ASTK12556U SEMINAR: Statsministerembedet og regeringsdannelsen

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

SEMINAR: The Danish Prime minister - The Office, its holders, and the leadership of Government

Kursusindhold

Seminaret fokuserer på danske statsministre og deres embede . Teoretisk knytter det an til den internationale faglige debat om præsidentialisering af regeringschefer, hvor antagelsen er, at det foregår en langsom, men sikker styrkelse af regeringschefers magt over regeringer og ofte også over deres partier.

Ved at følge statsministerembedets udvikling fra ministerialreformens konseilspræsident i 1848 til det 2. århundredes statsministre kan man let argumentere for denne styrkelse, idet man i begyndelsen noget fiktivt, men ikke helt urealistisk betragtede kongen som regeringschef, og ministrene var kongens. Men også efter Grundloven af 1953, hvor formuleringen om, at ministrene var kongens, forsvandt fra Grundloven, har man kunnet se styrkelse af statsministerembedet blandt andet i forbindelse med de såkaldte ministerrokader, regeringens udvalgssystemer og udviklingen af regeringsprogrammerne. Jeg har arbejdet i en årrække med disse emner og har færdige udkast til et værk fra 1848 til 1982. For den efterfølgende tid foreligger endnu kun skitser, og det er især hensigten at fokusere på statsministrene inden for det seneste halve århundrede. Mine udkast og skitser vil udgøre en god del af materialet i seminaret.


 

Målbeskrivelser

Målene med undervisningen er at øge de studerendes kendskab til dansk politisk historie og i særlig grad at øge forståelsen af, hvordan regeringen fungerer og ledes.

Seminaret tilsigter at øge de studerendes forståelse  af politisk ledelse og politisk organisations vilkår. Det tilsigter endvidere at øge forståelsen for forandringer og bagvedliggende drivkræfter, der gør sig gældende i ikke alene regeringen, men også i hele det politisk-administrative system.

Undervisningsmateriale

Litteratur:. Der er publiceret forbløffende lidt af danske politologer om regeringen og statsministrene. Der henvises dog til kapitel 10 i Tim Knudsen: Fra folkestyre til markedsdemokrati, Akademisk Forlag 2007.  Hvad angår den internationale debat om præsidentialisering kan henvises til Thomas Poguntke & Paul Webb: The Presidentilazation of Politics, Oxford University Press 2005 (paperbackudgaven).

Når det gælder danske statsministre findes en række biografier af vekslende kvalitet. Blandt de bedste er Bo Lidegaards to bind om Jens Otto Krag. Søren Mørch har skrevet et værk om statsministrene efter 1901. En ny udgave er netop nu på vej. Hans arbejde kan anbefales som egnet til at give begynderen et overblik over persongalleriet.    Mens dette skrives vides, at en særskilt biografi om Anders Fogh Rasmussen er på vej fra Mørch. Mørch er en vældig underholdende historiker med stærke sym- og antipatier. Men han fokuserer navnlig på statsministrenes personlige egenskaber og den politiske kontekst, de har arbejdet under.  Analyser af, hvilke værktøjer statsministerembedet betjener sig af, er næsten fraværende. Derfor vil mine udkast og skitser blive et udgangspunkt for store dele af seminaret.


En mere specificeret litteraturliste vil fremkomme ved seminarets start.

 

Vigtigst er det, at deltagerne har interesse i og helst også en ikke ubetydelig almenviden om konkret dansk politik i fortid og nutid. I særlig grad kan det desuden være nyttigt med kendskab til både centraladministration og partiteori og partiernes historie. Det forudsættes, at man har bestået forvaltning og statskundskab på grunduddannelsen.
Undervisningen vil basere sig på en blanding af forelæsninger og studenteroplæg. Hver enkelt studerende vil blive bedt om både at holde oplæg undervejs efter nærmere aftale. Der vil om muligt optræde gæsteforelæsere på seminaret, eksempelvis erfarne politikere.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 79
  • Forberedelse
  • 168
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Individuel seminaropgave
Krav til indstilling til eksamen
En betingelse for at bestå seminarer er, at den studerende har deltaget aktivt i seminaret, dels gennem tilstedeværelse i minimum 75% af undervisningen og dels gennem aktiv deltagelse.
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
Seminaret bedømmes af underviseren med ”Bestået/Ikke bestået”