ASTK15667U SEMINAR: Den offentlige sektors psykologi

Årgang 2017/2018
Engelsk titel

SEMINAR: Behavioral Public Administration

Uddannelse

Valgfag i specialisering "Politisk adfærd og anvendt videregående kvantitativ metode".

Kurset kan søges af alle kandidatstuderende

 

Kursusindhold

Faget præsenterer teorier, temaer og metoder i det nye felt behavioral public administration (adfærdsadministrativ videnskab).

Feltet behavioral public administration stiller skarpt på, hvordan teorier og metoder fra (politisk) psykologisk forskning kan hjælpe os til at analysere den offentlige sektor og offentlig politik. Psykologisk forskning er rig på veldokumenterede, simple beslutningsregler og systematiske fejlslutninger, som præger

individers attituder og adfærd. Mange af disse mekanismer har konsekvenser for vores forståelse af den offentlige sektor og offentlige politikker. De giver nye perspektiver og udfordrer oftest

vores vante teorier og forestillinger. Kombinationen af psykologiske teorier og studiet af den offentlige sektor fører derfor ofte til overraskende og provokerende resultater. Behavioral public administration er dermed en ny ”søsterdisciplin” til behavioral economics (adførdsøkonomi), som i stigende grad vinder indpas i policy-anbefalinger.

I fagets første del gives et kort brush-up på forskellige kausale metoder til at forstå attitude- og adfærdsforandringer i den offentlige sektor. Herefter vil vi fokusere på centrale begreber fra socialpsykologien og adfærdsforskningen og deres anvendelse til at forstå specifikke empiriske problemer i den offentlige sektor. Vi ser særlig på fortolkning af tal, effekterne af resultatmålinger på borgerne og biases i ekspertvurderinger af politik mv. Litteraturen består af kapitler fra udvalgte bøger samt den nyeste forskning fra de bedste internationale tidsskrifter i statskundskab, psykologi og organisationsforskning.

Seminaret er velegnet til studerende, der ønsker at tilegne sig teoretiske perspektiver og tilgange fra (politisk) psykologi til at analysere den offentlige sektor og offentlige politikker. Det er særlig relevant for studerende, der ønsker at forfølge jobmuligheder som  konsulent i det private, fuldmægtig i et analysekontor eller som analytiker i tænketanke og interesseorganisationer. Det gælder særlig for studerende, som vil have et stærkere teoretiske fundament til at arbejde med adfærdsdesign og nudging. Faget kvalificerer generelt til at gøre den studerende i stand til at komme med stærkere teoretisk og empirisk funderede policy-anbefalinger. Seminaret giver også de studerende konkrete teoretiske værktøjer, som vil forbedre deres evne til at forstå og løse problemer i relation til den offentlige sektor. Forhåbentlig vil man som studerende også selv blive mere bevidst om psykologiske mekanismer, der påvirker deres egne attituder og adfærd i professionelle sammenhænge.

 

Målbeskrivelser

Seminarets målsætning er at sætte den studerende i stand til at kunne:
 

Viden:

• Redegøre for centrale begreber og teorier i politisk psykologi, socialpsykologi og adfærdsforskningen.

 

Færdigheder:

• Sammenligne og vurdere forskellige kausale metoder til psykologiske studier af attitude- og adfærdsforandringer.

• Diskutere og vurdere fordele og ulemper ved de forskellige teorier, tilgange og metoder, som de kommer til udtryk i faget.

 

Kompentencer:

• Selvstændigt anvende og overføre de forskellige teorier, tilgange og metoder til at analysere et selvvalg empirisk problem i den offentlige sektor.

• Selvstændigt perspektivere de præsenterede teorier til aktuelle spørgsmål omkring den offentlige sektor.

Pensum udgør 1200 sider og vil primært bestå af videnskabelige artikler fra de førende tidsskrifter i forvaltning, psykologi, økonomi og statskundskab. Repræsentative eksempler på pensumlitteratur:

 

Gigerenzer, G. (2008). Why heuristics work. Perspectives on psychological science, 3(1), 20-29.

 

McDermott, R. (2002). Experimental methodology in political science. Political Analysis, 10(4), 325-342.

 

Mason, M. F., Lee, A. J., Wiley, E. A., & Ames, D. R. (2013). Precise offers are potent anchors: Conciliatory counteroffers and attributions of knowledge in negotiations. Journal of Experimental Social Psychology, 49(4), 759-763.

 

Nisbett, Richard E., and Lee Ross. 1980. Human inference: Strategies and shortcomings of social judgment. Englewood Cliffs, NJ: Prentice-Hall.

 

Nielsen, Poul. A., & Baekgaard, Martin 2015. Performance information, blame avoidance, and politicians’ attitudes to spending and reform: Evidence from an experiment. Journal of Public Administration Research and Theory, 25 (2): 545–569

 

Northcraft, G. B., & Neale, M. A. (1987). Experts, amateurs, and real estate: An anchoring-and-adjustment perspective on property pricing decisions. Organizational behavior and human decision processes, 39(1), 84-97.

 

Olsen, Asmus Leth (2015). "Simon Said," We Didn't Jump. Public Administration Review 75 (2), 325–326.

 

Olsen, Asmus Leth (2013). Leftmost-digit-bias in an enumerated public sector? An experiment on citizens’ judgment of performance information. Judgment and Decision Making 8 (3), 365–371.

 

Pope, D. G., & Simonsohn, U. (2011). Round numbers as goals. Psychological Science, 22, 71–79.

 

Rozin, Paul, and Edward B. Royzman. 2001. Negativity Bias, Negativity Dominance, and Contagion. Personality and Social Psychology Review 5(4): 296–320.

 

Soroka, Stuart N. 2006. Good News and Bad News: Asymmetric Responses to Economic Information. Journal of Politics 68(2): 372–385.

 

Simon, Herbert A. (1939). The administrator in search of statistics. Public Management 21, 106–109.

 

Slovic, Paul. 2007. If I look at the mass I will never act: Psychic numbing and genocide. Judgment and Decision Making 2(2), 79–95.

Seminaret vil være en kombination af oplæg fra underviser samt diskussioner af tekster, cases og øvelser. Den sidste undervisningsgang er der afsat tid til minikonference, hvor de studerende har mulighed for kort at præsentere ideer til forskningsdesigns for seminaropgaven og få feedback fra underviser og medstuderende.
Seminaret vil være en kombination af oplæg fra underviser samt diskussioner af tekster, cases og øvelser. Den sidste undervisningsgang er der afsat tid til minikonference, hvor de studerende har mulighed for kort at præsentere ideer til forskningsdesigns for seminaropgaven og få feedback fra underviser og medstuderende.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Portfolio
Individuelle seminaropgaver gennem hele semesteret: obligatoriske miniøvelser til alle undervisningsgange. Miniøvelserne tager afsæt i teksterne på pensum og kan tage form af små skriveøvelser, cases og multiple choice tests. Det er et krav, at seks ud af syv miniøvelser er løst på tilfredsstillende vis. Miniøvelserne skal være løst til en inden en fast deadline før hver undervisningsgang.
Krav til indstilling til eksamen

En betingelse for at bestå seminarer er, at den studerende har deltaget aktivt i seminaret, dels gennem tilstedeværelse i minimum 75% af undervisningen og dels gennem aktiv deltagelse

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.