ASTK12121U Demokrati og klimapolitik - Har demokratiet spillet fallit?

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Democracy and Climate Policy - Has Democracy Failed?

Kursusindhold

Et centralt spørgsmål i den internationale klimadebat er, hvorvidt det er muligt at skabe effektive klimaløsninger med demokratiske midler. Mange forskere og kommentatorer har erklæret demokratiet for utilstrækkeligt og kortsigtet i klimapolitik. Andre kritikere har hævdet, at demokratiet har spillet fallit. Argumentet er, at på grund af demokratiske regeringers korte levetid samt deres fokus på kortsigtet vælgermaksimering, egner demokratiet sig ikke til langsigtede globale beslutninger. Historien viser et mere nuanceret billede. Mange demokratiske lande og stater har vedtaget beslutninger, som angår bæredygtighed, sikkerhed og ansvar på langt sigt. Men siden COP15-mødet i København, hvor det ikke lykkedes verdens ledere at blive enige om en global klimaaftale, har der bredt sig en skepsis over for demokratiets mangler. Denne skepsis vil vi se nærmere på i dette kursus.

Imidlertid findes der andre forklaringer, der kan kaste lys på den manglende globale klimaaftale. Ifølge en række politiske teoretikere kalder klimaudfordringerne ikke på mindre demokrati men mere demokrati. Problemet med den manglende vilje er, at regeringerne ikke har været gode nok til at søge opbakning og kommunikere klimaproblemernes opfang og alvorlighed i befolkningerne. Andre undersøgelser viser, at et overvejende flertal af de europæiske og amerikanske befolkninger bekymrer sig om klimaforandringer og gerne ser en mere progressiv klimapolitik.

I dette kursus skal vi læse og diskutere en række tekster der kaster nyt lys på, hvorvidt det demokratiske samfund er i stand til at løse langsigtede klimaforandringer. Særligt vil vi se nærmere på demokratiske politikeres incitamenter og politikker. Er det politikerne eller befolkningerne, der har kortsigtede interesser? Hvem er de progressive grupper? Hvilke institutionelle og samfundsmæssige initiativer kan fremme en demokratisk robust klimapolitik?

Udbuddet består af følgende tre blokke:

  1. Tilgange til demokratisk klimapolitik og globale politikker
  2. Tilgange til institutionelle designs af klimapolitik
  3. Konkrete cases
Målbeskrivelser
Udbuddets målsætning er at sætte den studerende i stand til efter endt undervisning at kunne:
 
  • Beskrive abstrakte og konkrete udfordringer forbundet med klimaforandringer og politiske systemers institutionelle kapacitet til at løse disse udfordringer
     
  • Præsentere centrale teoretiske retninger indenfor demokrati- og institutionel teori
     
  • Anvende teorierne på konkrete cases
     
  • Sammenligne og analysere teoretiske hovedretninger vedrørende globale udfordringer, demokratisk repræsentation og territorialitet
     
  • Kombinere og syntetisere bidrag til den akademiske debat om forholdet mellem klimaforandringer og klimapolitik
     
  • Vurdere gyldigheden af de forskellige teoretikeres argumenter
 
Kompentencebeskrivelse
Alle, der ønsker i fremtiden at beskæftige sig med globale udfordringer og politikker enten i den offentlige forvaltning eller privat konsulenthuse, vil have glæde af at diskutere politiske og sociale betingelser for global klimapolitik.
Undervisningsmateriale

Foreløbig litteratur

Baber, W. F., & Barlett, R. V. 2005. Deliberative Environmental Politics. Democracy and Ecological Rationality (Cambridge: MIT Press).

Broome, J. 2012. Climate Matters – ethics in a warming world (New York: W. W. Norton & Company).

Dryzek, J. S., & Stevenson, H. 2011. ”Global democracy and earth system governance”. Ecological Economics, Vol. 70, pp. 1865–1874.

Ostrom, E. 2005.  Understanding institutional divsersity (Princeton University Press).

Rayner, S. & Prins G. 2007. “The Wrong Trousers: Radically Rethinking Climate Policy” (James Martin Institute for Science and Civilization, University of Oxford).

Rawls, J. 2010. “Retfærdighed som fairness”, i Søren Flinch Midtgaard, Statskundskabens klassikere, John Rawls (København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag).

Ryberg, J. 2011. ”Klimaforandringer og det politiske systems duelighed”, i Søbirk Petersen, T. & Ryberg, J. (red.) 2011. Klima og etik (Roskilde: Roskilde Universitets Forlag).

Stehr, N. ”An Inconvenient Democracy: Knowledge and Climate Change”, Society, 2013, Vol.50 (1), pp.55-60.

 

Der vil til undervisningsstart foreligge et egentligt pensum.

De indholdsmæssige forudsætninger er PTI på BA-uddannelsen samt interesse for klimapolitik, institutionalisme, globalisering og demokrati-teori.
Udbuddet vil være en kombination af forelæsninger, skriftlige og mundtlige studenteroplæg og diskussion samt eventuelt inddragelse af gæsteforelæsere.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 79
  • Forberedelse
  • 168
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Synopsiseksamen
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet
     
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet
     
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/eller uselvstændigt er i stand til indfri målbeskrivelsen for udbuddet