HDAK0013FU DAN; Tale og skrift: Narrativitet og refleksivitet i tale og skrift

Årgang 2018/2019
Engelsk titel

Narrativity and reflexivity in speech and writing

Kursusindhold

Kurset vil beskæftige sig med følgende spørgsmål:

1) Hvori består de væsentligste forskelle mellem tale og skrift?

2) Hvordan former tale og skrift vores hukommelse, erkendelse og sproglige genrer på forskellig vis?

3) Hvordan manifesterer det narrative sig forskelligt i mundtlige hverdagsfortællinger og i skønlitterære fremstillinger? Kurset vil være tværdisciplinært i den forstand, at både sprog- og litteraturvidenskabelig teori og bevidsthedsfilosofi vil blive inddraget.

 

En sammenlignende tilgang til tale og skrift er ikke i sig selv metodisk eller teoretisk fyldestgørende, men kurset tilbyder en særlig form for bevidsthed og refleksion i forhold til de rumlige og temporale omstændigheder, der giver talens og skriftens udtryksformer forskellige betingelser. I talen oplever vi, at sprog allerede er en del af os selv – sprog er inkarneret, som det hedder, eller embodied. I skriften, derimod, er vi ofte bevidste om at benytte sprog som materiale og redskab. Forskning i vores bevidsthedsliv kan forklare, hvordan det første forhold hænger tæt sammen med det andet, og hvordan vi ofte er helt afhængige af at være sprogligt udøvende på begge måder.

 

På kurset vil vi bruge det narrative  – i hverdagsinteraktion og i skønlitteratur – som eksempel på dette fænomen. Den mundtlige fortælling sammenfatter bestemte handlinger, som bestemte personer har udført på bestemte tidspunkter og derfor (kan) drages til ansvar for. Den mundtlige fortælling er som oftest afsluttet og pointeret, men det narrative i hverdagsinteraktion er ikke lukket. Så længe vi sprogligt og følelsesmæssigt vender tilbage til begivenheder, der betyder noget for os, og så længe de handlinger, der dengang blev udført, har tilsigtede og utilsigtede konsekvenser (og det kan de have over et helt liv), kan vi også narrativt forme disse begivenheder på nye måder. Skønlitteratur manipulerer på forskellig vis med de forhold, der sprogligt gør sig gældende i hverdagslivets fortællinger. De forhold slår igennem her, fordi de simpelthen vedrører det, der ligger til grund for den menneskelige tilværelse. På kurset vil vi undersøge, hvad det er for forhold, og hvordan de både viser sig i den øjeblikkeligt ekspressive tale i hverdagslivet og i den omhyggeligt forarbejdede skrift i kunsten.

 

På kurset vil vi også interessere os for, hvordan skrift har formet vestlig kultur- og bevidsthedshistorie. Vi vil springe fra antikken til renæssancen, fra oplysningstiden til vore dages absolutte demokratisering af skriften og den medfølgende hyldest af, hvad Andrew Keen refererer til som the noble amateur. Fra at skriften var forbeholdt et fåtal til den i dag omfatter alle – også små børn i deres leg med I-pads – er der foregået en sådan omvæltning af hele vores måde at orientere os i verden på, at det er vanskeligt at forestille sig, hvad konsekvenserne af skriftens digitale manifestationsformer bliver i de kommende år – for vores opmærksomhedsevne, tekstbevidsthed, kritiske formåen og dannelse til samfundsborgere.

Formålet med kurset er at skærpe de studerendes færdigheder i tale- og skriftsproglig iagttagelse, at udvikle deres evne til at integrere teorier på tværs af fagdiscipliner samt at højne deres metodologiske bevidsthed i analysen af forskellige former for tale og tekst.

Målbeskrivelser

Kursusspecifikke mål

Eksaminanden kan:

  • demonstrere overblik over de forskellige betingelser for produktion af tale og skrift og de deraf afledte forskelle i den sproglige manifestation.
  • gøre præcise sproglige iagttagelser i forskelligartede materialer, redegøre for deres forbindelse til hhv. talte og skriftbårne medier og reflektere over disse mediers interpersonelle funktioner, sociale og kulturhistoriske forudsætninger og perspektiver. 
  • integrere teorier på tværs af fagdiscipliner og udvise metodologisk bevidsthed i analysen af narrative forløb i forskellige former for tale og skrift.

 

Faglige mål

Findes i den relevante studieordning, som i dette tilfælde er:


Kandidatuddannelser:
2015-ordningen
BA-tilvalg:
2015-ordningen (enkeltstående BA-tilvalg) 

 

Alle studieordningerne findes her.

Til brug på kurset sammensættes et kompendium, ligesom der undervises efter følgende lærebog: Bettina Perregaard (2016) Narrrativitet – mellem sprog, handling og selv. København: Samfundslitteratur.

Holdundervisning
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 146,5
  • Holdundervisning
  • 56
  • Undervisningsforberedelse
  • 210
  • I alt
  • 412,5
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Fri hjemmeopgave. Det vil være muligt at skrive individuelle opgaver eller gruppeopgaver, der bygger på analyser af narrativer, som de forekommer i hverdagsinteraktion, i institutionelle sammenhænge eller interviews. Det vil også være muligt at skrive en teoretisk opgave om forholdet mellem tale og skrift eller at lægge et skønlitterært eksempel til grund for egen analyse.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Hvis kurset tages som Specialiseringsmodul 3 på Dansk KA 2015-ordningen, er der dog ekstern censur
Reeksamen

Fri hjemmeopgave, jf. særlige bestemmelser i studieordningen