ASTK15439U UDBUD: Politisk adfærd

Årgang 2016/2017
Engelsk titel

COURSE: Political behavior

Uddannelse

Kernekursus i ''Specialisering i politisk adfærd og anvendt videregående kvantitativ metode".

Kurset kan søges af alle studerende

 

Bachelorniveau 20 ECTS

Kandidatniveau 15 ECTS

Kursusindhold

Én af grundpillerne i et repræsentativt demokrati er, at borgerne kommunikerer deres præferencer til politiske beslutningstagere – oplagt gennem valg af politikere, som repræsenterer deres interesser. Studiet af politisk adfærd – som har til formål at forklare individers politiske holdninger og handlinger – er derfor en kernekompetence for politologer. Ved at studere hvordan individers holdninger skabes som et resultat af henholdsvis ”dybe” påvirkninger, fx tidlig socialisering og iboende prædispositioner, og mere samtidige indflydelser, herunder konkrete personlige erfaringer og politisk kommunikation fra politikere og andre eliteaktører, kan vi opnå en nuanceret forståelse af politisk kognition og adfærd.

Faget søger at give de studerende en bred introduktion til state-of-the-art inden for forskningen i politisk adfærd. Der bygges særligt oven på fagene Almen Statskundskab, Sammenlignende Statskundskab og Metode 1 og 2 på grunduddannelsen. Faget dækker brede temaer som holdningsdannelse, vælgeradfærd og politisk kommunikation. Eksempler på emner, som forventes at blive gennemgået, tæller bl.a. følgende:

  • Individets holdningsstruktur og politiske ideologi

  • Politisk socialisering

  • Biologiens rolle og evolutionære perspektiver på politisk adfærd

  • Prædispositioner og følelser som disponerende faktorer for politisk adfærd

  • Sociostrukturelle forklaringer: Køn, uddannelse, indkomst

  • Social kontekst: Interpersonelle indflydelser herunder nabolag og andre netværk

  • Politisk kommunikation: Mediernes rolle

  • Partierne rolle i politisk holdningsdannelse

  • National kontekst: Politisk kultur og komparativ politisk adfærd

 

Faget tager udgangspunkt i en række centrale teoretiske debatter og afledte empiriske studier. Den kvantitative metode står ligeledes centralt i faget, og vi vil diskutere anvendelsen af disse i de gennemgåede studier

Målbeskrivelser

Politisk adfærd giver (blandt andet) de studerende følgende kompetencer:

  • Overblik over centrale debatter inden for forskningen i politisk adfærd.

  • Evnen til at identificere og differentiere centrale teoretiske perspektiver på politisk adfærd.

  • Evnen til at vurdere styrker og svagheder ved en konkret empirisk analyse af politisk adfærd herunder de anvendte metoder.

 

Faget vil være tæt bundet til Anvendt Videregående Anvendt Metode, som også indgår i specialiseringen på dette semester.

Pensum udgør 1500-2100 sider og består af videnskabelige artikler fra førende tidsskrifter inden for statskundskab og beslægtede discipliner.

Repræsentative eksempler på litteratur:

  • Alford, J., Funk, C., & Hibbing, J. (2005). “Are Political Orientations Genetically Transmitted?”, American Political Science Review, 99(2), s. 153-167.

  • Bengtsson, Å., Hansen, K.M., Harðarson, O. Narud H.M. & Oscarsson, H. (2014) The Nordic Voter: Myths of Exceptionalism. ECPR-Press: Colchester.Chapter 10: “The not-So-Exceptional Nordic Voter”.

  • Bhatti, Y., Dahlgaard, J. O., Hansen, J., & Hansen, K. M. (2015). ”

  • Cesarini, D., Johanneson, D. & Oskarsson, S. (2014). “Pre-Birth Factors, Post-Birth Factors, and Voting: Evidence from Swedish Adoption Data”, American Political Science Review, 108(1), s. 71-87.

  • Dinesen, P. T., & Sønderskov, K. S. (2015). ”Ethnic Diversity and Social Trust: Evidence from the Micro-Context”, American Sociological Review, 80(3), 550-573.

  • Enos, R. D. (Forthcoming). “What the Demolition of Public Housing Teaches Us about the Impact of Racial Threat on Political Behavior”, American Journal of Political Science.

  • Eriksson, R. S., & Stoker, L. (2011). ”Caught in the Draft: The Effects ofVietnam Draft Lottery Status on Political Attitudes”, American Political Science Review, 105(2), s. 221-237. (17 sider).

  • Hansen, K. M. & Goul Andersen, J. (2013) En samlet model for partivalg pp. 189-212in Stubager, R., Hansen, K. M. & Goul Andersen, J. Krisevalg - Økonomien og folketingsvalget 2011, København: DJØF-Forlag. (24 sider).

  • Hainmueller, J. & Hangartner, D. (2013). “Who Gets a Swiss Passport? A Natural Experiment in Immigrant Discrimination”, American Political Science Review, 107(1), s. 159-187.

  • Jennings, M. K., Stoker, L., & Bowers, J. (2009). “Politics across Generations: Family Transmission Reexamined”,Journal of Politics, 71(3), s. 782-799. (18 sider).

  • Margalit, Y. (2013). “Explaining Social Policy Preferences: Evidence from the Great Recession”, American Political Science Review, 107(1), s. 80-103. (24 sider).

  • Mondak, J. J., Hibbing, M. V., Canache, D., Seligson, M., Anderson, M. R. (2010). “Personality and Civic Engagement: An Integrative Framework for the Study of Trait Effects on Political Behavior”, American Political Science Review, 104(1), s. 85-110.

  • Sears, D. O., Lau, R. R., Tyler, T. R., & Allen, H. M. Jr. (1980). ”Self-Interest vs. Symbolic Politics in Policy Attitudes and Presidential Voting”, American Political Science Review, 74(3), s. 670-684. (15 sider)

  • Stubager, R. (2013) The Changing Basis of Party Competition: Education, Authoritarian–Libertarian Values and Voting. in Government & Opposition, 43(3): 372-397. (25 sider).

  • Taber, C. S. & Lodge, M. (2006) Motivated skepticism in the evaluation of political beliefs. American Journal of Political Science, 50(3): 755-769. (15 sider).

  • Zaller, J. R. (1992) The nature and origins of mass opinion. Cambridge: Cambridge University Press.

  • Zuckerman, A. S. E. (2005) The social logic of politics. Personal networks as contexts for political behavior. pp. 3-20 in Zuckerman, A. S. E. (ed.) The social logic of politics. Philadelphia: Temple University Press. (18 sider).

Det forudsættes, at man har gennemført Metode 2, Almen Statskundskab og Sammenlignede Statskundskab (eller tilsvarende).

Faget er primært teoretisk og empirisk, men mange tekster på pensum anvender avancerede kvantitative metoder, som det er nødvendigt at kunne forstå for at få det maksimale udbytte af faget.
Undervisningen er tilrettelagt som holdundervisning struktureret omkring den læste litteratur. Aktiv deltagelse fra de studerende er afgørende for kvaliteten af holdundervisningen. Endelig vil en del af undervisningen eventuelt blive afviklet som konferencer og/eller workshops
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • I alt
  • 56
Point
15 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Mundtlig eksamen uden synopsis og uden forberedelse
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.