ASTK12122U Dansk diplomati - nyere tendenser i teori og praksis
Danish Diplomacy - Recent trends in theory and practice
Diplomati er typisk defineret som den aktivitet, der finder sted når to suveræne stater forhandler. Ifølge denne klassiske tankegang skal en diplomat indhente og formidle relevante oplysninger i form af indberetninger, deltage i konkrete forhandlingssituationer på grundlag af givne mandater, varetage en række ceremonielle funktioner, forklare sit lands position i al almindelighed og yde hjælp til danskere i nød. Nogle gange associeres diplomatiet med hemmelighedskræmmeri, karrieremæssig eksklusivitet og aristokratiske symboler.
I dette kursus går vi bag det moderne diplomati. Fokus er rettet mod det danske udenrigsministerium og dansk udenrigspolitik i bred forstand. Hovedspørgsmålene er: hvordan er diplomatiet organiseret? Hvordan varetages diplomatiet i praksis? Hvem er diplomaterne? Hvilke udfordringer står den danske udenrigstjeneste overfor? For at kunne svare på disse spørgsmål skal vi vide noget om småstatsteori, udenrigspolitisk analyse, diplomatiteori, forhandlinger, krisestyring, organisationsopbygning og mediehåndtering.
Udbuddet forventes struktureret efter følgende overskrifter (ved hver session er angivet en tekst, der illustrerer hvilken type materiale vi kommer til at arbejde med. En komplet litteraturliste og beskrivelse af de enkelte undervisningsgange vil forelægge ved semesterstart).
1. Diplomatiet i forandring |
Hocking, Brian, Jan Melissen, Shaun Riordan og Paul Sharp (2012), ”Futures for Diplomacy. Integrative Diplomacy in the 21st Century”, Report no. 1, Netherlands Institute of International Relations: Clingendael. |
2. Småstatsteori |
Neumann, Iver B. og Sieglinde Gstöhl (2006), ”Lilliputians in Gullivers World”? i Christine Ingebritsen et al., red. Small States in International Relations, Settle: University of Washington Press, pp. 3-38. |
3. Udenrigspolitisk analyse |
Wivel, Anders (2005), “Explaining Why State X Made a Certain
Move Last Tuesday: The Promise and Limits of Foreign policy
Analysis”, Journal of International Relations and
Development, 8(4):
355-80. |
4. Diplomatiets organisering |
Martin Marcussen (2013), ”Nordiske diplomatimodeller”, Økonomi & Politik, in press (15 sider). Case: reformerne af Udenrigsministeriet i 1991 og 2009 |
5. Dansk diplomati i EU |
Panke, Diana (2011a), “Small States in EU Negotiations: Political Dwarfs or Power-Brokers”? Cooperation & Conflict, 46(2): 123-43. Case: det danske EU-formandskab 2012 |
6. Globale forhandlinger |
Bouchard, Caroline og John Peterson (2010), “Conceptualising Multilateralism. Can We All Just Get Along?” (http://www.sipri.org/research/security/old-pages/euroatlantic/projects/mercury_principal/mercury_papers/epaper_1) Case: COP15 2009 |
7. Det kommercielle diplomati |
Verhagen, Maxime og Henk Bleker (2011), ”Economic Diplomacy in a Changing World”, The Hague Journal of Diplomacy, 6: 171-186. Case: Danmark og BRIC-landene |
8. Udviklingsdiplomatiet |
Bach, Christian Friis (2008), ”Foregangslandet under forandring 1989-2005”, i Christian Friis Bach et al. Idealer og realiteter. Dansk udviklingspolitiks historie 1945-2005, København: Gyldendal, pp. 390-538. Case: Militær-civil samarbejde i Afghanistan |
9. Offentlighedsdiplomati og nation branding |
Fitzpatrick, Kathy R. (2012), “Defining Strategic Publics in a Networked World: Public Diplomacy’s Challenge at Home and Abroad”, The Hague Journal of Diplomacy, 7: 421-440. Case: Cool Nordic i Washington februar og marts 2013 |
10. Krisediplomati, borgerservice og pressehåndtering |
Anders, Jesper Fersløv (2013), ”Krisediplomati – ”When You’re on Your Own””, i Martin Marcussen og Karsten Ronit, red., Dansk diplomati. Klassiske træk og nye tendenser, København: Hans Reitzels Forlag. Case: Muhammed-krisen 2005-2006 |
Udbuddets målsætning er at sætte den studerende i stand til efter endt undervisning at kunne:
- Beskrive det moderne diplomatis organisering,
funktionsmåde og formål
- Præsentere centrale retninger indenfor den
udenrigspolitiske analyse, diplomatiteori samt småstatsteorien
- Anvende teorierne på konkrete cases
- Sammenligne og analysere teoretiske
hovedretninger
- Kombinere og syntetisere bidrag til den
akademiske debat om småstaters diplomati og placering på den
globale politiske og økonomisk arena
- Vurdere gyldigheden af de forskellige teoretikeres argumenter
Kompetencebeskrivelse
Udbuddet styrker de studerendes kompetence til at forstå, hvordan den danske udenrigstjeneste er indrettet og fungerer i samspil med et utal af andre aktører i Danmark og internationalt. Det giver grundlæggende kendskab til de vilkår offentlige embedsmænd arbejder under i en meget internationaliseret, politiseret og kompleks virkelighed præget af foranderlighed såvel som stærke kulturtræk. Kurset er i det hele taget relevant for studerende der ønsker en karriere indenfor f.eks. internationale organisationer, diplomatiet, globale virksomheder og massemedia.
I flere af undervisningsgangene vil der blive undervist på grundlag af et bogmanuskript, der endnu ikke er udkommet: Martin Marcussen (2013), Dansk diplomati, København: Hans Reitzels Forlag.
Dele af denne bog vil blive udleveret på kurset.
En komplet litteraturliste vil forelægge i god tid før semesterstart.
Det forudsættes desuden at de studerende har et grundlæggende kendskab til dansk forvaltning og international politik på grunduddannelsesniveau.
Undervisningen varetages på skift af Professor Martin Marcussen, der er kursusansvarlig og som vil være til stede under hele forløbet, samt undervisere med ansættelse i Udenrigstjenesten. Afhængigt af temaet for den enkelte undervisningsgang vil en relevant diplomat varetage organiseringen og afviklingen af den pågældende session. Listen med undervisere vil blive offentliggjort før semesterstart.
Kurset afvikles i lokaler i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads 1. Praktiske forhold vil blive offentliggjort i god tid før semesterstart.
I undervisningen vil indgå studenteroplæg, gruppearbejde, praktiske øvelser, institutionsbesøg, forelæsninger og oplæg fra underviser, kollektive diskussioner, hjemmeopgaver og caseanalyser.
- Kategori
- Timer
- Eksamen
- 79
- Forberedelse
- 168
- Holdundervisning
- 28
- I alt
- 275
- Point
- 10 ECTS
- Prøveform
- Mundtlig prøveSynopsiseksamen
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
- Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor
den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på
selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri
målbeskrivelsen for udbuddet
- Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den
studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand
til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet
- Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/eller uselvstændigt er i stand til indfri målbeskrivelsen for udbuddet
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- ASTK12122U
- Point
- 10 ECTS
- Niveau
- KandidatBachelor
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Efterår
- Skemagruppe
- Kurset afvikles i Eigtveds Pakhus på Asiatisk Plads 1 onsdage fra 13.15-16.00. For nærmere beskrivelse se kursets Absalonside.
- Studienævn
- Statskundskab studienævn
Udbydende institut
- Institut for Statskundskab
Kursusansvarlige
- Martin Marcussen (mm@ifs.ku.dk)