APSB05151U Valgfag - Psykologiske aspekter ved psykofarmakologisk behandling og udtrapning heraf

Årgang 2017/2018
Engelsk titel

Elective course - Psychological aspects on psychiatric drug treatment and withdrawal thereof

Kursusindhold

Målet for kurset er, at deltagerne bliver i stand til at se relevansen af, diskutere og anvende sin psykologfaglighed i klinisk arbejde med patienter, der tager psykofarmaka. Psykologens rolle i det medicinsk-psykiatriske paradigme ændrer sig i takt med, at efterspørgslen og ønsket om hjælp til udtrapning af psykofarmaka stiger. Disse patienters ønsker er næsten altid berettigede og bør derfor efterkommes, belægget værende det høje og stadigt stigende antal forskningsresultater, der sår tvivl om de helt grundlæggende antagelser og hypoteser i psykiatrien og anvendelsen af psykofarmaka. Samlet set peger disse i retning af, at psykofarmaka som langtidsbehandling er langt mindre effektivt og langt mere skadeligt end hidtil antaget, og at langt de fleste patienter kan få en bedre tilværelse og et bedre psykisk helbred af at blive medicin fri. Samme forskning og erfaring viser også, at udtrapningsprocessen for mange kan blive så emotionelt og psykisk svær at udholde, at det kan sidestilles med et reelt psykoterapeutisk anliggende. Mange patienter har derfor et behov for reel psykologbehandling i forbindelse med udtrapning, og efterspørgslen på den slags hjælp overstiger allerede udbuddet fra relevante behandlere, der går ind i opgaven. ”Udtrapningsterapi” blandt psykologer er på nuværende tidspunkt et spirende og ekspanderende felt; seminaret ruster deltagerne til denne slags arbejde, som udover psykoterapeutiske færdigheder kræver kendskab til en væsentlig mængde baggrundsviden om emnet, der traditionelt ikke er givet i psykologuddannelsen.

Målet opnås indledningsvist gennem introduktion til grundlaget for den medicinske sygdomsforståelse og psykofarmaka, dernæst til forskningslitteraturen til grund for ”den kritiske stemme i psykiatrien”, hvis tiltagende omfang i de seneste år har medført, at det medicinsk-psykiatriske paradigme efter alle forskrifter aktuelt befinder sig i en videnskabelig krise, fordi flere af paradigmets helt grundlæggende hypoteser ser ud til konsekvent ikke at få videnskabeligt belæg. Det er primært den enorme tiltro – siden 1950’erne – til disse grundlæggende hypoteser og antagelser, der har sat hundredetusindevis af patienter i unødvendig psykofarmakologisk behandling, som de nu ikke på egen hånd kan komme ud af.

Med afsæt i disse empiriske anomalier sættes fokus på videnskabsmetode i et par af undervisningsgangene, særligt fordi det var gennem videnskabsmetodisk analyse, at paradigmet blev gjort til genstand for kritisk og uafhængig forskning. Resten af seminaret vil primært være af klinisk psykologisk karakter.

Mere specifikt, så bliver deltagerne efter endt undervisning i stand til:

à  at kunne identificere og gøre rede for 1) den teori og forskning, der ligger til grund for det aktuelle psykiatriske paradigme, og 2) karakteren af de forskningsresultater, der udfordrer dette paradigme; formålet værende dels at besidde den nødvendige grundlæggende viden til det kliniske arbejde i dette felt, dels at diskutere de centrale problemstillinger og processer, der gør sig gældende i et paradigmeskifte.

à at diskutere og vurdere relevansen samt valget af psykologisk intervention over for en række cases, som omhandler medicinsk behandlede patienter i psykiatrien; altså at blive i stand til at anvende sin psykologfaglighed i psykiatrisk regi, særligt med henblik på udtrapning af afhængige patienter.

à ultimativt, med videnskabeligt og psykologfagligt belæg, at kunne besvare og diskutere spørgsmålet: ”i hvilket omfang, på hvilken måde og med hvilke argumenter bør og kan psykologer stå for opgaver om udtrapning af psykofarmaka?”

Vi vil komme ind på depression, skizofreni, ætiologi, komorbiditet, diagnosesystemerne, antidepressiva, antipsykotika, benzodiazepiner, psykofarmakologisk neurobiologi, klinisk psykologi, psykoterapi, lægemiddelafhængighed, videnskabsmetode, placebo-kontrollerede forsøg og meta-analyser.

 

Målbeskrivelser

Ved afslutning af valgfagsmodulet på Institut for Psykologi kan den studerede:

  • Beskrive og redegøre for relevante begreber og tematikker indenfor valgfaget.
  • Beskrive og redegøre for relevante metodiske tilgange i forhold til valgfagets emne.
  • Forklare sammenhænge, analysere og/eller udføre valgfagsrelevante procedurer under vejledning.

 

Et teoretisk udbytte af modulet, som kan perspektivere kroppens betydning for mennesket såvel fysisk, socialt som psykisk, som et andet perspektiv, der normalt anvendes i det psykologiske genstandsfelt, og at dette kan inddrages som tilgang til behandling og terapeutisk samtale og interview

Holdundervisning
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering, Stilles ved kursets start
Afsluttende eksamen: Det mundtlige oplæg og responspapirer samles i en portefølje, der også indeholder en liste over, hvilke dele af pensum, der inddrages i hvilke responspapirer samt en litteratur liste for den selvvalgte litteratur, der er anvendt i det mundtlige oplæg.
Gruppeprøvebestemmelser: Opgaven kan afleveres i grupper på op til 3 deltagere.
Omfang: 1 studerende max 12 sider, 2 studerende max 15 sider og 3 studerende max 18 sider
Krav til indstilling til eksamen

Det er en forudsætning for opgaveaflevering ved alle valgfag, at den studerende har fået godkendt mindst 75 % fremmøde, men undervisningen er baseret på fuld deltagelse.

Derudover stilles der krav om deltagelse i et mundtligt oplæg pr. studerende + aktiv undervisningsdeltagelse i gruppediskussioner og udfærdigelse af 4 responspapirer

Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse