ASTK12551U Seminar: Politisk deltagelse

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Seminar: Political Paticipation

Kursusindhold

Politisk deltagelse og særligt valgdeltagelse er centralt i demokratiske styreformer. At stemme er den vigtigste handling, vi som almindelige borgere foretager i moderne demokratier. Det er her, vi kan belønne og straffe politikerne for deres handlinger i den seneste valgperiode, og det er her, vi tildeler dem et mandat for den kommende. Samtidig symboliserer vores deltagelse en accept af det repræsentative demokratis grundlæggende funktionsmåde. Valgdeltagelsen bliver bl.a. derfor regnet som en af de centrale indikatorer på demokratiets sundhedstilstand. Dette gør det vigtigt at forstå, hvorfor nogle borgere stemmer, mens andre bliver hjemme på sofaen.

Seminaret forventes struktureret omkring følgende overskrifter (nogle vil tage mere end én undervisningsgang, enkelte kan slås sammen hvis de studerende ønsker det).


1. Introduktion og normative perspektiver: Hvorfor er valgdeltagelse så vigtig?
 
2. Valgdeltagelsen i Danmark og i verden deskriptivt – nu og over tid
 
3. Teoretiske perspektiver på valgdeltagelsen
 
4. At analysere valgdeltagelsen – forskningsdesign, logistiske regressioner og surveys
 
5. Udvalgte rationelle faktorer – fx afstand til valgstedet, information, valgets tæthed, ansættelsesforhold
 
6. Udvalgte sociale faktorer – fx familien, uddannelse, netværk
 
7. Udvalgte psykologiske faktorer – fx personlighedstype, politisk selvtillid, vane
 
8. Genetiske faktorer – tvillingestudier
 
9. Immigranter og valgdeltagelsen
 
10. Generationseffekter og valgdeltagelsen
 
11. Tværnationale studier
 
12. Get-out-the-vote – kan man øge valgdeltagelsen?

Hovedfokus vil være på kvantitative studier af valgdeltagelse, men afhængig af de studerendes interesser kan vi

Målbeskrivelser

Seminarets hovedfokus er at øge de studerendes empiriske og teoretiske viden om politisk deltagelse. Desuden er det centralt at forbedre de studerendes evne til kritisk at vurdere forskningsdesigns og metoder og til selv at gennemføre analyser af samfundsvidenskabelige problemstillinger.

Målbeskrivelse:

  • Beskrive valgdeltagelsen og udviklingen heri på tværs af lande og demografiske grupper.
  • Præsentere centrale normative perspektiver og teoretiske retninger indenfor politisk deltagelse samt de udvalgte empiriske bidrag der vil fremgå af seminarets pensum.
  • Fortolke kvantitative studier om politisk deltagelse.
  • Kritisk vurdere eksisterende forskning indenfor politisk deltagelse ud fra forskningsdesign, metode og teoretisk bidrag.
  • Identificere relevante problemstillinger indenfor politisk deltagelse og selvstændigt analysere disse.

 

Undervisningsmateriale

Det vil til undervisningsstart forelægge et endeligt udkast til pensum, som kan justeres alt efter de studerendes faglige interesser. Pensum vil primært bestå af tidsskriftsartikler om valgdeltagelsen.

Udvalgt litteratur:
Blais, A.; Gidengil, E., Nevitte, N. and Nadeau, R. (2004): “Where Does Turnout Decline Come From?”, European Journal of Political Research, 43(2): 221-236.

Blais, A.; Young, R. and Lapp, M. (2000): “The calculus of voting: An empirical test”, European Journal of Political Research, 37(2): 181-201.

Brady, H.E. and McNulty, J.E. (2011): “Turning out to vote: The costs of finding and getting to the polling place”, American Political Science Review, 105(1): 115-134.

Downs, A. (1957): An economic theory of democracy, New York: Harper.

Dyck, J.J. and Gimpel, J.G. (2005): “Distance, Turnout, and the convenience of Voting”, Social Science Quarterly, 86(3): 531-548.

Elklit, J., Møller, B., Svensson, P. and Togeby, L. (2005): Gensyn med Sofavælgerne. Valgdeltagelse i Danmark, Århus: Aarhus Universitetsforlag.

Fieldhouse, E.; Tranmer, M. and Russell, A. (2007): “Something about young people or something about elections? Electoral participation of young people in Europe: Evidence from a multilevel analysis of the European Social Survey”, European Journal of Political Research, 46(6): 797-822.

Franklin, M. (2004): Voter Turnout and the Dynamics of Electoral Competition in Established Democracies Since 1945, New York: Cambridge University Press.

Gerber, A.S.; Green, D.P. and Shachar, R. (2003): “Voting May Be Habit Forming: Evidence from a Randomized Field Experiment”, American Political Science Review, 47(3): 540-550.

Highton, B. (2000): “Residential mobility, community mobility, and electoral participation”, Political Behavior, 22(2): 109-121.

Karp, J., and Brockington, D. (2005): “Social desirability and response validity: A comparative analysis of overreporting voter turnout in five countries”, Journal of Politics, 67(2): 825–840.

McNulty, J.H.; Dowling, C.M. and Ariotti, M.H. (2009): “Driving Saints to Sin: How Increasing the Difficulty of Voting Dissuades Even the Most Motivated Voter”, Political Analysis, 17(4): 435-455.

Nickerson, D.W. (2008): “Is voting contagious? Evidence from two field experiments”, American Political Science Review, 102(1): 49-57.

Plutzer, E. (2002): “Becoming a habitual voter: Inertia, resources, and growth in young adulthood”, American Political Science Review, 96(1): 41-56.

Riker, W.H. and Ordeshook, P.C. (1968): “Theory of calculus of voting”, American Political Science Review, 62(1): 25–42.

Sondheimer, R.M. and Green, D.P. (2010): “Using Experiments to Estimate the Effects of Education on Voter Turnout”, American Journal of Political Science, 54(1): 174-189.

Stoker, L. and Jennings, K.M. (1995): “Life-cycle Transitions and Political Participation: The case of Marriage”, American Political Science Review, 89(2): 421-433.

De faglige forudsætninger er statskundskabens grunduddannelse eller tilsvarende kendskab til politologiske og sociologiske teorier. Derudover forudsættes kendskab til forskningsdesign og kvantitativ metode på niveau med Metode 2 på grunduddannelsen. Stort set alle tekster der læses i løbet af semesteret har en kvantitativ tilgang, og derfor er en vis interesse for at tolke og arbejde med tal en nødvendighed. Det er til gengæld ikke en forudsætning, at de studerende har arbejdet med kvantitativ metode siden Metode 2 på grunduddannelsen.
Undervisningen er tilrettelagt med gennemgang og fælles diskussion af artikler fra førende internationale, politologiske tidsskrifter. Der vil også være ca. en studenterfremlæggelse per studerende i løbet af semesteret. Vi vil løbende afsætte tid til at lære/genopfriske de statistiske teknikker nødvendige for selvstændigt at kunne analysere problemstillinger relateret til valgdeltagelse. De studerende vil til de fleste undervisningsgange blive bedt om at løse en miniøvelse derhjemme – det kan være at øve sig på nogle statistiske teknikker, at overveje en bestemt problemstilling eller skrive en kort diskussion af en eller flere tekster. Endelig vil vi anvende gruppearbejde i mindre enheder som et middel til at skabe input til den fælles diskussion.
Udover at øge de studerendes viden om politisk deltagelse er et hovedformål ved seminaret at forbedre de studerendes analytiske kompetencer i forbindelse med kritisk at vurdere forskningsdesigns og kvantitative studier. Derudover optrænes mundtlig formidling i forbindelse med studenteroplæg. Endelig vil vi via opgaverne optræne evnen til selvstændig vidensproduktion og skriftlig formidling. Der lægges generel stor vægt på at forbedre de centrale politologiske ”håndværksmæssige” færdigheder, hvilket kan være en til gavn i de fleste statskundskabsjob med et analytisk indhold.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 79
  • Forberedelse
  • 168
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Faget er ikke karakterbedømt og bestås på baggrund af aktiv deltagelse i timerne og beståelse af 2 seminaropgaver. Den første afleveres midt i semesteret og er en bunden opgave om en specifik problemstilling indenfor valgdeltagelse. Den anden opgave afleveres mod slutningen af semesteret og tager udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling indenfor emnet politisk deltagelse.
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
Seminaret bedømmes af underviseren med ”Bestået/Ikke bestået”