ASTK12153U UDBUD: Sammenlignende resultatstyring i den offentlige sektor.

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

UDBUD: Comparative performance management in the public sector

Kursusindhold

Resultatmålinger og evalueringer anvendes i stigende omfang som styringsredskaber i den offentlige sektor. Resultatkontrakter, monitorering og enkeltstående evalueringer er efterhånden faste elementer i styringen af offentlige organisationer. I de senere år er det især de sammenlignende former for resultatevaluering og styring, der har været i fremmarch. Sammenlignelige nøgletal, resultatindikatorer, benchmarking, ranglister og ’best practice’ er blevet nøgleord i den moderne offentlige sektor.

I dette kursus skal det undersøges, hvordan sammenlignende resultatmålinger og analyser udformes og anvendes i styringen af den offentlige sektor. Der vil være fokus på forskellige former for sammenlignende resultatmålinger, analyser mv., anvendelsen heraf i styringsøjemed, og institutionaliseringen af sammenlignende resultatstyring i forholdet mellem centrale og decentrale niveauer i den offentlige sektor. Et særligt fokus-spørgsmål vil være, om resultatmålinger og evalueringer anvendes på nye måder i den offentlige styring som følge af den økonomiske krise.

Kursets analyse tager udgangspunkt i tre forskellige teoretiske perspektiver på styring i den offentlige sektor: et instrumentelt perspektiv, et aktørperspektiv, og et sociologisk perspektiv. Ifølge det instrumentelle perspektiv repræsenterer sammenlignede resultatstyring et fremskridt, der gør det muligt at håndtere de styringsudfordringer, der kendetegner en decentraliseret offentlig sektor som den danske. Ifølge det aktør-orienterede perspektiv skal sammenlignelig resultatstyring ses som led i en kamp om magten i den offentlige sektor, og ifølge det sociologiske perspektiv skal det ses som udtryk for en moderne tro på sammenligneligheden af den offentlige sektors resultater. Kurset forventes at bestå af følgende elementer:

 

1. Introduktion til sammenlignende resultatstyring i den offentlige sektor

2. Resultatstyring i et instrumentelt perspektiv

3. Resultatstyring i et aktørbaseret perspektiv

4. Resultatstyring i et sociologisk perspektiv

5. Sammenlignelige nøgletal og indikatorer: former og anvendelse  

6. Benchmarking: former og anvendelse

7. Resultatstyrende organisationer i den offentlige sektor 

8. Case 1. Sammenlignende resultatstyring af kommunerne

9. Case 2. Sammenlignende resultatstyring i forsyningssektoren

11. Case 3. Sammenlignende resultatstyring i uddannelsessektoren

12. Case 4. Sammenlignende resultatstyring på socialområdet

13. Nye anvendelser af resultatstyring under krisen?

14. Synopsisvejledning

Målbeskrivelser

Kurset skal sætte de studerende i stand til at:

Beskrive forskellige former for sammenlignende resultatmålinger/​analyser og forskellige måder at anvende dem i styringen af offentlige organisationer.

Beskrive forskellige måder at institutionalisere resultatstyring i forholdet mellem centrale og decentrale niveauer i den offentlige sektor.

Præsentere forskellige teoretiske perspektiver på styring i den offentlige sektor.

Anvende forskellige teoretiske perspektiver i en analyse af sammenlignende resultatstyring i den offentlige sektor.

Diskutere aktuelle tendenser i udviklingen af sammenlignende resultatstyring.

Vurdere styrken af forskellige teoretisk funderede argumenter vedrørende sammenlignende resultatstyring.

Kompetencebeskrivelse:
Kurset vil udvikle de studerendes evne til at analysere et vigtigt fænomen i moderne forvaltningspolitik; anvendelsen af sammenlignende resultatmålinger og analyser i styringsøjemed. Den studerende vil lære at forholde sig til både en instrumentel begrundelse for styringsredskabet, en magtbaseret analyse og en sociologisk analyse.

Kurset vil være relevant for studerende, der ønsker at arbejde i den offentlige sektor i stat, regioner eller kommuner. Det vil også være relevant for dem, der ønsker at arbejde med rapportering og analyse af centrale samfundsmæssige tendenser

Andersen, V.N. 2007. Transparency and Openness: A Reform or Education Policy? Scandinavian Political Studies, 30, (1)

Askim, J.; Båtsvik, T. & Skattum, C. (2007). ”Fører benchmarking til forbedringer i kommunene? Erfaringer fra effektiviseringsnettverkene, 2002‐2005” Kommunal ekonomi och politik, 11:1, 7‐36

Behn, R. (2003). ”Why Measure Performance? Different Purposes Require Different Measures”. Public Administration  Review 63:5, 586‐605.

Braadbaart, O. (2007): Collaborative benchmarking, transparency and performance: Evidence from the Netherlands’ water supply industry. Benchmarking: An International Journal, 14(6): 677-692.

Bukh, Per Nikolaj. 2007. Benchmarking: Principper, metoder og udfordringer. I Strategi & Ledelse, Steen Hildebrandt (ed.). København: Børsen Forum.

Cox, J.; L. Mann & D. Samson (1997): Benchmarking as a mixed metaphor: Disentangling Assumptions of Competition and Collaboration. Journal of Management Studies, 34: 285-312.

Dahler‐Larsen, P. (2008). Konsekvenser af indikatorer. Krevi notat.

Fimreite, A. L. & Aars, J. (2008). ”Resultatindikatorer i norske kommuner – strategisk verktøy eller institusjonell standard?” i Nordiske Organisationsstudier 10:1.

Hansen, H. F. (2008b). ”Systemisk evalueringsstyring: Potentialer og udfordringer” i Politik, 11:1, 54‐64 .

Knight, Jack (1992): Institutions and Social Conflict, Cambridge University Press.

KREVI (2011a): Effektivisering i Folkeskolen – muligheder og metoder, KREVI

Perrin, B. (1998). ”Effective Use and Misuse of Performance Measurement”. American journal of Evaluation19:3, 367‐379.

Røvik, K. A. (2007). Trender og translasjoner: ideer som former det 21. århundrets organisasjon. Oslo: Universitetsforlaget.

Sørensen, Eva Moll (2010): The Danish Water Sector Reform – Economic Efficiency and Central-Local Relations, AKF, Danish Institute of Local Government Research.

Sørensen, Eva Moll (2013): A Window for Centralisation? The Danish ‘Structural Reform’ and the measurement and steering of municipal service performance, Ph.D. Thesis at the Department of Political of Science, University of Copenhagen.

Triantafillou, P. (2007).”Benchmarking in the Public Sector: A Critical Conceptual Framework”, Public Administration,85: 3, 829‐846
De studerende forudsættes at have kendskab til den danske offentlige sektor og til organisationsteori svarende til faget national forvaltning på grunduddannelsen.
Kurset vil være baseret på en kombination af forelæsning ved underviser, evt. gæsteforelæsning, gruppearbejde og andre former for studenterinddragelse og feedback på skriftlige udkast.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 79
  • Forberedelse
  • 168
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Synopsiseksamen
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.