HDAA03687U DAN; Sted og landskab. Stednavne i tid og rum

Årgang 2014/2015
Engelsk titel

Place and landscape. Place-names in time and space.

Kursusindhold

Mange stednavne relaterer sig til det omkringliggende landskab på flere forskellige måder. Et bebyggelsesnavn som Sandby fortæller f.eks., at byen ligger på en temmelig sandet jord. Men det fortæller os også, at ved bebyggelsens anlæggelse – eller i hvert fald ved dens seneste navngivning – har man anset netop dette forhold for så væsentligt, at byen have netop det navn. Den landskabelige forbindelse i et stednavn kan som her være forholdsvis enkel at tyde, hvorimod andre stednavne-landskabsrelationer er betydeligt mere komplicerede og omstridte. Det gælder f.eks. endelsestypen -løse, der gennem tiden er foreslået tolket som henholdsvis ’rydning’, ’lysning’, ’hældende terræn’ og ’græsgang’. Danske stednavne er gennem tiden blevet anvendt flittigt i historisk-geografisk sammenhæng, både af navneforskerne selv og fra de tilstødende nabodiscipliner. F.eks. har arkæologerne søgt at sammenholde stednavnestoffet med fund fra forskellige perioder og lokalitetstyper, historikerne har interesseret sig for hvordan forskellige bebyggelsesnavnetyper relaterer sig til bl.a. økonomiske oplysninger (såsom skyld, antal gårde og jordarealer), og geograferne har søgt efter sammenhænge imellem stednavne og diverse naturforhold, samt til kulturlandskabet som helhed.

 

Kurset har som overordnet mål at besvare spørgsmålene:

  • Hvordan kan stednavne bidrage til ny viden inden for andre fagområder?
  • Hvordan kan andre fagområder bidrage til stednavneforskningen?

 

Kurset vil lægge ud med en introduktion til stednavne, deres opbygning og brug, samt en introduktion til stednavneforskningens teorier og metoder med særlig fokus på etymologi og datering. Dette følges op med en præsentation af de primære historiske kildetyper, hvor stednavnene optræder i deres ældst bevarede former, såsom middelalderlige diplomer, matrikler og historiske kort. Herefter vil vi se nærmere på stednavnenes relation til forskellige forhold i det historiske kulturlandskab; naturforhold, arkæologi, økonomiske opgørelser, bebyggelse, ejerlavsstrukturer, kirke- og sognestrukturer.

 

Lektionerne vil typisk være opbygget af en indledende teoretisk del, hvor teorien for dagens emne gennemgås i plenum, fulgt af praktiske øvelser, hvor det tillærte afprøves ved hjælp af AfN’s bibliotek og arkiver, samt udleverede materialer. Resultatet af disse øvelser fremlægges og diskuteres derpå i plenum.

Holdundervisning
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 160,5
  • Holdundervisning
  • 42
  • Undervisningsforberedelse
  • 210
  • I alt
  • 412,5
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering