ASOA05045U Kill your darlings: Et kritisk (gen)blik på sociologiske klassikere

Sociologien elsker sine klassikere! Marx, Weber og Durkheim formulerede teorier om kapitalismens fremkomst, bevæggrunde for selvmord og sociale klassers beskaffenhed, som selv i dag tillægges høj sandhedsværdi. Nyere teorier, som fx Bourdieus teori om kulturel reproduktion og begreber som social kapital og globalisering, er også blevet en naturlig del af sociologers begrebsmæssige vokabularium og omverdensforståelse.

Men holder alle disse teorier egentlig vand, når vi går dem efter i sømmene? Var det virkelig den protestantiske etik, som drev kapitalismens fremkomst? Findes sociale klasser derude? Og hvis ikke, hvorfor bliver vi så ved med at elske vores klassikere?

Formålet med kurset er at diskutere den empiriske gyldighed af en række klassiske og nyere sociologiske teorier. Grundlaget er empirisk forskning, som med nyere og bedre data, metoder og designs har forsøgt at teste forskellige sociologiske teorier. Formålet med kurset er ikke at slå klassikerne ihjel, men snarere at stimulere et kritisk og konstruktivt blik på sociologiens idemæssige ophav.

Undervisningsteamet består af en række eksperter inden for forskellige områder. Kurset dækker følgende teorier og begreber:

1. Weber #1: Den Protestantiske etik og kapitalismens ånd (Mads M. Jæger)
2. Durkheim: Selvmordet (Mads M. Jæger)
3. Findes sociale klasser (Stefan B. Andrade)
4. Bourdieu #1: Distinktionen, livsstil og kulturforbrug (Martin D. Munk, AAU)
5. Bourdieu #2: Teorien om kulturel reproduktion (Mads M. Jæger)
6. Social kapital (Peter Gundelach)
7. Peer effects: Er vi påvirket af vores omgivelser? (Anders Holm)
8. Værdiforandringer over tid: Er vi blevet aftraditionaliserede postmaterialister? (Peter Gundelach)
9. Findes eliten (og gør den nogen forskel)? (Christoph H. Ellersgaard og Anton Larsen)
10. Findes globaliseringen? (Lars Bo Kaspersen)
11. Lever vi i senmoderniteten? (Jens-Peter Thomsen)
12. Weber #2: Er samfundet blevet sekulariseret? (Peter Lüchau, SDU)

Kurset er opbygget som en kombination af forelæsninger og diskussion i grupper eller plenum. I hver undervisningsgang præsenterer en underviser en sociologisk teori/ide og kommer med et bud på teoriens empiriske gyldighed (1. time). Herefter diskuteres – enten i grupper eller i plenum – argumenter for og imod teorien (2. time).