ASTK12538U Seminar: Demokratibegrebets historie i den offentlige diskur

Der er næppe noget andet ord end “demokrati” i den politiske sprogbrug “whose practical definition is subject to a greater number of variations” (Rosanvallon 1995). Demokrati er altså et endda meget omstridt begreb mht. dets betydning og dets anvendelse. W.B. Gallie (1956) betegnede det i sin analyse som et ‘essentially contested concept’, men ud fra et begrebshistorisk perspektiv er der imidlertid ikke særlige begreber, der altid er faktisk omstridte, fordi alle politisk centrale begreber potentielt er omstridte, men det vil afhænge af konteksten om de faktisk er det i nogle perioder. Disse begreber er mao. ‘contingently contested concepts’ (Ball 2002). Seminaret vil kortlægge demokratibegrebets historie og analysere hvornår, hvordan og hvorfor det ændrer betydning, værdi og anvendelse i forskellige kontekster.

Efter en introduktion til den begrebshistoriske tilgang til studiet af politisk teori og idéhistorie, vil seminaret diskutere demokratibegrebets fremkomst og udvikling - dets “life and death” (Keane 2009) - i forsøgene på at realisere idealet om “setting the people free” (Dunn 2005). Opstod demokratiet i det klassiske Athen, eller fandtes der demokrati tidligere og opstod der evt. senere demokratiske værdier, institutioner og praksisser uden forbindelse til det klassiske Athen? Var det “urgermanske demokrati” (Tacitus) et ‘demokrati’, som det er blevet hævdet i eftertiden (Montesquieu 1748), var der tale om demokratisk praksis i vikingetidens nordiske og nordatlantiske områder (Hervik 2012) eller er det en sejlivet myte, der dukker op i 1840erne, i mellemkrigstiden og i debatten om demokratiet i årene efter 1945 og lever videre den dag i dag (Jakobsen 2010).

Seminaret vil fokusere på den danske udvikling: Hvornår, hvordan og hvorfor dukker demokratibegrebet op i den danske diskurs, hvilke aktører bruger begrebet aktivt i offentlige politiske sammenhænge, hvad var demokratibegrebets status omkring diskussionen af den første “frie konstitution” i årene omkring 1848/1849 og den efterfølgende debat om demokrati versus monarki, valgrettens omfang og udformning samt kampen om parlamentarismens faktiske og formelle funktion i det danske politiske system. Hvad ligger der i begrebet “nordisk demokrati”, som florerede i debatten i 1930erne og i debatten efter 1945 (Kurunmäki og Strang (red.) 2010)? Hvilke opfattelser af “flertalsdemokrati” versus diskursivt demokrati eller deliberation (“samtale”) kommer til udtryk i debatten? Hvilke dimensioner udvikles i den faktiske anvendelsen af demokratibegrebet i den offentlige diskurs i de seneste årtier, herunder af centrale ord og begreber, der optræder sammen med demokratibegrebet, såsom ‘borger’, menneskerettigheder, “økonomisk”, “socialt”, “kulturelt” og “politisk” demokrati, ‘repræsentation’ og “direkte” demokrati samt ‘demokratisering’ i forbindelse med den offentlige forvaltning samt EU (Jakobsen og Mouritsen)?