HHIB07602U HIS 60. Krop, køn, sundhed og sygdom i Danmarks historie 1800-1940

HIS 60. Krop, køn, sundhed og sygdom i Danmarks historie 1800-1940
1800-tallets Danmark var kendetegnet ved en lang række moderne gennembrud. I det unge demokrati fik de dannede mænd mod- og medspil fra andre sider: Højskolebevægelse, husmandsbevægelse, arbejderbevægelse og kvindebevægelse samlede stadig større dele af befolkningen om at deltage i omskabelser af livsbetingelserne for de mange. Økonomien var i vækst, videnskaberne udviklede hastigt, og stort set alt var til debat. Alt dette medvirkede til, at betingelserne for det mest basale menneskelige ændrede sig med usædvanlig høj hastighed. Det er derfor meget synligt i denne periode, at hele feltet omkring menneskekroppen har en historie: barndommen, kønslivet, familien, sundheden, sygdommene, fødslerne, døden, maskuliniteten, femininiteten, maden, tryghedsorganiseringerne, risikoprofilerne etc. Dette BA-hold arbejder med at skrive historie om dette tilsyneladende evigt menneskelige. Der findes et rigt og nemt tilgængeligt kildemateriale - i arkiverne såvel som i datidens bøger, tidsskrifter og andre tryksager. Jeg har aftaler med arkivarer ved forskellige arkiver, som vil hjælpe med at finde gode emner, hvis I vælger et arkivbaseret projekt.

Der kan både skrives mikrohistoriske projekter og projekter med en mere generaliserende syns­vinkel. Forløbet er lagt tilrette, så der er undervisning to gange om ugen i september. Her foregår den generelle undervisning med vægt på periodens social- og kulturhistorie, kroppens historie, arkivbrug, anvendelse af databaser og introduktion til teorier om det moderne (Elias, Giddens), og teorier om magt, viden, disciplin, krop og køn (Weber, Foucault, Bourdieu, Latour, Butler med flere). Samtidig underviser jeg målrettet i, hvordan man får ideer til gode emnefelter og hvordan man udvikler en ide til en problemformulering. Fra oktober vil undervisningen i stigende grad koncentrere sig om jeres egne projekter, så I lærer at skrive historie på baggrund af kilderne fra perioden med inddragelse af teori og forskningslitteratur om netop jeres emne. Der vil løbende blive undervist i, hvordan man får en frugtbar skriveproces og i den gode opgaves anatomi. Dette indebærer uploads med deadlines og øvelser, som træner det, der er sværest ved at skrive bachelorprojekt.

Projektforløbet er teoretisk og metodisk ambitiøst, men det kræver ikke særlige forkundskaber. Alt er tilrettelagt, så I lærer det nødvendige hen ad vejen. Det eneste, der kræves er, at du virkelig er indstillet på at bruge 1/4 årsværk på projektet og på at knokle, så vi kan komme hurtigt fra start. Derfor skal du have læst to bøger inden første time, og endnu to i løbet af de første uger i september, som beskrevet nedenfor. Der vil ligge inspiration til projektemner i Absalon-kursusrummer fra begyndelsen af august.

Litteratur,  læsning og uploads  inden kursusstart
For at kende perioden skal du i sommerferien inden første undervisningsgang have læst mindst én af følgende Danmarkshistorier og skrive én sides upload om den efter anvisning i Absalon- kursusrummet:
1)
Claus Bjørn: Fra reaktion til grundlov, 1800-1850. (Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie bd. 10, red. af Olaf Olsen). København, 1990 eller senere. Denne bog giver kendskab til det samfund, der var udgangspunktet for de store omvæltninger senere i perioden. Bemærk net-udgave kan læses på http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien.
2)
Søren Mørch: Den ny Danmarks historie 1880-1960. Gyldendal, 1982 eller senere. Giver en kort, fyndig og til tider provokerende gennemgang af sammenhængen i disse års historie på tværs af kultur-, social-, økonomisk og politisk historie med større vægt på feltet omkring kroppen end andre Danmarkshistorier. Findes på mange folkebiblioteker eller kan købes antikvarisk.

Hvis I gerne vil kende perioden 1850-1880 er det godt også at læse Gyldendals Danmarks historie, Bd. 6: Tiden 1864-1914 af Lorenz Rerup (København, Gyldendal, 1989) - den er fremragende, men kan være svær, fordi den er på et højt fagligt niveau. Kristian Hvidts bind af Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie for tiden 1850-1900 (se link ovenfor) er lettere at læse, men forfatteren har ikke prioriteret de dele af historien, der har med krop, køn, sundhed og sygdom særlig højt.

For at få inspiration til dit projekts emnefelt og til analysestrategier skal du også inden første undervisningsgang have læst mindst et af følgende værker (eller en anden seriøs historievidenskabelig monografi efter eget valg indenfor feltet krop, køn, sundhed og sygdom 1800-1940) og lave upload om tre ideer til emnefelter, du har fået ved at læse bogen (ideerne binder ikke, hvis du senere får en bedre):

- Jamie Benidickson: The Culture of Flushing: A Social And Legal History of Sewage. Vancouver, UBC Press, 2007.
- Gerda Bonderup, Jørgen Mikkelsen, and Lisbeth Skjernov: "Af Yderste Vigtighed for Det Hele Borgersamfunds Tryghed": Medicinalberetninger Og Deres Anvendelsesmuligheder I Historisk Forskning. Selskabet til Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, 2005.
- Gerda Bonderup: Det Medicinske Politi: Sundhedspolitikken I Danmark 1750-1860. Aarhus Universitetsforlag, 2006.
- Kate Fisher: Birth control, sex and marriage in Britain, 1918-1960. Oxford; New York: Oxford University Press, 2006.
- Roderick Floud, Robert W. Fogel, Bernard Harris and Sok Chul Hong: The Changing Body: Health, Nutrition, and Human Development in the Western World since 1700. Cambridge University Press, 2011.
- Anne Katrine Gjerløff og Anette Faye Jacobsen: Da skolen blev sat i system. 1850-1920.(Dansk Skolehistorie bind 3). Aarhus Universitetsforlag, 2014.
- Lesley A. Hall: Hidden anxieties: male sexuality, 1900-1950. Cambridge, UK: Polity Press, 1991.
- Anne Løkke: Døden I Barndommen. Spædbarnsdødelighed & Moderniseringsprocesser I Danmark 1800 Til 1920. Gyldendal 1998.
- Ole Hyldtoft – en eller flere af de bøger han har skrevet/redigeret om Mad, drikke og tobak i 1800-tallet.
- Hilary Marland: Health and Girlhood in Britain, 1874-1920. Palgrave Studies in the History of Childhood, 2013.
- Agnete Birger Madsen: Karen Sophies Barselsfærd: Levevilkår for Ugifte Mødre Og Uægte Børn I to Danske Landsogne Cirka 1830-1880. Århus: Kvindemuseet i Danmark, 2005.
- Bente Rosenbeck, Kvindekøn : den moderne kvindeligheds historie 1880-1980. Gyldendal, 1987.
- Simon Szreter and Kate Fisher: Sex before the sexual revolution : intimate life in England 1918-1963. UK; New York: Cambridge University Press, 2010.
- Birgitte Søland:Becoming modern : young women and the reconstruction of womanhood in the 1920s. Princeton University Press, 2000.
- Asbjørn Romvig Thomsen: Uægte Børn Og Ugifte Forældre - Udstødte Eller Integrerede?: Illegimitetens Sociale Årsager Og Konsekvenser I Tre Jyske Landsogne 1750-1830, (Landbohistorisk Selskabs Studieserie). Kerteminde: Landbohistorisk Selskab, 2005.
- Tinne Vammen: Rent og urent: hovedstadens piger og fruer 1880-1920. Copenhagen: Gyldendal, 1986.

I første halvdel af september læses følgende to grundbøger, så bøgerne skal være skaffet inden undervisningsstart:

1)
Karin Lützen: Byen tæmmes: kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-tallets København. København: Reitzel, 1998. Kan købes som genoptrykt paperback ISBN-13: 9788741258195. Findes også på mange folkebiblioteker, kan måske fås antikvarisk eller scannes fra institutbibliotekets eksemplar.
2)
Bodil K. Hansen: Familie- Og Arbejdsliv På Landet, Ca. 1870-1900. En Undersøgelse Af Ægteskabsdannelse, Familieforøgelse Og Arbejdsliv Med Særligt Henblik På Ændringerne I Kvindernes Arbejde. Auning: Landbohistorisk Selskab, 2006. Udsolgt fra forlaget, så find den på antikvarisk eller på bibliotker.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• redegøre for de store linjer i dansk historie 1800-1940 økonomisk, socialt, poli-tisk og kulturelt
• undersøge en simpel historisk problemstilling ved en arkivbaseret analyse
• læse og analysere tekster produceret i Danmark perioden 1800-1940 til belysning af en simpel historisk problemstilling
• under vejledning analysere en selvvalgt problemstilling og formulere analysen i en form, der lever op til historiefagets krav til argumentation, dokumentation, dis-kussion og akribi og som er sprogligt og narrativt tilfredsstillende