling som videnskabelig disciplin og som redskab bag udvikling af forvaltningspolitik. I lyset af den tiltagende integration mellem national og international politik vil der også blive inddraget komparative forvaltningsaspekter, herunder relationer til EU og EU-forvaltning.
En gennemgående interesse knytter sig til samspil og sammenhænge mellem politik og forvaltning. I det lys gennemgås hovedtræk af forvaltningslærens udvikling; politisk-administrative beslutningsprocesser; rationalitet og effektivitet; magt og styring; arbejdsdeling og koordination; skiftende paradigmer, teoretisk som praktisk (systemteori, public choice, institutionalisme etc.).

Den centrale statsforvaltning fokuseres: De politiske relationer mellem de øverste statsorganer, den offentlige forvaltnings organisatoriske struktur, dekoncentration - decentralisering, styringsmidler, planlægning, bevillings- og budgetsystem, offentlig virksomhedsdrift; kontrollen med den offentlige forvaltning, den administrative beslutningsproces, informations- og kommunikationssystemer; det administrative personale; forvaltningskultur; forholdet mellem embedsmænd og politikere. - Tilsvarende behandles den regionale og kommunale forvaltnings særlige træk og funktionsformer, herunder kommunalreformer samt grænseflader og nye udviklingstendenser i forholdet mellem politikere, embedsmænd og borgerne.

Målbeskrivelser
Kravene til en toppræstation er, at den studerende - efter at have fulgt undervisningsaktiviteterne - er i stand til selvstændigt og uden væsentlige fejl eller mangler at:
  • beskrive empirisk den danske offentlige forvaltnings grundlæggende strukturer og funktionsformer, herunder forvaltningens placering og rolle i det danske politiske system
  • redegøre for væsentlige tyngdepunkter i dansk forvaltningsudvikling, f.eks. de principper, der driver udviklingen i det danske kommunale system; principper for centralforvaltningens udvikling, principper for mål- og rammestyring, borger-/​brugerinddragelse i forvaltning etc.
  • beskrive samspillet mellem dansk forvaltning og international forvaltning qua EU
  • beskrive hovedtrækkene i forvaltningslærens udvikling som videnskabelig disciplin/fagområde, herunder de væsentligste grænseflader til andre samfundsvidenskabelige retninger/faggrupper
  • redegøre for de centrale elementer i de væsentligste teorier (?skoler?) indenfor forvaltningslærens fagområde, herunder politisk-administrative beslutningsprocesser; rationalitet og effektivitet; magt og styring; arbejdsdeling og koordination; skiftende forvaltningsparadigmer (f.x. new public management), teoretisk såvel som praktisk -systemteori, magtteori, public choice, ny-institutionalisme, diskurs- og netværksteori
  • analysere forskellige typer af administrative/​forvaltningspolitiske problemstillinger i lyset af én eller flere af de gennemgåede teorier/skoler (eksempelvis principielle problemer omtalt i pressen, eller spørgsmål svarende til givne eksamensopgaver)
  • skitsere tilrettelæggelsen af en tematisk undersøgelse/analyse af et forvaltningsmæssigt spørgsmål gennem opstilling af problemformulering, udkast til hypotese(r), formulering af arbejdsspørgsmål og valg af metodik - svarende til forberedelse af en selvvalgt semesteropgave og/eller et speciale.
  • beherske evnen til klar og tydelig sproglig formulering og formidling af ovenstående faglige emner, herunder beherske og formidle fagterminologi/-begreber på måder som fremmer intersubjektiv forståelse og erkendelse (kumulativ vidensdeling).

Pensum:

(Der kan erhverves en materialesamling, som dog ikke omfatter de første 4 titler

  • J. Grønnegård Christensen, Peter Munk Christiansen og Marius Ibsen, Politik og Forvaltning, Hans Reitzels Forlag 2011, pp. 11 - 158, 183 - 263
  • Carsten Henrichsen, Offentlig Forvaltning, Lærebog i forvaltningslære, 3. udgave, Karnov Group, Kbh. 2012, Forord samt pp. 19 46, 113-122, 161-460, 499-553, 585 - 682
  • Peter Bogason, Forvaltning og Stat, Academica, 2008, pp. 11 -81, 107 – 185
  • Peter Munch Christiansen (Red.), Budgetlægning og offentlige udgifter, Academica, 2009, pp. 37 – 56 og 79 – 173
  • Søren Winter og Vibeke Lehmann Nielsen, Implementering af politik, Academica, 2010, kap 3: pp 41 – 72
  • Adam Wolf, Tendenser og temaer i forvaltningspolitikken, pp. 11-21, i Carsten Greve (red.) Offentlig ledelse og styring i bevægelse, Jurist-og Økonomforbundets Forlag, 2001
  • Eva Sørensen, Roller der rykker, Politikere mellem hierarki og netværk, DJØF-forlag 2003, kap. 2 Netværksstyring, pp 11-23
  • Eva Sørensen, Politikerne og netværksdemokratiet, fra suveræn politiker til meta-guvernør, DJØF-Forlag, Kbh. 2002, pp. 51-62
  • Jakob Torfing, Det stille sporskifte i Velfærdsstaten, (Magtudredningen) Århus Universitetsforlag 2004, pp. 45-49
  • Magt og demokrati i Danmark, Hovedresultater fra magtudredningen, Lise Togeby m.fl., Århus Universitetsforlag 2003, pp. 13-16
  • Søren Christensen og Poul-Erik Daugaard Jensen, Kontrol i det stille- om magt og deltagelse. Samfundslitteratur, RUC, 2. udgave 2001, pp. 13 – 20
  • Niels Åkerstrøm Andersen, Selvskabt forvaltning, Forvaltningspolitikkens udvikling i Danmark 1900-1994. Nyt fra Samfundsvidenskaberne 1995, Frederiksberg 1995, kap. 3, pp. 41 – 78
  • Lennart Lundquist, Forvaltningen i det politiske system, Akademisk Forlag 1976. Kapitel 1: Forvaltningens plads i det politiske system, pp. 11 – 20
  • Søren Winther, "Udviklingen¬ i beslutningsprocesteori: En in¬troduktion" tidsskriftet Politica nr 4/1991, pp. 357-374
  • Marius Ibsen, Beslutningsprocesser i Forvaltningen, Dan¬marks Forvalt¬nings¬højskole, København 1986/87, pp 1- 6 og 20 – 31
  • H.H.H. Østergaard, Status over et forsøg på effektivisering i den offentlige forvaltning, Nordisk Administrativt Tidsskrift (NAT), nr. 2/ 1983, pp. 128 – 141
  • Demokrati i Norden, kap 2, lokalt självstyre, pp. 27-59 samt pp. 72-74, Nordisk Ministerråd, København 2005
  • L. Lundquist, Etik och förvaltning, i Politik som organisa¬tion, Bo Rothstein (red.), Stockholm 1991, pp. 130 – 160
  • Carsten Greve, Reformanayse, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kbh. 2012, kap. 3, pp 35 - 48
Praktisk og/eller teoretisk kendskab til offentlig forvaltning vil være en fordel, men er som sådan ingen forudsætning. Forvaltningslære er en sammensat disciplin og fagområdet er både teoretisk og metodisk præget af forskellige retninger. Fraværet af videnskabelig konsensus kan først og fremmest betragtes som en dynamisk faktor. Lige som der almindeligvis undervises multi-disciplinært i faget herhjemme, bygger undervisningen i forvaltningslæren her på en række forskellige metoder eller aspekter hentet fra andre videnskabelige discipliner: organisationsteori, virksomhedsledelse, systemteori, økonomisk adfærdsteori, ny-institutionalisme, magt- og diskursteori, netværksteori m.v.
3 timers forelæsninger pr. uge i 14 uger.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 3
  • Forberedelse
  • 161
  • Forelæsninger
  • 42
  • I alt
  • 206
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 3 timer med opsyn.
3 timers skriftlig prøve som finder sted i eksamenslokalerne på Peter Bangs Vej 36.
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
20 % ekstern censur
Eksamensperiode
Opdateres umiddelbart før semesterstart
Reeksamen
Samme som ordinær. Ved få tilmeldte kan eksamensformen ændres til en mundtlig prøve med aflevering af synopsis. Bemærk at reeksamensdatoen dermed kan ændres.
Kriterier for bedømmelse
Den studerende skal på tilfredsstillende måde godtgøre at han/hun lever op til fagets målbeskrivelse.