ASTK12539U Seminar: Politisk adfærd: Vælgeradfærd og holdningsdannelse

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Seminar: Political behaviour: Voting and opinion formation

Kursusindhold
Hvor meget ved vælgere om politik? Hvordan ræsonnerer almindelige vælgere politisk? Og hvorfra stammer systematiske skift og stabile mønstre i vælgeres politiske holdninger?
Faget præsenterer de væsentligste teoretiske og empiriske studier af vælgeradfærd og hold-ningsdannelse, som traditionelt sammenfattes under etiketten ‘politisk adfærd’, samt eksempler på ny forskning, som går i dialog med klassikerne. De fleste af fagets tekster stammer fra ame-rikansk forskning, men holdundervisningen vil i vidt omfang dreje sig om temaernes relevans for danske forhold, og deltagerne eksamineres i evne til at anvende teorierne.

Kurset er opbygget omkring fem temaer, som omtrent følger disciplinens historiske udvikling:

  1. Vælgerkompetence
  2. Partiidentifikation
  3. Deliberation og deltagelse
  4. Medier og socialisering
  5. Ideologiens rødder
Målbeskrivelser

Seminarets målsætning er at sætte den studerende i stand til efter endt undervisning at kunne:

  • Redegøre for hovedtrækkene i de centrale teorier om vælgeradfærd og holdningsdannelse,
     
  • Præsentere specifikke hovedværker i amerikansk og dansk vælgeradfærdsforskning siden 1960’erne,
     
  • Identificere og sammenligne forskellige metoder, teorier og approaches, som de kommer til udtryk gennem hovedværkerne,
     
  • Kritisk analysere fordele og ulemper ved de forskellige metoder, teorier og approaches, som de kommer til udtryk i de valgte hovedværker,
     
  • Vurdere relevansen af de forskellige metoder, teorier og approaches, som de kommer til udtryk i de valgte hovedværker, i en dansk eller anden europæisk sammenhæng,
     
  • Relatere udviklingen i amerikansk forskning i vælgeradfærd og holdningsdannelse til udviklingen i dansk forskning i vælgeradfærd og holdningsdannelse samt udviklingen i amerikansk og europæisk politologi i øvrigt,
     
  • Reflektere over meta-teoretiske standarder for teorivalg og teoribedømmelse.
 
Kompentencebeskrivelse
Seminaret styrker de studerendes kompetence til at forstå fundamentale spørgsmål om vælgeradfærd, vælgerkompetence og holdningsdannelse. Kurset giver både de studerende et disciplinærhistorisk overblik over studiet af vælgeradfærd og holdningsdannelse og et teoretisk overblik over perspektiver på vælgere som politiske aktører.

Seminaret er brugbart for studerende, der ønsker at arbejde professionelt med kommunikation, idet teorierne om holdningsdannelse også er relevante for ikke snævert politiske problem-stillinger. Seminaret har særlig relevans for studerende, der ønsker at arbejde med kommunika-tion og opinionsmåling i politisk øjemed, fx. i politiske partier eller meningsmålingsinstitutter.
Undervisningsmateriale
Tre bøger udgør grundstammen i fagets pensum.  Bøgerne samler op på empiriske og teoretiske hovedlinjer  vedr. hhv. partiidentifikation, deliberation og framing:

  • Donald P Green, Bradley Palmquist, and Eric Schickler. Partisan Hearts  and Minds: Political Parties and the Social Identities of Voters. Yale  ISPS series. Yale University Press, 2002
     
  • Diana C. Mutz. Hearing the Other Side: Deliberative versus  Participatory Democracy Cambridge University Press, 1 edition, March 2006
     
  • Nicholas J. G. Winter. Dangerous Frames: How Ideas about Race and Gender Shape Public Opinion.  University Of Chicago Press, May 2008
 
Hertil kommer en række enkelttekster, der læses og diskuteres  ifm. de enkelte undervisningsgange, jf. studieplanen på Absalon.

Pensum i alt 1.016 sider. De resterende ca. 200 sider i det endelige pensum fastlægges frem mod semesterstart, og vil hovedsagelig bestå af danske eksempler.
Faget forudsætter beståelse af Almen og Sammenlignende Statskundskab samt Metode 2.
Seminarets undervisning finder sted i 14 ugentlige lektioner a to timer. Den enkelte undervisningsgang tilrettelægges med gennemgang af ugens tekster suppleret med studenteroplæg, der kritisk diskuterer teksterne. Der lægges vægt på de studerendes evne til at afprøve teorierne på nye data samt at diskutere teorierne konkrete, demokratiske implikationer.

Beståelse af seminaret forudsætter aktiv deltagelse i undervisningen, herunder mindst et oplæg i forbindelse med et af semestrets undervisningsgange. Studerende skal hertil skrive en opgave med afsæt i et af fagets temaer. Opgaven være en empirisk analyse med afsæt i valgundersøgelsesdata eller en teoretisk diskussion med afsæt i fagets tekster. Opgaven karakterbedømmes på 7-skalaen.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 79
  • Forberedelse
  • 168
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Seminaropgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
Seminaret bedømmes af underviseren med karakter efter 7-trinsskalaen