ASOK05332U VIDENSKAB OG OFFENTLIGHED – Borgerinddragelse, forskningsformidling og ”science events”

Dette temakursus beskæftiger sig med relationer mellem videnskab og offentlighed (eksperter og borgere/lægfolk) med fokus på at introducere deltagerne til centrale diskussioner indenfor det forskningsfelt, der kaldes for 'public understanding of Science’ eller i dag stadig oftere for 'public engagement with science'.

Herunder: Hvad er det for grundlæggende forestillinger om "offentligheder", der kommer til udtryk i forskellige modeller af videnskabsformidling og interaktioner mellem lægfolk og eksperter? Hvilke værdier bygger disse modeller på, og hvilke mål har styret dem? Skal viden fx udbredes og uddanne befolkningen, eller skal læg-erfaringer inddrages i forskningen og styrke denne? Og hvad "ved vi" om hvordan "ikke-eksperter" modtager og engagerer med teknovidenskabelige budskaber, og hvordan kan dette undersøges og diskuteres? Kan man forstå fænomener som tillid, engagement og attituder til videnskab og teknologi (fx skepsis eller accept) uden også at undersøge hvordan de fx formes indenfor bestemte historiske, institutionelle og kulturelle rammer, uden at forstå at disse måder at tænke og handle på opstår fra forskellige situerede placeringer, erfaringer og "concerns" i vores tekno-videnskabelige kulturer (og dermed heller ikke er ens og statiske?)

Kurset vil falde i tre dele: En første del vil tegne et overblik over forskningsfeltets fremvækst, samt introducere centrale begreber, diskussioner og indsigter. Her vil forskellige konstruktioner af hvad der menes med "offentligheder" være centrale, og vi vil diskutere forskelle på begreber om public perception of science, public understanding of science og public engagement with science (fx Bruce Lewenstein (1992): The meaning of `public understanding of science' in the United States after World War II; Steven Yearley (2005): Making sense of Science; Bauer et. Al 2006; Horst & Michael; Ulrike Felt (2001); Gibbons & Nowotny (2001) m.fl.

Efter at have etableret dette afsæt går vi i dybden med to temaer: Borgerinddragelse og beslutningsprocesser (kursets 2. del) og forskningsformidling og science events (kursets 3. del). I disse temadele vil vi blandt andet arbejde med tekster af Bryan Wynne, Alan Irwin, Anders Blok, Louise Phillips, Margareta Bertilsson og Noortje Marres, Sheila Jasanoff, Maja Horst og Michel Callon.

Kurset ser ikke kun på teorier om Public Understanding of Science og Public Engagement with Science, men vil også se på nogle af de måder, hvorpå disse ideer bliver ført ud i praksis (forskningsformidling, konsensuskonferencer, teknologiråd og andre måder at inddrage lægsynspunkter og erfaringer i beslutningsprocesser; herunder hvordan borgere/individer aktivt engagerer sig med videnskab udenfor sådanne institutionelle arrangementer).

Derudover vil kurset i sin 3. del have særlig fokus på forskellige modeller for videnskabsformidling (science communication) og science events. For at omsætte kursets teoretiske indsigter vil tre undervisningsgange være dedikerede til at planlægge og deltage i forskningens døgn (maj 2014) med et oplæg. Vi vil også benytte os af at København i juni 2014 er værtsby for Euroscience Open Forum 2014 til at trække aktuelle eksempler ind i undervisningen.