ASTK12540U Seminar: Styring og evaluering: Resultatstyring i teori og praksis

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Seminar: Management and Evaluation: Performance Management in Theory and Practice

Kursusindhold

Som en del af specialiseringen i organisation og ledelse giver faget ”Styring og evaluering: Resultatstyring i teori og praksis” den studerende indsigt i ét af de styrings og evalueringsværktøjer, der har opnået størst udbredelse i den offentlige sektor i løbet af de seneste årtier nemlig resultatstyring.

I de seneste årtier har der været stigende fokus på offentlige organisationers resultater. Den stigende orientering mod offentlige organisationers resultater har været ledsaget af en eksplosion af resultatinformation om offentlige ydelser, der forsøges formidlet til offentlige ledere, politikere, borgere, brugere mv. Der udarbejdes årsrapporter og scorecards, der benchmarkes, tildeles stjerner, offentliggøres rankinglister osv. Alt sammen for at informere om resultaterne af indsatserne fra vores folkeskoler, politi, hospitaler og øvrige offentlige organisationer.

Der kan nævnes mange gode grunde til at tilvejebringelsen af informationer om offentlige organisationers resultater og styring efter disse, er blevet så udbredt. Blandt argumenterne for dette øgede fokus på resultater og rapportering af resultater har været, at det fremmer gennemsigtigheden i den offentlige sektor, kan være en hjælp i forhold til borgernes valg af offentlige ydelser og at informationen kan skabe et udgangspunkt for bedre styring og mere oplyste beslutninger.

Resultatmåling og - styring er imidlertid også blevet mødt af stor kritik. Kritikken varierer fra, at vi ikke har tilstrækkelig viden om, hvorvidt og hvordan den information der genereres via resultatmålingssystemet reelt anvendes i beslutningstagen til, at anvendelsen af resultatmåling og – styring fører til deciderede negative effekter såsom målfiksering, gaming, myopi, fejlregistrering og en ny form dokumentationsbyrde og bureaukratisering.

På seminaret bliver du indledningsvist introduceret til styring og evaluering i den offentlige sektor. Herefter zoomes ind på resultatstyring som et styringsredskab, der kobler styring og evaluering. Vi går i dybden med resultatstyringsværktøjet, og diskuterer hvorvidt og hvordan resultatstyring kan designes, implementeres og anvendes i offentlige organisationer med henblik på at fremme de positive effekter og reducere de negative.

Seminaret er opdelt i syv dele af fire timer (der kan forekomme mindre justeringer):

Del 1: Introduktion til seminaret, introduktion til styring og evaluering i den offentlige sektor samt introduktion til resultatstyring som et redskab der kobler evaluering og styring

Del 2: Resultatmåling og designet af et resultatmålingssystem – herunder udfordringer ved resultatmåling

Del 3: Valget af resultatmålingssystem og resultatstyringens anvendelsesformer

Del 4: Hvordan implementeres resultatstyringsværktøjet og hvordan sikres det at resultatinformationen anvendes?

Del 5: Hvad er effekterne af resultatstyring (intenderede og uintenderede)? Og hvordan designes hensigtsmæssige reultatstyringssystemer?

Del 6: Resultatstyringsreformer i den danske offentlige forvaltning, udviklingen over tid og resultatstyring i en økonomisk krisetid

Del 7: Afslutning: Præsentation af projekter for offentlige ledere, underviser og medstuderende

Formål
På seminaret bliver du introduceret til resultatstyring både som et fænomen der i den akademiske verden kan analyseres og vurderes ud fra teoretiske perspektiver og videnskabelige metoder, men også som et helt centralt styringsværktøj af stor betydning for ledere og beslutningstagere i den offentlige sektor.

På seminaret får du mulighed for at arbejde med, hvad der udgør gode resultater i den offentlige sektor, og hvordan det operationaliseres til indikatorer, der kan udgøre udgangspunktet for måling og indikationer af en organisations resultater. Derudover får du mulighed for at undersøge og vurdere designet af resultatmålingssystemer i en eller flere offentlige organisationer, at sammenligne og forklare forskelligartede resultatmålingssystemer på tværs af lande og organisationer samt analysere anvendelsen af resultatmålinger og resultatinformation og konsekvenserne heraf (både de tilsigtede og de utilsigtede). Endelig får du mulighed for selv at arbejde med at designe et resultatmålingssystem for en konkret offentlig organisation, lave en plan for implementeringen mv.

Målbeskrivelser

Seminarets målsætning er efter endt undervisning, at sætte den studerende i stand til at kunne:

  • Beskrive konkrete problemstillinger relateret til resultatstyring
     
  • Præsentere centrale begreber og elementer i forskellige resultatmålingsmodeller
     
  • Identificere og sammenligne teoretiske argumenter for og i mod resultatmåling og -styring
     
  • Analysere og vurdere konkrete resultatmålingssystemer og anvendelsen af resultatinformation med udgangspunkt i teoretiske perspektiver på organisationer og styring af organisationer
     
  • Reflektere over kontekstuelle faktorers betydning i forbindelse med designet, implementeringen, anvendelsen og effekterne af et resultatmålingssystem


Kompetencebeskrivelse

Faget giver en bedre forståelse af resultatstyring og vil derfor være anvendeligt i en lang række erhvervsmæssige sammenhænge.

Kurset appellerer til alle, der har ambitioner om at arbejde med resultatmåling og - styring i enten en kommune, region eller i staten (som udvikler af resultatmålingssystemer og leverandør af resultatinformation), har lederambitioner eller projektlederambitioner (som efterspørgere af resultatinformation) og/eller konsulentambitioner (som udvikler af resultatmålingssystemer).

Faget vil arbejde systematisk med de studerendes skriftlighed og dermed være relevant både for fremtidige akademiske projekter såvel som i erhvervsmæssig sammenhæng.

Eksamensform
Eksamen består af fem opgaver (fire mindre og en større), der løbende skal bestås og som enkeltvis vurderes bestået/ikke-bestået. Endelig skal opgaverne løbende præsenteres for holdet, ligesom seminaret afsluttes med en samlet fremlæggelse.

Opgaverne er koblet til problemstillinger som konkrete offentlige organisationer står over for. I begyndelsen af seminaret præsenterer et antal offentlige ledere hver deres organisation, deres styringsudfordringer og deres behov til for styring. Dette er de løbende cases som pensum skal appliceres på og udgangspunktet for hovedparten af de opgaver, der skal afleveres og bestås.

De studerende inddeles i grupper, og grupperne bliver tilknyttet én af de tre organisationer. Undervejs i seminaret stilles fire opgaver, der tager udgangspunkt i det netop gennemgåede pensum. Opgaverne udarbejdes i samarbejde i grupper, og består af en række spørgsmål, der skal diskuteres med udgangspunkt i den offentlige organisation, gruppen er tilknyttet. I løbet af seminaret designes bl.a. et resultatstyringsværktøj for den konkrete organisation, ligesom det diskuteres, hvordan værktøjet kan implementeres, hvilke udfordringer og paradokser der kan være ved resultatstyring i organisationen samt hvordan man kan designe et resultatstyringssystem, hvor uintenderede effekter undgås?

Seminaret afsluttes med at der afleveres en samlet plan for design og implementering af resultatstyringssystemet samt diskussion af udfordringer og paradokser. Denne plan præsenteres for de øvrige grupper på seminaret, underviser og de offentlige ledere som opgaven udføres for. 

Behn, R. (2003). ”Why Measure Performance? Different Purposes Require Different Measures”. Public Administration Review 63:5, 586-605.

Binderkrantz, A.S. & Christensen, J.G. (2009). "Governing Danish Agencies by Contract: From Negotiated Freedom to the Shadow of Hierarchy", Journal of Public Policy, 29: 1, 55-78.

Bouckaert, Geert & John Halligan (2006): “Performance and performance management” I B. Guy Peters & Jon Pierre (ed.) Handbook of public policy 443-459. London. SAGE.

De Bruijn, Hans (2007): ”Managing Performance in the Public Sector”. Routledge.

De Lancer Julnes, Patria & Marc Holzer (2001): “Promoting the utilization of performance measures in public organizations: An empirical study of factors affecting adoption and implementation”, Public Administration Review (61(6)) 693-708.

Hansen, Hanne Foss (2005): Choosing Evaluation Models: A Discussion on Evaluation Design  Evaluation October 2005 11: 447-462.

Hansen, Hanne Foss (2006): Evalueringsstyring: Udfordringer for offentlig ledelse. Offentlig Ledelse. (1-16).

Hansen, Hanne Foss (2012): Systemic evaluation governance. New logics in the development of organisational fields. Scandinavian Journal of Public Administration 16(3): 47-64.

Hatry, Harry (2008): “Epilogue: The Many Faces of Use” van der Walle, Steven & Wouter van Dooren (red.) Performance Information in the Public Sector. New York: Palgrave Macmillan.

Johnsen & Vakkuri (2006): “Is There a Nordic Perspective on Public Sector Performance Measurement”, Financial Accountability & Management, 22(3), August 2006.

Kristiansen, Mads (2013): “Resultatstyring i den offentlige sektor”.

Lægreid, Per, Paul G. Roness og Kristin Rubecksen (2008): “Performance Information and Performance Steering: Integrated Systems or Loose Coupling?” van der Walle, Steven & Wouter van Dooren (red.) Performance Information in the Public Sector. New York: Palgrave Macmillan.

Lægreid, P., Roness, P. G. & Rubecksen, K. (2006). “Performance management in practice: The Norwegian way.” Financial Accountability & Management. 22:3, 251‐270.

Moynihan, Donald P. & Sanjay Pandey (2010): "The Big question for Performance Management: Why Do Managers Use Performance Information?" JPART 20 (849-866).

Radin, Beryl A., (2006): “Challenging the Performance Measurement: Accountability, Complexity, and Democratic Values”, Georgetown University Press. Washington.

Smith, P. (1995). "On The Unintended Consequences of Publishing Performance Data in the Public Sector" I International Journal of Public Administration, 18: 2/3, 277‐310.

Talbot, C. (2005). “Performance Management”, i Ferlie, E., Lynn, L. E. & Pollitt, C. (eds.). The Oxford Handbook of Public Management, Oxford University Press.

Talbot, Colin (2010): Theories of Performance - Organizational and Service Improvement in the Public Domain”. Oxford.

Van Dooren (2005): ”What Makes Organisations measure?” Hypotheses on the causes and conditions for performance measurement”, Financial Accountability & Management, 21, 363-383.

van Thiel, S. & Leeuw, F. L. (2002). "The Performance Paradox in the Public Sector" Public Performance and Management Review, 25: 3, 267‐281.

Wilson, James Q. (1989): “Bureaucracy: What Government Agencies Do and Why They Do It. Free Press. New York.
Forvaltning på grunduddannelsen.
Undervisningen vil foregå som en kombination af forelæsninger, inddragelse af konkrete offentlige organisationer, case-materiale, gruppearbejde og diskussion, mundtlige studenteroplæg samt inddragelse af gæsteforelæsere. Derudover vil undervisningen i høj grad være casebaseret, hvor de studerende med udgangspunkt i de læste tekster skal analysere og vurdere cases med henblik på at udvikle analytiske og problemløsende kompetencer.

Faget afholdes som et seminar og der vil derfor blive lagt stor vægt på aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse er en betingelse for at kunne gå til eksamen i faget. Der vil i løbet af undervisningsperioden blive stillet fem (fire mindre og en større) opgaver, som alle skal bestås. Opgaverne udarbejdes i grupper, der er tilknyttet en konkret offentlig organisation. Der lægges altså stor vægt på skriftlighed i faget, men også mundtlig præsentation vil blive vægtet. Der arbejdes således aktivt med de studerendes evner til at formidle komplekse styringsmæssige problemstillinger såvel skriftligt som mundtligt til et publikum bestående af både praktikere og akademikere.

Faget udbydes som et intensivt forløb med fire timer om ugen over 7 uger. Faget er en del af specialiseringen i organisation og ledelse og udbydes så det tidsmæssigt og indholdsmæssigt er koordineret med faget Ledelse: Offentlig ledelse i organisationsteoretisk kontekst (v. Caroline Grøn) og faget Organisation: Organisationsteori og offentlige organisationer (v. Caroline Grøn). Faget er åbent for alle, men da det er et seminar med 25 pladser, vil prioritet blive givet til studerende, der følger specialiseringen.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 79
  • Forberedelse
  • 168
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Seminaropgave
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
Seminaret bedømmes af underviseren med ”Bestået/Ikke bestået”