ASOK05238U Sociologi og psykoanalyse

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Sociology and Psychoanalysis

Uddannelse
KA Teorifag
Kursusindhold
Psykoanalysen var en af det 20. århundredes vigtigste filosofiske begivenheder, og væsentlige samfundstænkere har indoptaget psykoanalytiske erkendelser og begreber i sociologisk teori. Psykoanalysen var Sigmund Freuds mangfoldige værk, og hvad det går ud på bliver vi ikke færdige med at undersøge og diskutere. Freud opdagede blandt andet, at det ubevidste ikke er et dunkelt uforståeligt dyb, sådan som romantikkens litteratur og livsfilosofi opfattede det, men at det ubevidste taler meningsfuldt, hvis vi hører efter.
Fra 1930'erne til 70'erne var det især Frankfurterskolen, der gjorde psykoanalysen sociologisk relevant, men i de sidste 30 år har de psykoanalytisk orienterede teoretiske udviklinger hovedsagelig taget afsæt hos Jacques Lacan, den vigtigste psykoanalytiske teoretiker efter Freud.
Freud konstaterede, at der er en afstand mellem virkeligheden og vores forestillinger om den, og Lacan skelnede dernæst mellem det det symbolske (almene sproglige og sociale træk), det imaginære (fantasier og forestillinger der danner en vis sammenhæng for det menneskelige subjekt) og det reelle (det ikke-symbolisérbare ved den psykiske virkelighed), og de tre begreber er centrale for den aktuelle psykoanalytisk orienterede sociologi.
Det skal dreje sig om at kvalificere vores forståelse af det menneskelige vilkår, og vores forståelse af civilisationsprocesser, socialisation, ideologi, massekultur, sociale symptomer og de nye psykiske symptomer, der er blevet almindelige i det senmoderne samfund.
Målbeskrivelser
Målet er at kvalificere den studerendes viden om, og forståelse af, psykoanalysens sociologisk relevans, herunder en forståelse ideologi, massekultur, politik, og de nye psykiske symptomer, der er blevet almindelige i det senmoderne samfund.

Vi vil læse tekster af Sigmund Freud, Theodor W. Adorno, Max Horkheimer, Norbert Elias, Julia Kristeva, Jessica Benjamin, Slavoj Zizek, Kirsten Hyldgaard og Lilian Munk Røsing.

Der bliver ikke udarbejdet et kompendium, men teksterne vil stå på en semesterhylde på biblioteket.
Forelæsninger
Kurset fungerer også som liniefag for specialiseringsretningen: Kultursociologi
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 123,5
  • Forberedelse
  • 123,5
  • Forelæsninger
  • 28
  • I alt
  • 275,0
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Afløsningsopgaven kan udarbejdes individuelt eller i grupper (max. 4 studerende pr. gruppe). Ved gruppebesvarelser skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres. Afløsningsopgaven må i forbindelse med fag tillagt 10 ECTS maximalt fylde 15 sider á 2400 tegn. Ved gruppebesvarelser tillægges 7½ sider á 2400 tegn pr. ekstra studerende.
Det maksimale omfang for afløsningsopgaver i forbindelse med fag tillagt et andet antal ECTS end 10 ECTS reguleres proportionalt hermed. Petitum for afløsningsopgaven sammensættes frit af den studerende
inden for kursusbeskrivelsens rammer.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode
Aflevering af eksamensopgaver: Kl. 12.00 i sekretariatet (16.1.34) Afleveringsdatoer vil være tilgængelige på Absalon.
Kriterier for bedømmelse
Se målbeskrivelse.