ASOK05217U Wittgenstein og sociologien – grundlagsteoretiske problemer i sociologien

Kurset tager afsæt i en skitsering af den sene Wittgenstein, hvis overvejelser om praksis og sprog har haft en omfattende virkningshistorie inden for sociologien. F.eks. inden for etnometodologien (H. Garfinkel, H. Sacks og M. Lynch), diskursteori eller postmodernistisk teori (E. Laclau og C. Mouffe, J.F. Lyotard m.fl.), viden(skabs)sociologi (D. Bloor, M. Lynch), interpretiv-lingvistisk sociologi (P. Winch), men også enkeltteoretikere såsom A. Giddens, J. Habermas og andre er inspireret af Wittgenstein. Der ses også klar inspiration og paralleller til moderne konstruktivistisk sociologi såsom N. Luhmann og M. Foucault eller til P. Bourdieu's praksisteoretiske overvejelser. Wittgenstein er i den sociologiske litteratur blevet mødt af alt fra faglige bifald og anerkendelse (P. Winch, D. Bloor m.fl.) til direkte fjendtlighed, mest udpræget hos E. Gellner, men også A. MacIntyre og R. Bhaskar. Argumentet er, at Wittgenstein og post-wittgensteiniansk sociologi er kulturrelativistisk, filosofisk konservativt, ikke formår at tematisere magt og social dominans, efterlader sociologien som flad eller beskrivende common sense sociologi. Vi skal i kurset se på rimeligheden af disse kritikker, idet der vil blive inddraget nyere post-wittgensteiniansk filosofi (J. McDowell, R. Brandom m.fl.) og sociologi (N. Pleasant, T.R. Schatzky) til at belyse og problematisere brug og kritik af Wittgenstein inden for sociologi. Omdrejningspunkt er især P. Winch's The Idea of a Social Science.

Wittgenstein er frontfigur bag den omfattende vending mod sproget − the linguistic turn − der har opnået noget nær paradigmatisk status i social teori i dag, f.eks. i form af J. Habermas, N. Luhmann og M. Foucault. Der vil blive lagt op til at diskutere, hvad der nærmere ligger heri af indsigter, muligheder og begrænsninger. Wittgenstein er imidlertid også central skikkelse bag den vending mod praksis − the practical turn − der præger meget nutidig sociologi, f.eks. A. Giddens, P. Bourdieu og B. Latour. Vi vil se på, hvad der nærmere ligger i en praksisteoretisk forståelse af det sociale, herunder begreber såsom know-how, praktisk dømmekraft og sensibilitet til forskel fra mere teoretiske eller intellektualistiske teorier om det sociale. Kursets fikspunkt er de mere principielle antagelser og uenigheder, der knytter sig til nævnte to vendinger. Social-ontologiske tematikker vil stå centralt, f.eks. forholdet mellem sprog og samfund, kultur og natur, realisme og konstruktivisme. Det samme vil metodologiske spørgsmål, f.eks. forholdet mellem subjektivistisk og objektivistisk metodologi samt sociologi og forklaring.