JJUB55082U Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
Constitutional Law and EU-Constitutional Law: Institutions
Formålet med undervisningen i Institutionel forfatningsret og
EU-forfatningsret er at give de studerende viden, færdigheder og
kompetencer, som beskrevet nedenfor, inden for det institutionelle
forfatningsretlige og EU-forfatningsretlige fagområde. Der lægges
vægt på, at de studerende behersker fagets grundlæggende principper
og fagets metoder, at de er i stand til at udføre
forfatningsretlige og EU-forfatningsretlige analyser, og at de kan
forholde sig selvstændigt til fagets emner.
Faget bidrager mere generelt bl.a. til, at de studerendes metodiske
og analytiske evner udvikles, at de trænes i at reflektere kritisk
over fagområdet, at de øger deres forståelse for retssystemets
funktion og opbygning, at de trænes i at læse (videnskabelige)
juridiske tekster på engelsk, og at de trænes i at se retlige
problemstillinger i en politisk, økonomisk og samfundsmæssig
kontekst.
I faget behandles følgende
hovedproblemstillinger:
• Hvordan skal man fordele den øverste magt/kompetence i samfundet
1) mellem borgerne og staten,
2) mellem statsorganerne og 3) mellem Danmark og EU/internationale
organisationer? Og hvilke principper skal ligge til grund for denne
fordeling?
• Hvilke forfatningsretlige grundfigurer og principper finder man i
dansk forfatningsret, EU-forfatningsretten og i mange andre landes
forfatningssystemer (dog undertiden i let forskellige udformninger)
og hvilke hensyn ligger bag disse grundfigurer/principper?
• Hvad er formålet med magtfordeling/”institutional balance”, og
hvordan fungerer dette i forholdet mellem danske statsorganer
indbyrdes, mellem EU’s institutioner indbyrdes og i forholdet
mellem EU’s og nationale (herunder danske) statsorganer?
• Hvordan kommer den demokratiske styreform til udtryk i det danske
forfatningsretlige system og i EU’s forfatningsretlige system?
• Hvilke rammer gælder der for Danmarks indtræden i og deltagelse i
internationale såvel som supranationale organisationer, og hvad er
forholdet mellem dansk ret, international ret og
EU-ret?
Læringsmål – Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
Viden:
- Dybere forståelse af hvilke forfatningsretlige grundfigurer og principper der er grundlæggende i dansk forfatningsret og EU-forfatningsret
- Dybere forståelse af magtfordeling/”institutional balance”
- Dybere forståelse af hvilke retskilder der findes i dansk forfatningsret og i EU-retten, og hvad der karakteriserer dem herunder deres retskildeværdi
- Kendskab til hvordan retskilderne vedtages/opstår
- Indgående kendskab til hvad der kendetegner grundlovsfortolkning og fortolkning af EU-retlige retskilder
- Kendskab til EU-rettens implementering og virkning i dansk ret
- Kendskab til hvordan dansk forfatningsret og EU-retten håndhæves
- Kendskab til hvilken rolle borgerne spiller i forfatningsretten/EU-forfatningsretten
- Kendskab til hvilke institutioner der er en del af det danske forfatningssystem og EU-systemet, hvilke kompetencer de besidder, deres sammensætning og karakteristika
- Indgående kendskab til hvordan det nationale niveau og EU-niveauet spiller sammen, og hvordan kompetence fordeles mellem de to niveauer
- Kendskab til hvordan Danmarks indtræden og deltagelse i internationale og supranationale organisationer er reguleret
- Kendskab til forholdet mellem dansk ret og international ret
Færdigheder:
- Kunne anvende forfatningsrettens/EU-forfatningsrettens grundfigurer og principper i en retlig analyse af et konkret retligt problem
- Kunne anvende magtfordelings-/”institutional balance”-argumenter på nationalt plan, EU-plan og i samspillet mellem det nationale niveau og EU-niveauet i relation til en konkret retlig problemstilling
- Kunne fortolke grundlovsbestemmelser
- Kunne afgøre om der i en konkret situation er opstået en forfatningsretlig sædvane, og hvilket retskildeniveau den befinder sig på
- Kunne gennemføre en diskussion af, om folketingsbeslutninger er retligt bindende
- Kunne anvende og afveje danske forfatningsretlige retskilder (på forskelligt retskildeniveau) i en konkret sammenhæng
- Kunne fortolke EU-retlige retskilder
- Kunne anvende og afveje EU-retlige retskilder (på forskelligt retskildeniveau) i en konkret sammenhæng
- Kunne diskutere og afgøre om et direktiv i en konkret sammenhæng er korrekt implementeret
- Kunne diskutere og afgøre om en stat i en konkret sammenhæng kan pådrage sig erstatningsansvar som følge af manglende iagttagelse af dens forpligtelser i henhold til EU-retten
- Kunne diskutere og afgøre om dansk og EU-retlig lovgivning er vedtaget efter den korrekte procedure
- Kunne løse et retligt problem, som involverer et samspil mellem national ret, EU-ret og international ret
Kompetencer:
- Kunne identificere og selvstændigt analysere institutionelle forfatningsretlige og EU-forfatningsretlige problemstillinger
- Kunne udføre en forfatningsretlig/EU-forfatningsretlig analyse på baggrund af en selvstændig og kritisk behandling og vurdering af forfatningsretlige/EU-forfatningsretlige retskilder
- Kunne analysere en forfatningsretlig/EU-forfatningsretlig problemstilling selvstændigt og kritisk ved hjælp af inddragelse af forfatningsretlige/EU-forfatningsretlige grundfigurer/principper og magtfordelingsmæssige/”institutional balance” overvejelser
- Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til forfatningsretlige/EU-forfatningsretlige grundfigurer og principper i national sammenhæng og EU-sammenhæng
- Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til magtfordelingsteori/”institutional balance”-teori
- Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til samspillet mellem national, international og supranational ret
- Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til demokratiaspekter i det danske folkestyre og EU-samarbejdet
- Kunne læse, forstå og analysere en dom fra EU-domstolen
- Kunne placere en forfatningsretlig/EU-forfatningsretlig problemstilling i en større sammenhæng, hvor politik, økonomi, samfundsmæssige overvejelser og andre retsområder spiller sammen
- Henrik Zahle, Dansk forfatningsret. Studieudgave, 2007
- Henrik Zahle, Dansk forfatningsret, bind 1, 2001, kap. 10.1-2
(7,5 sider) og kap. 19
- Karsten Engsig Sørensen, Poul Runge Nielsen og Jens Hartig
Danielsen, "Uddrag af EU-retten 6. udgave", med
undtagelse af kapitel 2, afsnit 6
- Jean-Paul Jacque, The Principle of Institutional Balance, Common
Market Law Review 41, 2004, s. 383-391
- Paul Craig, Institutions, Power and Institutional Balance, Oxford
University, Legal Research paper series, Paper NO 48/2011
Supplerende litteratur:
Henrik Zahle, Dansk forfatningsret. Studieudgave, kapitel 1 (11
sider), kapitel 39, afsnit 39.3.2, 39.3.3, 39.8-13, 39.15 (10 3/4
sider), kapitel 48, afsnit 48.1-2 (2 1/2 side), kapitel 54, afsnit
2
Karsten Engsig Sørensen, Poul Runge Nielsen og Jens Hartig
Danielsen, "Uddrag af EU-retten 6. udgave", kapitel
1
Paul Craig, Institutions, Power and Institutional Balance, Oxford
University, Legal Research paper series, Paper NO 48/2011, side
43-72.
Domme, lov- og traktat-tekster indgår naturligt i
faget.
- Kategori
- Timer
- Forberedelse
- 219
- Forelæsninger
- 10
- Praktiske øvelser
- 8
- Seminar
- 38
- I alt
- 275
- Point
- 10 ECTS
- Prøveform
- Skriftlig prøve, 4 timer med opsyn.Skriftlig tilsynseksamen, 4 timer
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ingen ekstern censur
- Eksamensperiode
Eksamensdato: 10 januar 2018
- Reeksamen
Eksamensdato: 23 februar 2018
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- JJUB55082U
- Point
- 10 ECTS
- Niveau
- Bachelor
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Efterår
- Skemagruppe
- Se skema for undervisningstider
- Studienævn
- Jura
Udbydende institut
- Det Juridiske Fakultet
Kursusansvarlige
- Helle Krunke (12-4a676e6e67304d7477706d67426c7774306d7730666d)
- Inge Qviste (11-757a73713a7d82757f80714c76817e3a77813a7077)