APSK05020U Social udviklings- og integrationspsykologi - Seminarhold incl. forelæsningsrække

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Community Psychology - Seminar class including lecture series

Uddannelse
Kandidatuddannelsen i Psykologi 2010 – studieordningen
Kursusindhold

Fagområdet social udvikling og integrationspsykologi beskæftiger sig overordnet med psykologisk intervention i sociale og kulturelle relationer.

Fagelementernes centrale emner:

  • Forholdet mellem den enkeltes udvikling af personlighed og sociale og kulturelle forhold.
  • Klassifikations- og dokumentationssystemer, deres fremstilling, håndtering og betydning for udredning og intervention som de fremtræder i psykosociale og pædagogiske interventioner.
  • Evalueringer af kvalitetsudvikling af sociale, kulturelle og personlige processer, metoder og procedurer.
  • Psykologens funktion i institutionelle, sociale og kulturelle processer her under etiske forholdemåder som forskellige forståelses og interventionsformer fordrer i den konkrete praksis.
  • Juridiske forhold vedrørende arbejde med klienter/brugere.

Social udviklings- og integrationspsykologi omfatter følgende fagelementer:
Seminarhold (incl. forelæsningsrække) (fagelement 342) og praksishold (fagelement 343).


Under ovenstående ramme udbydes følgende seminarhold i efteråret 2013:

Seminarhold 1 v/Mariane Hedegaard - Children and youth at the edge of society 
Course themes will be children and youth’s development in relation to different conditions that children and youth meet in home, school and other societal institutions or meet in general in society. Children’s development are created through their participation in societal practice and through the discourse that are in these activities. But children and youth also contribute to the creation of their own life conditions and create opposition in relation to societal traditions. The course will focus on how difficult conditions and problems will influence children’s learning and identity formation and create oppositions and problems. The course will be oriented both towards the caregivers and the child’s perspective. The focus on  the caregivers problems such as problems in families, where parents do not know how to tackle problems, or in school where teachers have problems with children that they attribute as having behavioural and learning problems; have to include the children’s perspective. Children’s problem such as living permanent in an institutions with changing caregivers, or coming from an immigrant family where the values between family and school are different, or being refugee children that have difficulties viewing a future in the exile country also have to be seen in relation to the institutional practice traditions and the societal conditions for this practice.

At each teaching session the students will take turns as a couple to prepare questions for the texts. I will also bring tasks to the related to specific thematic e areas for each session. This means that the participants in the course have to prepare to each session reading the relevant advised literature.

Seminarhold 2 v/Morten Nissen: Afhængighed, subjekt og standard
Holdet arbejder med refleksive, praksis-epistemologiske, kulturhistoriske og poststrukturalistiske tilgange og interventionsformer i psykosocialt arbejde med afhængighed. En rød tråd er forbindelsen til vores igangværende forskningsprojekt ”Brugerdrevne standarder i socialt arbejde” (se http://substance.ku.dk), og dermed spændingsfeltet mellem subjekt og standard. Der arbejdes i høj grad med andre kollektiviteter og vidensformer end de professionelle og psykologiske.
Datoer for undervisning: Mandag den 2., 9., 16., 23. og 30. september, og derefter den 28. oktober og den 4., 11. og 25. november samt 2. december.
Vi arbejder med såvel klassiske som aktuelle tekster i rusmiddelfeltet. En del af dem er knudrede, ’vilde’ eller m.a.o. arbejdskrævende.



Under ovenstående ramme udbydes følgende seminarhold i foråret 2014:

Seminarhold 1 v/ Lasse Meinert - Individual lives in social worlds – Analyzing persons in social contexts
Analyzing persons in the context of the communities and social structures in which they live their lives is a central psychological competence in and across disciplines and theoretical perspectives.
Over the course of the seminar we will train ourselves in analyzing, assessing, and intervening in relation to the factors that influence persons in their specific socio-cultural contexts. Through case material we will discuss themes such as treatment and classification systems, identity and life course development, governmentality and self-technologies, and personality and individual differences.
My theoretical outset for this course will be personality psychology and German-Scandinavian Critical Psychology, especially the concept of “conduct of everyday life”, as well as my on-going research project on so-called “self-tracking” practices, self-monitoring technologies aimed at personal change. Other perspectives will be introduced during the seminar, either by me, by guest teachers, or by the participants in the seminar, since students will be encouraged to bring up themes and problematics, as well as theoretical viewpoints from other parts of psychology.
The seminar will require active participation from participants (text questions for each seminar class, small assignments, and group work in class), but will also try to facilitate and help students in choosing problem areas for the synopsis.

Seminarhold 2 v/ Sabina Pultz - Socialpsykologiske perspektiver på køn, identitet og ansvar
Seminarholdet baserer sig på et kritisk socialpsykologisk perspektiv på køn, identitet og ansvar. Der er bred enighed om, at senmoderniteten karakteriseres som udpræget individualiseret og dermed selvansvarlig. Individet kan ikke længere læne sig op af institutionelt bestemte forløb, men må i stedet personligt konstruere forløb, og det har selv ansvaret for hvorvidt det lykkes eller forfejles. Seminarholdet fokuserer på, hvordan dette øgede selvansvar forvaltes samt hvilke konsekvenser, der er heraf.  Ved hjælp af centrale tekster og kritiske teorier som social repræsentationsteori, narrativ teori og diskursanalyse diskuteres, hvordan disse diskurser omkring (valg)frihed og selvansvar virker igennem særlige styringsmekanismer, der på én og samme tid producerer identiteter og tilslører strukturelle magtforhold.  Formålet er at give seminarholdsdeltagerne en forståelse af, hvordan det sociale i kraft af kulturelle og ideologiske strukturer spiller sammen med identitetskonstruktion, herunder forståelser af ansvar og køn. Konkret vil faget belyse, hvilken indflydelse køn har på opdragelse, i familieliv, og på arbejdspladsen samt se på aktuelle repræsentationer i medier og kulturliv. Deltagerne inspireres til at diskutere og reflektere over forestillinger om naturlige privilegier og identiteter.

Målbeskrivelser

Den studerende skal ved lynprøven kunne:

  • Redegøre for centrale elementer ved teorier, begreber, empiri og interventionsformer, der er særligt relevante til at belyse et givet emne eller problemstilling.
  • Beskrive ligheder og forskelle mellem de relevante teorier, begreber, empiri og interventionsformer.

Den studerende skal kunne:

  • Afgrænse en social udviklings- og integrationspsykologisk problemstilling på baggrund af kendskab til teorier og empirisk viden indenfor det (SUI)-psykologiske område.
  • Analysere den udvalgte problemstilling ud fra særligt udvalgte teorier og metodiske tilgange samt empirisk viden.
  • Belyse styrker og svagheder ved de valgte tilgange til problemstillingen ved at sammenligne med andre teorier og metodiske tilgange samt empirisk viden.
  • Diskutere den foretagne analyse af problemstillingen ved brug af en sammenhængende faglig argumentationsform.
  • Redegøre for centrale problemstillinger, begreber, teorier og empirisk viden inden for det område, som seminarholdet omfatter.
EFTERÅR 2013
Oversigtsforelæsning: Onsdag 13-15 lokale. v/ Morten Nissen m.fl.
Oversigtsforelæsning 6 uger, med start uge 36

Seminarhold
Hold 1: mandag 15-18, Mariane Hedegaard
Hold 2: Mandag 15-18 , Morten Nissen
Seminarhold 10 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2013.

FORÅR 2014
Oversigtsforelæsning:, Onsdag 15-17 lokale, v/ Torben Bechmann m.fl.
Oversigtsforelæsning 6 uger, med start uge 6

Seminarhold
Hold 1:Torsdag 10-13 Lasse Meinert – Engelsk
Hold 2:Mandag 12-15 Sabina Pultz
Seminarhold 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Seminarhold kan tages som valgfag hvis lynprøven på programmet er bestået.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 12
  • Seminar
  • 30
  • I alt
  • 42
Point
15 ECTS
Prøveform
Andet
PRØVEFORM: Fri mundtlig prøve på baggrund af synopsis.
GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Studerende kan skrive synopsis sammen i grupper dog max 3 personer. Den mundtlige del afvikles individuelt, og der foretages individuel bedømmelse. Den enkelte studerende i gruppen kan ikke overhøre eksamen af en anden studerende i samme gruppe.
OMFANG: Den mundtlige del varer 30 min, inkl. evt. mundtligt oplæg fra eksaminanden. Synopsens omfang er max 6 sider, uanset om det er en individuel synopsis eller en gruppesynopsis. Ved gruppesynopsis skal hver enkelt studerendes bidrag i det skriftlige produkt ikke angives.

SÆRLIGE BESTEMMELSER: Prøven har form som en mundtlig sagsfremstilling af den valgte problemstilling, efterfulgt af en af eksaminator ledet diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor. Vurderingen vægter den skriftlige del med ca. 1/3 og den mundtlige med ca. 2/3.
Krav til indstilling til eksamen
For at kunne gå til synopsiseksamen skal den studerende efter forelæsningsrækkens afslutning bestå en lynprøve.

Lynprøve:
PRØVEFORM: Skriftlig prøve på universitetet.
BEDØMMELSESFORM: Bestået/Ikke bestået.
OMFANG: Den studerende har 3 timer til sin rådighed. Besvarelsen af hvert enkelt spørgsmål må være på ca. ½ side.
HJÆLPEMIDLER: Ved lynprøven kan der ikke medbringes hjælpemidler.
Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt

Til den mundtlige del af synopsisprøven kan eksaminanden medbringe hjælpemidler, såsom overheads, tabeller m.v.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode
December, januar/maj, juni
Reeksamen
Februar/August
Kriterier for bedømmelse