ASOK05026U Kommunikative rum
Communicative spaces
Kurset skal fremhæve og klargøre de distinktive kvaliteter ved et kommunikativt rum som konstrueres på sociologiske præmisser. Et kommunikativt rum er nemlig en bestemt type af et kommunikationsrum og adskiller sig fra alle andre kommunikationsrum på nogle få men væsentlige punkter. Ethvert kommunikationsrum handler om et møde mellem aktører, der repræsenterer forskellige praksiser. Trods deres forskellighed har disse praksiser det tilfælles, at de udgør en del af det problemfelt som mødet handler om. Ethvert kommunikationsrum har afgrænsede rammer for aktørers fri tale. Arrangement og herunder indholdsredigering og forløbsstyring af et kommunikationsrum kræver f.eks. en journalists, en pædagogs, en skuespillers, en coachs, en kommunikationsmedarbejders eller andre faggruppers kvalifikationer.
At konstruere et kommunikativt rum, DSV, kræver en bestemt sociologisk baggrund. Formålet med det kommunikative rum er nemlig at konstruere en virkelighed, der i tid, rum og mhp. repræsentation af de relevante praksiser har en afgræsning, som bestemmes af sociologens forudsætninger og forarbejde. Helt i modsætning til fokusgruppen, som ud fra et etnometodologisk perspektiv også anvendes sociologisk, har konstruktøren af et kommunikativt rum en teoretisk og empirisk forudviden om det problemfelt, som er det kommunikative rums emne. I modsætning til fremtidsværksteder koncentrerer DSV sig om konkrete her og nu praksiser. I modsætning til alle andre forskellige former for kommunikationsrum har DSV, ligesom når det gælder teater, et mere eller mindre fast manuskript med rollefordeling og anvendelse af andre audiovisuelle dokumentariske og fiktive elementer som en forudsætning for at konstruere den kortvarige virkelighed som DSV udgør. I modsætning til alle andre kommunikationsrum er fri tale en faktor, der er med til at bestemme tid og forløb for det kommunikative rum, og samtidig er det endda formålstjenligt, at aktører i DSV anvender det sprog som bærer præg af den praksis og den diskurs som hun/han repræsenterer.
Kurset skal gøre den sociologistuderende i stand til at
konstruere kommunikative rum på sociologiske præmisser. Et
kommunikativt rum er en proces bestående af forberedelses-, selve
forløbs- og en bearbejdelsesfase. Kurset skal beskrive, forklare og
være rammen for bestemte øvelser mhp. sociologens håndtering af
denne proces. Konstruktionen af et kommunikativt rum på
sociologiske præmisser handler om at anvende bestemte teoretiske
elementer i såvel forberedelsesfasen som under selve forløbet af et
kommunikativt rum. De bestemte teoretiske elementer bringes i en
sammenhængende ramme, der konciperes som Det Sociologiske Værksted
(DSV). Forståelsen af DSVs væsen og beskrivelsen af DSVs
funktionsmåde udgør en metodemæssig basis for konstruktionen af et
sociologisk kommunikativt rum. En del af den teoretiske bagage, som
den sociologistuderende i forvejen har, omsættes til et praktisk
aktiv og en handleform; i den ganske afgrænsede virkelighed, man
lærer at konstruere, skal bestemte teoretiske satser udfolde sig
konkret. Det ene af kursets formål er således at øve den
sociologistuderende i at relatere teori til en praktisk kontekst.
Det andet er at tilvejebringe den studerende en kompetence i at
konstruere kommunikative rum.
Ligesom det gælder andre kommunikationsrum er et kommunikativt rums
opgave at bidrage med informationer, erfaringer, viden om og en
oplevelse af et problemfelt. Antagelsen er dog, at et kommunikativt
rum på sociologiske præmisser har særegne kvaliteter, som gør det
bedre egnet til bestemte kommunikationsmæssige opgaver. I denne
forbindelse kommer det tredje, nok det vigtigste formål på tale;
det er først og fremmest for sociologen selv, at et kommunikativt
rum er interessant; i og med at det kommunikative rum, ideelt set,
kan skabe de optimale betingelser for fri tale, er det et spørgsmål
om at lære en metode, som udgør et supplement til de andre
kvalitative metoder man anvender i sit studium/sin forskning af et
problemfelt.
På sociologiske præmisser – lidt om pensum: de sociologiske
præmisser som metoden det sociologiske værksted består i, udgøres
af de teoretiske satser som bragt i en sammenhængende ramme
er metodens grundlag. Mhp. forståelsen af det kommunikative rums
væsen introduceres kursusdeltagere til at læse eller genlæse
tekster af J. Habermas om kommunikativ handlen, A. Schutz om den
sociale verdens fænomenologi, E. Goffman om dramaturgisk sociologi
og Laclau og Mouffe om diskursteorien. Relevansen af det møde
mellem praksiser og diskurser, som DSV udgør, belyses ud fra
tekster af A.Giddens om strukturationsteori, med vægt på abstrakte
systemer, T. Broch om struktur som kommunikation, Z. Bauman om
moralsociologi, N. Mortensen om det paradoksale samfund og R.
Florida om den kreative klasse. På baggrund af Brochs tekst om den
konstruktive teoretiske pluralisme reflekteres der metateoretisk
over anvendelsen af de forskelligartede teoretiske tilgange.
For at kunne opnå et positivt udslag af et forsøg på at nærme sig
optimale betingelser for en fri-tale-situation i DSVs regi, er det
afgørende, at man relaterer de konventionelle etiske regler i
samfundsforskningen til de specifikke rammer og formål som DSV står
for. Erfaringerne med en ikke metodemæssigt overvejet konstruktion
af DSV, nemlig det nørrebroske rum, 1999, og en metodemæssigt
manifest konstruktion af DVS, Karensminde kulturhus i Kgs. Enghave,
2000, samt en beskrivelse af DSVs væsen og funktion, udgør
baggrunden for to artikler indeholdt i kursets
pensum.
Kompendium ”Kommunikative Rum”. Audiovisuelt materiale, i betydeligt omfang.
- Kategori
- Timer
- Eksamen
- 61,75
- Forberedelse
- 61,75
- Holdundervisning
- 14
- I alt
- 137,50
Ansøgningsperioden for forårskurserne er 15. november 2013 - 1.
december 2013.
Tilmelding som meritstuderende; læs mere
her
- Point
- 5 ECTS
- Prøveform
- Løbende bedømmelseUd over den skriftlige opgave skal kursusdeltageren også lave en mundtlig præsentation af et emne som er relevant teoretisk og/eller empirisk er relevant for Kommunikative Rum. Emnet for den mundtlige præsentation kan være det samme som opgavens.
Individuel eller gruppe - Bedømmelsesform
- bestået/ikke bestået
- Censurform
- Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere
- Eksamensperiode
- Aflevering af eksamensopgaver: Kl. 12.00 i sekretariatet (16.1.34) Afleveringsdatoer vil være tilgængelige på Absalon.
Kriterier for bedømmelse
- Point
- 5 ECTS
- Prøveform
- Skriftlig afleveringBedømmelse: 7-trins-skala
Individuel eller gruppe
Omfang: Max 7½ side á 2400 tegn (inkl. mellemrum). Ved gruppebesvarelser tillægges 50 % á 2400 tegn pr. ekstra studerende.
Bemærk: Ved gruppebesvarelser skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres. - Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere
- Eksamensperiode
- Aflevering af eksamensopgaver: Kl. 12.00 i sekretariatet (16.1.34) Afleveringsdatoer vil være tilgængelige på Absalon.
Kriterier for bedømmelse
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- ASOK05026U
- Point
- 5 ECTS
- Niveau
- BachelorKandidat
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Efterår og Forår
- Skemagruppe
- Se skema
- Efter- og videreuddannelse
- Pris
- Studienævn
- Sociologisk studienævn
Udbydende institut
- Sociologisk Institut
Kursusansvarlige
- Signe Pedersen (sand@samf.ku.dk)
Undervisere
Leopold Galicki; E-mail: leopoldgalicki@gmail.com, Tlf.: 26217106