ASOA05047U Logik og samfund - Bemærk: kurset er aflyst

Sociologien synes i disse år fanget mellem en relativerende konstruktivisme og en metodisk og praktisk realisme, der med Adornos ord blot ”fordobler” tingenes tilstand. Herved risikerer sociologien at bidrage til en udvanding af den offentlige debat, hvor udvekslingen af argumenter erstattes af retorisk-diskursive indramninger af problematikker på den ene side, og teknokratiske løsninger på politiske problemer på den anden.

Med udgangspunkt i denne betænkelighed er kursets formål at genoverveje sociologiens grundlagsproblematikker og sammenhængen med sociologiens stilling i samfundet.

Der vil gennem kurset blive lagt vægt på at kontekstualisere de behandlede emner for således at fremhæve de prekære samfundsmæssige forhold, der igennem tiden har motiveret sociologer, samfundsforskere og filosoffer, og dermed drage paralleller til nutidens sociologiske udfordringer. Der vil være særligt fokus på den tyske sociologiske tradition.

Kurset falder i tre moduler: 1) Logik, 2) Metodestridigheder, 3) Demokrati og offentlighed

Logik

Logikmodulet tager bl.a. afsæt i den ”Lehrstuhlstreit”, der i 1913 udkæmpedes på tyske universiteter, hvor en omsiggribende ”psykologisme” truede med at udmanøvrere filosofiske undervisningsstillinger, og stiller spørgsmålet: Er vi i dag vidne til en tilsvarende ”sociologisme”?

Den moderne logik, bl.a. G. Freges genese-gyldighedsdistinktion og enkelte grundlæggende regler for gyldige slutninger i udsagns- og prædikatlogikken, undersøges og diskuteres. De for sociologien vigtigste udfordringer til den empiriske videnskab og moderne logik, bl.a. D. Humes kritik af induktive slutninger og ’Russells paradoks’, introduceres og diskuteres. Ligeledes præsenteres alternativer til den moderne logik, særligt George Spencer-Browns operationelle logik.

Metodestridigheder

I denne del af kurset sættes der fokus på nogle af de centrale stridigheder, der har præget sociologien. De såkaldte ”Science wars”, hvori fysikeren Alan Sokal udgav en vrøvletekst, der imiterede poststrukturalistisk sprogbrug, understreger, hvordan sociologien til stadighed vil være præget af uenighed om de grundlæggende metodiske og teoretiske problemer. I stedet for at lukke ned for stridighederne, vil sociologiens ’sorte bokse’ åbnes (jf. B. Latour) i en undersøgelse af, hvad der egentlig var på spil hos de metodiske stridshaner, og hvordan dette fortsat kan informere og udvikle sociologien.

Ud fra hhv. M. Webers ”Werturteilsstreit” (værdidomsstrid) med de såkaldte ’katedersocialister’, ”positivismestriden”, som Th. W. Adorno og K. Popper var centrale aktører i, og N. Luhmann og J. Habermas’ systemteoristrid, tages tråden op fra første modul ift. erkendelsesteoretiske og metodiske positioner i sociologien. Begreber som værdifrihed, positivisme, den hypotetisk-deduktive metode, erkendelsesinteresser mv. vil blive genaktualiseret gennem en kritisk læsning af de oprindelige indlæg i debatterne.

Demokrati og offentlighed

I det tredje modul lægges vægten på forholdet mellem sociologiske grundproblemer og det samfund, sociologien både iagttager og er en del af. Med udgangspunkt i dette paradoksale forhold introduceres og diskuteres tværteoretiske begreber som styring, performativitet, 2. ordens-iagttagelse, emancipation, myndighed, demokrati, retorik og offentlighed.

Der vil blive lagt vægt på at inddrage aktuelle eksempler i undervisningen, ligesom studenteroplæg vil være en mulighed.