TTEANTVBAU Valgfag: Det Nye Testamentes Eksegese: Den deuteropaulinske litteratur: Efeser- & Kolossenserbrevet.

Når man i dag omtaler Efeser- & Kolossenserbrevet som ’fangeskabsbrevene’, henviser man til den tid, hvor Paulus – jf. Filipperbrevets tale om at være ’i lænker’ (1,13.14) – befandt sig i fængsel. Den traditionelle betegnelse forudsætter dermed brevenes ægthed. Alligevel anser de fleste nytestamentlige forskere i dag Efeser- & Kolossenserbrevet for at være pseudonyme og at tilhøre en senere generation af kristne end de ægte Paulus-breve. Denne moderne og kritiske forståelse af brevene har imidlertid ingen betydning for de to breves status i dagens gudstjeneste. Når der fra alteret læses fra brevene, refereres der stadig til ’epistlen’, som apostlen Paulus skriver til henholdsvis efeserne eller kolossenserne. Kendskab til brevenes teologi og kosmologi, til deres kristologi (herunder: forståelsen af opstandelsen) samt deres sociale-etik er derfor vigtig, hvad enten man forestiller sig engang at skulle prædike over teksterne eller primært er interesseret i deres kulturelle – og store – virkningshistorie. Brevene er dog også interessante i deres egen, historiske ret: De vidner om en tid, hvor ortodoksien endnu ikke har fundet sin faste form. På den ene side, finder vi i brevene et opgør med Paulus’ askese til fordel for en ’borgerliggørelse’ af familien. På den anden side, ser vi i brevene en udvikling af kosmologien, der tjener til at universalisere den paulinske ’sekt’, men som særligt gnostikerne tager til sig.

Den første del af kurset består i en gennemgang af de to breves græske tekst, hvor vi fokuserer på forholdet til de ægte paulinske breve. I den anden del tager vi fat i de tematikker, som er særligt relevante for den deutero-paulinske litteratur – fx kristologi og kosmologi, pseudonymiteten, forskningshistorie, forholdet til den gnostiske litteratur, kønsopfattelsen og forholdet til slaveriet.

• Overordnede læringsmål i henhold til studieordningen:

Læringsmålene adskiller sig afhængigt af, om kurset tages som BA- eller KA-valgfag, men kurset sigter mod, at den studerende erhverver sig

• sproglig, litterær og teologisk problembevidst viden om Efeser- og Kolossenserbrevet og brevenes historiske kontekst på henholdsvis et grundlæggende (BA) eller avanceret (KA) niveau; 
• viden om centrale nytestamentlige problemstillinger samt forståelse af de to breves betydning i forhold til disse tematikker,
• færdigheder i kritisk og teologisk reflekteret eksegetisk argumentation (desuden for KA: der inddrager relevante metodediskussioner og selvstændigt gør brug af sekundærlitteratur);
• færdigheder i klar og sammenhængende mundtlig og skriftlig formidling af den opnåede indsigt; (desuden for KA: færdigheder til at diskutere brevenes teologi og socialetik i en historisk og aktuel samfundsmæssig kontekst).
• BA: kompetencer til at identificere og strukturere egne læringsbehov inden for et udvalgt emne.
• KA: kompetencer til selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering.

• Læringsformer med henblik på at opnå læringsmålene:

  Undervisningen vil veksle mellem mikro-forelæsninger, kollokvier, summegrupper og studenterfremlæggelser. Læringsmålene realiseres gennem,

• at den studerende forbereder sig til tekstgennemgangen på holdet ved – med afsæt i undervisers spørgsmål – at gennemarbejde den græske tekst og læse den tilknyttede sekundærlitteratur;
• at den studerende (alene eller i en gruppe) – under undervisers vejledning – udarbejder og fremlægger to opgaver, hvor den første opgave vil være knyttet til tekstgennemgangen, den anden til det tematiske arbejde.
• at der gives feedback fra underviser på den første opgave og på den anden fremlæggelse.