ASTK12170U UDBUD: Demokrati og demokratisk ansvar i international praksis

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

UDBUD: Democracy and democratic accountability in global governance

Kursusindhold

Klimaforandringer, regulering af nuklear teknologi og af internettet er blot nogle af de udfordringer verdenssamfundet anno 2013 står over for. Disse globale udfordringer synes ofte at nødvendiggøre globale løsninger, der undertiden retfærdiggøres i lyset af fortsat teknologisk, økonomisk, politisk og kulturel udvikling.

Nationer, individer, virksomheder, organisationer og foreninger forsøger at skabe nye former for samarbejde i håb om at sikre sådanne globale løsninger. Disse former for samarbejde kritiseres imidlertid ofte for at være udemokratiske. Hvordan kan vi forstå denne kritik? Hvordan kan vi forstå disse mangeartede aktører indenfor den demokratiske begrebsramme, som vi kender fra nationalstaten? Kan vi forestille os andre former for demokratisk samarbejde globalt? Og bør vi?

Dette kursus er et kursus i normativ politisk teori, hvilket betyder, at vi ikke vil fokusere på forklaringer af og årsager til disse nye globale udfordringer, men i stedet på de normer og principper, der er på spil i diskussioner af forskellige former for global governance. De traditionelle ideer om demokrati og demokratisk ansvar er blevet udfordret på en række punkter af ovenstående udviklinger. Vi vil fokusere på, hvordan nye teoretiske bidrag om demokrati og demokratisk ansvar har håndteret disse udfordringer.

Kurset vil bestå af forskellige moduler. Vi vil starte med at læse bidrag om begrebet demokrati, som det er blevet præsenteret indenfor en traditionel nationalstatslig kontekst. Herefter vi vil bruge tid på at forstå hvilke dynamikker, der er på spil i global governance, herunder hvilke udfordringer demokrati møder globalt. Vi vil spørge ikke blot, hvordan demokrati skal se ud i en global kontekst, men også hvorvidt vi overhovedet kan retfærdiggøre demokrati på den globale arena. Vi vil læse en række forskellige teoretiske bidrag, men tage udgangspunkt i tre bøger af henholdsvis David Held, James Bohman og Terry Macdonald.

1) Introduktion til faget
2) Begrebet demokrati – begrundelser for demokrati
3) Demokrati, repræsentation og ansvar – den nationale standard
4) Global governance
5) Klassiske tilgange til demokrati hinsides staten
                1. David Held

6) Klassiske tilgange til demokrati hinsides staten
                1. David Held
7) Klassiske tilgange til demokrati hinsides staten
                1. Dryzek, Keohane, Pettit etc.
                2. Refleksioner over disse perspektiver
8) Tilbagevendende spørgsmål. Time med klassediskussion af følgende problemstillinger:
                1. Demokratiets spillerum
                2. Demokratiets grænser
                3. Sociale forudsætninger for demokratiet
                4. Institutionalisering af demokrati og demokratisk ansvar globalt
I tilknytning til ovenstående vil vi også reflektere over forskellene på idealistisk og realistisk politisk teori med udgangspunkt i den debat, der finder sted indenfor politisk teori kredse i øjeblikket. Debatten vil lede os mod nogle alternative perspektiver på demokrati og global governance.

9) De studerende præsenterer et foreløbigt forslag til en problemformulering. De studerende opfordres til at tænke over, om de med fordel kan inddrage en konkret case i besvarelsen af deres problemformuleringer. Cases kan være med til at synliggøre, hvilke politiske og moralske udfordringer, der er forbundet med global governance i et demokratisk perspektiv. Desuden kan casene lede til diskussioner af værdien af forskellige normative teorier og muligheden for at kombinere og forene disse. Eventuelle cases fremlægges og diskuteres.*

10) Alternative perspektiver på demokrati hinsides staten
                1. James Bohman
11) Alternative perspektiver på demokrati hinsides staten
                1. Terry Macdonald
12) Alternative perspektiver på demokrati hinsides staten
                1. John Horton, Chantal Mouffe etc.
                2. Refleksioner over disse perspektiver
13) Afsluttende refleksioner

*lektion 9 vil sandsynligvis være en dobbelt lektion, således at alle får mulighed for at præsentere og diskutere deres problemformuleringer. Om nødvendigt deles holdet her i mindre grupper.

 

Målbeskrivelser

Ved slutningen af semesteret vil de studerende være i stand til, at:

  • Beskrive de moralske og politiske udfordringer der er forbundet med global governance i et demokratisk perspektiv.
  • Præsentere forskellige normative teorier om demokrati og demokratisk ansvar og forstå deres relevans i relation til global governance.
  • Anvende normative teorier om demokrati og demokratisk ansvar på specifikke cases.
  • Sammenligne og analysere forskellige normative teorier om demokrati og demokratisk ansvar
  • Reflektere over mulige kombinationer af forskellige normative teorier om demokrati og demokratisk ansvar
  •   Evaluere forskellige normative argumenter og teorier

Avant DD, Finnemore M and Sell SK. (2010) Who Governs the Globe, Cambridge: Cambridge University Press , s. 1-34 + 356-370  

Beck U, Bonss W and Lau C. (2003) The theory of Reflexive Modernization. Problematic, Hypotheses and Research Programme. Theory, Culture & Society 20: 1-31

Bohman J. (2007) Democracy across borders: from Dêmos to Dêmoi, Cambridge, Massachusetts: MIT Press

Bovens M. (2007) Analysing and Assessing Accountability: A Conceptual Framework. European Law Journal 13: 447-468

Bovens M. (2010) Two Concepts of Accountability: Accountability as a virtue and as a Mechanism. West european Politics 33: 946-967

Bray D. (2009) Pragmatic Cosmopolitanism: A Deweyan Approach to Democracy beyond the Nation-State. Millennium - Journal of International Studies 37: 683-719

Buchanan A and Keohane RO. (2006) The legitimacy of Global Governance Institutions. Ethics & International Affairs 20: 405-437

Christiano, Tom (2008) “Democracy” in The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Fall 2008 Edition), Edward N. Zalta (ed.), http:/​/​plato.stanford.edu/​entries/​democracy/​

Dingwerth K. (2007) The New Transnationalism. Transnational Governance and Democratic Legitimacy, Hampshire:

Dryzek J. (1999) Transnational Democracy. The Journal of Political Philosophy 7: 30-51

Erman E. (2006) Rethinking accountability in the context of human rights. Res Publica 12: 249-275

Held, David (1995) Democracy and the Global Order. From the Modern State to Cosmopolitan Governance, Cambridge: Polity Press, undtagen s. 244-266

Horton J. (2010) Realism, liberal moralism and a political theory of modus vivendi. European Journal of Political Theory 9: 431-448

Keohane RO. (2001) Governance in a Partially Globalized World. Presidential Address, American Political Science Association. American Political Science Review 95: 1-13

Macdonald T. ( 2008) Global Stakeholder Democracy: power and Representation Beyond Liberal States. Oxford Scholarship Online, Oxford University Press

MacDonald T. (2012) Citizens or stakeholders? Exclusion, equality and legitimacy in global stakeholder democracy. In: Archibugi D, Koenig-Archibugi M and Marchetti R (eds) Global Democracy. Normative and Empirical Perspectives. New York: Cambridge University Press, s. 47-69

Mansbridge J. (2003) Rethinking representation. American Political Science Review 97: 515-528

Moravcsik A. (2004) Is there a ‘democratic deficit’in World Politics? A Framework for analysis. Government and Opposition 39: 336-363

Mouffe C. (2009) Democracy in a Multipolar World. Millennium - Journal of International Studies 37: 549-561

Palgrave Macmillan, s. 12-36

Pettit P. (2006) Democracy, national and international. The monist 89: 301

Risse T. (2004) Transnational Governance and Legitimacy. Berlin: Center for Transaltlantic Foreign and Security Policy, Otto Suhr Institute of Politica Science, Freie Universität Berlin

Rostbøll C. (2008) Deliberative freedom: deliberative democracy as critical theory, Albany, New York: State University of New York Press, s. 209-218

Urbinati N. (2000) Representation as advocacy: a study of democratic deliberation. Political Theory 28: 758-786

Valentini L. (2009) On the Apparent Paradox of Ideal Theory. The Journal of Political Philosophy 17: 332-355

 

Undervisningen vil bygge på forelæsning samt diskussioner i plenum. Det forventes, at de studerende læser før undervisningen og deltager aktivt i diskussionerne. Endvidere skal de studerende præsentere en problemstilling (og evt. case) i forbindelse med deres opgave.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 79
  • Forberedelse
  • 168
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Fri opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.