ASTK12579U SEMINAR: Klimapolitik fra globalt til lokalt niveau

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

SEMINAR: Climate Policy from a global to a local level

Kursusindhold

Menneskabt global opvarmning og deraf følgende klimaforandringer er en af verdens største udfordringer både politisk og forskningsmæssigt. Forskningsmæssigt gælder udfordringen både den naturfaglige og den samfundsvidenskabelige forskning. Denne sommerskole vil tage fat i udfordringen i et overvejende samfundsvidenskabeligt perspektiv.

På den ene eller den anden måde er de fleste af verdens beslutningstagere på alle niveauer beskæftiget med klimapolitik. Det er derfor naturligt også i et politologisk perspektiv at søge at analysere og forstå denne nye politiske virkelighed. Af denne grund vil sommerskolen søge at klargøre for de studerende hvad klimapolitik er, hvilke konsekvenser det har for andre politikområder, for måden politik organiseres på, for magtrelationer og for grænserne mellem videnskaber (naturvidenskab og samfundsvidenskab, og mellem forskellige samfundsvidenskabelige discipliner; eksempelvis politologi, sociologi, antropologi og filosofi).

Faget belyser klimapolitik fra de globale klimaforhandlinger under FN, over EU’s rolle i klimaforhandlingerne til nationalstaternes klimapolitik og videre til lokal klimapolitik og lokal klima governance. Faget præsenterer en lang række teoretiske tilgange til studiet af klimapolitik, sætter spørgsmålstegn ved fagspecifikke tilgange og lægger op til studier af forskellige case gennem kombination af forskellige teorier. 

Hvad kan det bruges til?

Sommerskolen er velegnet for alle, som påtænker at arbejde med klimapolitik i internationale, nationale eller kommunale organisationer, ngo’er, virksomheder, mv., og/eller personer, der har en generel interesse for, hvordan politik og forvaltning udfolder sig omkring problemkomplekser, som går på tværs af politiske niveauer eller sektorer. 

 

Målbeskrivelser

Sommerskolens målsætning er at sætte den studerende i stand til, efter endt undervisning at kunne:

  • Beskrive hvad klimapolitik er, og hvordan den udfolder sig over flere niveauer fra globalt til lokalt
  • Redegøre for forskellige teoretiske tilgange til klimapolitik
  • Redegøre for hvordan klimaspørgsmålet udfordrer eksisterende SK-teorier og traditionelle tilgange til politik
  • Samtænke og anvende forskellig teori i analysen af konkrete klimapolitiske tiltag
  • Konkretisere en sådan analyse i forhold til én eller flere af de cases, som den studerende selvstændigt arbejder med
  • Forholde sig kritisk til de anvendte teoriers rækkevidde og forklaringskraft; især i forhold til arbejdet med casen.
  • Agger (2010)
  • Blaxekjær (forthcoming)
  • Blok (2010)
  • Bulkeley & Kern (2006)
  • Bulkeley and Newell (2010)
  • Burch & Robinson (2007)
  • Callon, Lascoumes & Barthe (2001)
  • Connely, Smith, Benson & Saunders (2012), kap. 1 & 2.
  • Connely, Smith, Benson & Saunders (2012), kap. 9 & 10.
  • Edwards (2010)                                        
  • Hajer & Wagenaar (2003)
  • Hajer (1995)
  • Hobson (2006)
  • Hoff & Strobel (2013)
  • Hoff (2010)
  • Hulme (2009), Kap. 1
  • Hulme (2009), kap. 9 & 10
  • Jasanoff (2010)
  • Langhelle (2000)
  • Marres (2011)
  • Marres (2012)
  • Mol, Sonnefeld & Spaargaren (2009), kap. 1,2,6.
  • Mol, Sonnefeld & Spaargaren (2009), kap. 9, 11 og 14
  • Moser (2009)
  • Nedergaard (2009)
  • Rutland & Aylett (2008)
  • Scholte (2005)
  • Whitmarsch, O’Neill & Lorenzoni (2011)
Afleveringsfrist for seminaropgave: Fredag den 29. august
Offentliggørelse af bedømmelse: Mandag den 29. september
Der forudsættes en BA i Statskundskab eller tilsvarende samt interesse for emnet. Der forudsættes ingen særlig viden om klimapolitik.
Undervisningen veksler mellem oplæg, gæsteforelæsere og gruppearbejde
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 79
  • Forberedelse
  • 168
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Individuel seminaropgave
Krav til indstilling til eksamen
En betingelse for at bestå seminarer er, at den studerende har deltaget aktivt i seminaret, dels gennem tilstedeværelse i minimum 75% af undervisningen og dels gennem aktiv deltagelse.
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
Seminaret bedømmes af underviseren med ”Bestået/Ikke bestået”