HDAB0128HU DAN; Valgfag B: Nordiske og europæiske modernismer

I takt med det postmodernes afmatning har der de seneste 15-20 år været en tilbagevendende og stigende interesse for modernitet og modernisme. Man taler ofte om en klassisk modernisme eller højmodernismen, som dateres til de første tre årtier af det 20. århundrede, med rødder tilbage til den franske lyrik fra ca. 1860. I denne periode foregår der, i mange lande og i mange kunstarter og -genrer, en bevidst eksperimenteren med nye former, der skal bringe en ny virkelighed til orde og billede. Omvæltningerne af formerne er i samspil, både positivt og negativt, med store sociale og globale forandringer, urbanisering, industrialisering, naturvidenskabens stigende betydning, den vestlige kolonisering på globalt plan m.m.

I dette kursus skal vi undersøge modernismens og avantgardebevægelsernes positioner i tidens nordiske og europæiske kunst igennem læsninger af en række af de litterære hovedfigurer i tiden, forfattere som Sophus Claussen, Johs. V. Jensen, Broby-Johansen, Momberg, Södergran, Trakl, Rilke, Pound, Eliot, Joyce og Kafka. Vi skal også læse de internationalt afgørende franske lyrikere fra det 19. århundrede, Baudelaire, Rimbaud og Mallarmé, samt gøre en idehistorisk afstikker til Nietzsche, ifølge Claussen "[min] tids Filosof". Et af målene for kurset er at bringe indsigt i forholdet mellem den internationale modernisme og det danske og nordiske ”moderne gennembrud” omkring 1870, så vi begynder i det 19. århundrede, med skandinaviske forgængere som Kierkegaard, J.P. Jacobsen, Ibsen, Hamsun og Strindberg.

Der er ingen enighed om definitionen af modernistisk kunst, men en mulighed er at betragte den som en række bud på den æstetiske artikulering af fænomener som fragmentering, absurditet, chok, fremmedgørelse og sammenbrud. I hvert fald er tiden præget af kriser – i kunsten, sproget, religionen, køns- og familiemønstrene og i forståelsen af subjektet. I værklæsningerne skal vi diskutere de enkelte forfatteres forhold til traditioner og brud, både retorisk og tematisk.