ASTK12151U UDBUD: Finanspolitikkens politik: Budgetinstitutioner og finanspolitik i et komparativt perspektiv

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Political Finance Policy - Budgetary institutions and fiscal policy in a comparative perspective

Kursusindhold

Den klassiske politolog Harold Lasswell er citeret at have sagt ” Politics is who gets what, when, and how”. I langt de fleste demokratiske lande er finanspolitikken rammen om den autoritative fordeling af materielle ressourcer. Imidlertid er der stor forskel imellem selv velhavende industrialiserede lande på hvordan finanspolitikken tager sig ud. Hvorfor har nogle lande offentlige udgifter svarende til omkring eller over 50 pct. af det samlede bruttonationalprodukt, mens andre lande bruger omkring 40 eller 30 pct. af bruttonationalproduktet? Hvorfor har nogle lande højere overførselsindkomster herunder arbejdsløshedsydelser end andre lande? Hvorfor har nogle lande næsten konstante underskud på deres statsfinanser, mens andre generelt kører med overskud, og hvilken rolle spiller politiske processer og institutioner i forhold til disse spørgsmål? I lyset af de europæiske og amerikanske gælds- og statsunderskudskriser er der også en gryende interesse i policykredse for hvilken rolle budgetinstitutioner, altså selve den måde finanspolitikken fastlægges og udformes på, spiller for især spørgsmålet om statsunderskud og statsgæld. Denne interesse falder desuden sammen med en nyere og voksende litteratur inden for statskundskab og politisk økonomi omhandlende netop disse spørgsmål.

 

I dette fag vil vi se på hvilken rolle politiske institutioner, politiske processer og budgetinstitutioner spiller i forhold til landes finanspolitik med en særlig vægt på deres effekt på statsunderskud og statsgæld. Derudover vil vi se på de politiske årsager til og konsekvenser af finanspolitiske konsolideringer. Tilgangen vil være komparativ med fokus på vestlige industrialiserede demokratier, primært europæiske og OECD-lande, men ikke-vestlige demokratier vil også blive inddraget.


Gennemgang med litteratur:

  1. Intro: Hvad handler faget det om, hvilke emner, normativ disclaimer og noter om artiklernes sværhedsgrader, hvordan vil vi primært måle ting, OECD vs. øvrige demokratier osv.
  2. Hvordan er kompositionen af offentlige udgifter (forbrug og overførsler), hvorfor har nogle lande højere offentlige udgifter end andre, og hvorfor ser fordelingen af offentlige udgifter ud som de gør. Hvad er politik og politiske institutioners rolle i det. Litteratur: Boix 2001, Aidt, Dutta &Loukoianova 2006,  Iversen & Soskice 2006, Bawn & Rosenbluth 2006.
  3. Skattepolitik og politik. Hvordan har skat påvirket grundlæggende politiske institutioner, og hvordan påvirker politik skattepolitik (skattefordeling). Litteratur: Ross 2004, Ross 2012Besley & Persson 2009. Angelopoulus, Economides & Kammas 2012. Læs evt. Aidt & Jensen 2010 & Basinger & Hallerberg 2004, Alt 1983.
  4. Political business/budget cycles og om de overhovedet eksisterer? Litteratur: Brender & Drazen, Canes-Wrone & Park, Swensson & Min og Klomp & De Haan 2013. Læs Evt. Golden & Min (2012).
  5. Budgetprocedurer og finanspolitiske konsekvenser I. Introduktion til ”common pool” problemet ift. Offentlige finanser. Litteratur: Hallerberg, Von Hagen & Strauch kapitel 1. Læs evt. Weingast, Shepsle,. & Johnsen 1981.
  6. Budgetprocedurer og finanspolitiske konsekvenser II. Hvordan kan budgetprocedurer løse common pool problemet og hvordan spiller politiske institutioner og budgetprocedurer sammen? Litteratur: Hallerberg, Von Hagen & Strauch kapitel 2-3, Jakob de Haan, Richard Jong-A-Pin og Jochen O. Mierau 2012.
  7. Parlamenters rolle i budgetproceduren. Hvor meget magt har parlamentet over budgettet? Effekt er flere kamre og effekt af delte kamre. Litteratur: Wehner 2006, Wehner 2010b, Heller 1997 og 2001, Bradbury & Crain
  8. Kabinetters rolle og sammensætnings betydning. Litteratur: Wehner 2010a, Hallerberg, Von Hagen & Strauch kapitel 4.
  9. Finanspolitisk decentralisering og føderale stater og finanspolitik. Litteratur: Treisman 2006 Rodden 2002. Læs evt. Gimpelson & Treismann  2002.
  10. Årsager til forskellige typer af budgetinstitutioner? Endogenitet og krisers betydning. Hallerberg, Von Hagen & Strauch kapitel 5-6, Easterly & Drazen 2001.
  11. Budgettransparens og konsekvenser. Hvad er budgettransparens og hvordan måles/kan det måles? Hvad er konsekvenserne af forskellige niveauer af budgettransparens? Hvorfor har nogle lande højere budgettransparens end andre? Alt & Lassen 2006a, Alt & Lassen 2006b, http://internationalbudget.org/what-we-do/open-budget-survey/ , de Renzio & Wehner 2013. Genlæs evt. Ross 2012.
  12. Finanspolitiske konsolideringer I. Hvad er finanspolitiske konsolideringer, hvad består de af, og hvorfor varierer lande imellem hvorvidt de iværksætter og har succes med finanspolitiske konsolideringer? Litteratur: Alesina, Ardagna &Trebbi 2006, Alesina,Perotti, Tavares 2004, Giavazzi & Kollintzas 1995, Lavigne 2011, Breunig & Busemeyer 2012. Læs evt. , Alesina, Perotti & Tavares 1998.
  13. Finanspolitiske konsolideringer II: Hvad er de politiske konsekvenser af finanspolitiske konsolideringer? Litteratur Alesina, Carloni & Lecce 2012, Ponticelli & Voth 2011.
  14. Opsummering 

 

Målbeskrivelser

Udbuddet vil sætte den studerende i stand til efter endt undervisning at:

  • Forstå og diskutere politiske institutioners rolle i forhold til landes grundlæggende finanspolitik med særlig fokus på statsunderskud og statsgæld.
  • Forklare og diskutere begrebet politiske budgetcykler.
  • Forklare og diskutere betydningen af forskellige budgetinstitutioner og deres sammenspil med generelle politiske institutioner på tværs af lande.
  • Diskutere de politiske elementer og konsekvenser i forhold til finanspolitiske konsolideringer.

 

Kompentencebeskrivelse:

Faget vil især være brugbart for studerende, der kommer til at arbejde med budgetter og finanspolitik i politiske organisationer hvad enten det er ministerier, kommuner eller regioner. Faget vil være særligt brugbart for de studerende, der kommer til arbejde med finanspolitiske eller økonomiske spørgsmål i internationale organisationer som EU og OECD. Faget vil desuden være brugbart for studerende, der kommer til arbejde i organisationer, for hvem finanspolitik er af interesse som public affairs afdelinger i virksomheder eller interesseorganisationer. 

Vi vil i undervisningen bruge bogen: Fiscal Governance in Europe. Mark Hallerberg, Rolf Strauch & Jürgen von Hagen. Cambridge: Cambridge University Press, 2009.

Herudover vil litteraturen bestå af en lang række tidsskriftartikler, enkelte akademiske arbejdspapirer og links til onlinerapporter.

En viden om komparative politiske institutioner svarende til indholdet i Almen og Sammenlignende Statskundskab på bachelordelen eller tilsvarende viden om politiske institutioner. Evnen til at kunne aflæse regressionstabeller er nødvendig. Kendskab til basal mikro- og makroøkonomisk teori er en fordel, men ikke et krav.
Forelæsninger med diskussioner.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 79
  • Forberedelse
  • 168
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Synopsiseksamen
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.