ASOK05317U Forbrugerkultur

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Consumption Culture

Uddannelse
KA Temafag
Kursusindhold

Den sociologiske interesse for forbrug er forholdsvis ny og er i løbet at få årtier gået fra kritik af forbrugersamfundet over en fokusering på forbrug som identitetsskabelse til en mangfoldighed af studier af alle mulige forbrugsfænomener - også de meget lidt iøjnefaldende som fx forbrug af vand. Forbrugerkultur handler således om såvel samfundets karakter af forbrugerkultur, om mangfoldigheden af forbrugerkulturelle fænomener, som om hvordan den enkelte forbrugers ageren kan forstås.

Kurset vil give et overblik over de teoretiske perspektiver på forbrug og vi vil studere de vigtigste teorier nærmere. Kurset lægger historiske, politiske og markedsmæssige vinkler på forbrug som en nødvendig baggrundsviden for studier af forbrugerkulturelle fænomener. Vi ville se nærmere på forskellige områder af forbrug - som mode, mad, kultur osv. - fordi det er ret forskellige socio-kulturelle logikker der gør sig gældende på de forskellige områder

  Foreløbig plan:
1. Hvad er forbrugerkultur?
2. Forbrugersamfundets historie
3. Forbrug og produktion
4. For¬brug som distinktion
5. Forbrug som kulturel bias
6. Forbrug i praksis
7. At læse markedsundersøgelser
8. Forbrugerpolitik
9. Emner til opgave/synopsis
10. Mode som forbrug
11. Kulturforbrug
12. Mad-forbrug
13. Forbrugssteder
14. opsamling

Målbeskrivelser
Målet er for det første at give de studerende en forståelse af hvad det betyder, at vi lever i en forbrugerkultur og hvilken betydning det har for mange sociale fænomener. For det andet at give de studerende teorier og viden som de kan bruge til lave sociologiske undersøgelser af forbrugskulturelle fænomener - herunder at give dem inspiration til sådanne undersøgelse ved at studere eksemplariske cases.
_______________________________________________________________________

Formålet med undervisningen er mere generelt, at den studerende opøver mere dybtgående færdigheder i at anlægge sociologiske perspektiver på samfundsmæssige fænomener.

Sociologiske Temafag omfatter således en præsentation af, hvorledes samfundsmæssige institutioner, sektorer og problemområder fremstår i et sociologisk perspektiv. Dette gælder eksempelvis organisationer, familie, uddannelse, arbejdsliv, medier og sociale problemer. Der lægges her specielt vægt på, hvad det sociologiske perspektiv tilbyder frem for andre perspektiver såsom det politologiske, retslige eller økonomiske.

Nærmere bestemt skal den studerende kunne:

· formulere en afgrænset og præcis problemstilling med udgangspunkt i det udbudte fags genstandsfelt/​problematik

· strukturere og argumentere overbevisende i behandlingen af den præciserede problemstilling

· inddrage relevant litteratur vedrørende teori, begreber og analyser af det pågældende genstandsfelt/​problematik

· gøre den behandlede litteratur til genstand for selvstændig bearbejdning og kritisk stillingtagen

· udfolde teoretiske betragtninger stillet over for det pågældende genstandsfelt/​problematik

Undervisningsmateriale

Roberta Sassatelli (2007) Consumer Culture: History, Theory and Politics benyttes som oversigtsbog.

Pensum består i et udvalg af artikler og kapitler - såvel teori som empiriske studier - herunder tekster af: Zygmunt Bauman,  Pierre Bourdieu, Mary Douglas, Claude Fischler, Bente Halkier, Daniel Miller, Elisabeth Shove, Alan Warde m.fl.

Nogle tekster vil blive trykt i et kompendium, mens der vil være adgang til andre via Absalon.

Holdundervisning, hvor underviseren giver en præsentation hver gang. De studerende forventes at bidrage aktivt til konversation om dagens tema, herunder være med til at forberede konversationen en gang i forløbet. Studerende har endvidere at mulighed for at bidrage med et oplæg i anden halvdel af forløbet.
Kurset fungerer også som liniefag for specialiseringsretningen: Kultursociologi
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 123,5
  • Forberedelse
  • 123,5
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 275,0
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Afløsningsopgaven kan udarbejdes individuelt eller i grupper (max. 4 studerende pr. gruppe). Ved gruppebesvarelser skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres. Afløsningsopgaven må i forbindelse med fag tillagt 10 ECTS maximalt fylde 15 sider á 2400 tegn. Ved gruppebesvarelser tillægges 7½ sider á 2400 tegn pr. ekstra studerende.
Det maksimale omfang for afløsningsopgaver i forbindelse med fag tillagt et andet antal ECTS end 10 ECTS reguleres proportionalt hermed. Petitum for afløsningsopgaven sammensættes frit af den studerende
inden for kursusbeskrivelsens rammer.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere
Reeksamen
Aflevering af eksamensopgaver:
Kl. 12.00 i sekretariatet (16.1.26)
Datoer er ikke fastlagt endnu (er klar i løbet af september måned)
Kriterier for bedømmelse
Se målbeskrivelsen
Point
10 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Gruppe/individuel: Individuel opgave, kan afleveres i gruppe.
Omfang: Synopsen max 3 sider á 2400 tegn.
Synopsen er beregnet som diskussionsgrundlag og indgår ikke i bedømmelsen.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere
Eksamensperiode
Aflevering af eksamensopgaver: Kl. 12.00 i sekretariatet (16.1.26) Datoer er ikke fastlagt endnu (er klar i løbet af september måned)
Kriterier for bedømmelse
Se målbeskrivelsen