ASOK05238U Sociologi og psykoanalyse

Psykoanalysen var en af det 20. århundredes vigtigste filosofiske begivenheder, og væsentlige samfundstænkere har indoptaget psykoanalytiske erkendelser og begreber i sociologisk teori. Psykoanalysen var Sigmund Freuds mangfoldige værk, og hvad det går ud på bliver vi ikke færdige med at undersøge og diskutere. Freud opdagede blandt andet, at det ubevidste ikke er et dunkelt uforståeligt dyb, sådan som romantikkens litteratur og livsfilosofi opfattede det, men at det ubevidste taler meningsfuldt, hvis vi hører efter.
Fra 1930'erne til 70'erne var det især Frankfurterskolen, der gjorde psykoanalysen sociologisk relevant, men i de sidste 30 år har de psykoanalytisk orienterede teoretiske udviklinger hovedsagelig taget afsæt hos Jacques Lacan, den vigtigste psykoanalytiske teoretiker efter Freud.
Freud konstaterede, at der er en afstand mellem virkeligheden og vores forestillinger om den, og Lacan skelnede dernæst mellem det det symbolske (almene sproglige og sociale træk), det imaginære (fantasier og forestillinger der danner en vis sammenhæng for det menneskelige subjekt) og det reelle (det ikke-symbolisérbare ved den psykiske virkelighed), og de tre begreber er centrale for den aktuelle psykoanalytisk orienterede sociologi.
Det skal dreje sig om at kvalificere vores forståelse af det menneskelige vilkår, og vores forståelse af civilisationsprocesser, socialisation, ideologi, massekultur, sociale symptomer og de nye psykiske symptomer, der er blevet almindelige i det senmoderne samfund.