HHIK05301U HIS/CEMES Kampen om forbrugeren i det moderne samfund: Europa og den vestlige verden

Kampen om forbrugeren i det moderne samfund: Europa og den vestlige verden
Forbrugeren er en allestedsnærværende og omkæmpet figur i det moderne samfund. På den ene side tænker og taler vi om hinanden og om os selv som forbrugere i forhold til alle væsentlige samfundsområder – bl.a.  på markedet, i den offentlige sektor og i kulturlivet. På den anden side hersker der stor uenighed om, hvad der kendetegner forbrugeren. Nogle forbinder forbrugeren med såvel effektivitet, rigdom og entreprenørskab som frihed, demokrati og individualitet – og ønsker på den baggrund at befæste forbrugerens centrale position i det moderne samfund. Andre associerer forbrugeren med hyper-individualisme og social disintegration og argumenterer for, at vores selvopfattelse som forbrugere er ved at undergrave civilsamfundet og de traditionelle borgerdyder. Forbrugeren antager således mange skikkelser og er et omdrejningspunkt i debatterne om, hvordan det moderne samfunds økonomi, politik og sociale institutioner bør indrettes.

I dette kursus skal vi se nærmere på, hvordan forbrugerfiguren er blevet skabt, og hvordan den har udviklet sig til at blive en central og omkæmpet figur i det moderne samfunds ideologiske debatter og politiske praksisser. Formålet med kurset er at give en introduktion til de idéer, strømninger, personer og bevægelser, der på forskellig vis har præget og kæmpet om forbrugerfiguren i Europe og den vestlige verden i de sidste 100 år. Det gælder bl.a. franske sociologer som Pierre Bourdieu og Jean Baudrillard, amerikanske økonomer som Milton Friedman og Gary Becker, tyske filosoffer som Theodor Adorno og Max Horkheimer, britiske kulturkritikere som Stuart Hall og Richard Hoggart og danske politikere som Bertel Haarder og Claus Hjort Frederiksen.

Kurset fokuserer i særdeleshed på, hvordan økonomisk liberale tænkere (bl.a. Ludwig von Mises, Friedrich von Hayek og Milton Friedman) i det 20. århundrede har skabt og udviklet idéen om den såkaldte ‘suveræne forbruger’; dvs. idéen om at alle økonomiske og politiske processer i sidste ende er målrettet forbrugernes præferencer, og at disse forbrugere skal forstås som kritiske og uafhængige agenter, der kræver begrænset statslig regulering af markedet og samfundet.

I tråd med den nyeste internationale forskning vil vi i kurset anskue forbrugeren som et historisk foranderligt begreb og tankemønster, der er blevet udtrykt i skiftende sammenhænge og af skiftende aktører. Kurset vil således give en introduktion til centrale teoretiske og metodiske diskussioner om, hvordan politiske begreber som forbrugeren bliver skabt og brugt, og hvordan de kan studeres.

Der er mulighed for at aflægge såvel skriftlig som mundtlig eksamen. Opgaverne kan undersøge, hvordan forbrugeren er blevet skabt og anvendt til at sætte den videnskabelige/politiske dagsorden (fx af politiske partier, sociale bevægelser, intellektuelle, forskere, interesseorganisationer) fra 1800 til i dag. Kildematerialet kan være fx aviser, partiprogrammer, politiske pamfletter, skrifter fra sociale bevægelser og interesseorganisationer, videnskabelige bøger og tidsskrifter mm.i.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• præsentere forskellige former for forbruger-figurer, og hvordan de er blevet skabt
• redegøre for hvilke roller forbrugerfiguren har spillet i politiske ideologi og praksis, og hvordan de har præget politiske og samfundsmæssige dagsordner i de sidste 100 år
• redegøre for teoretiske og metodiske tilgange til studiet af politiske sprog og begreber
• aflægge skriftlig eller mundtlig eksamen inden for emnet